Banner ophængt på landbrugets hovedkvarter Axelborg i protest mod GMO-foder.
Hvis ikke Greenpeace frifindes, så vil det reelt begrænse
ytringsfriheden for ikke blot Greenpeace men også andre grupper og
organisationer.
Sagen drejer sig om en aktion i oktober 2003, hvor frivillige
fra Greenpeace hængte et stort banner ned fra taget på Axelborg i
protest mod dansk landbrugs massive brug af gensplejset foder.
Samme metode har Greenpeace-aktivister brugt ved snesevis af
tidligere aktioner, og det plejer at udløse en bøde til hver enkelt
aktivist. Også i denne sag blev de frivillige klatrere idømt bøder
for ulovlig indtrængen, hvilket de alle accepterede og har betalt.
Greenpeace-aktivister tager nemlig ansvar for deres individuelle
handlinger, hvilket er et centralt princip indenfor den klassiske
civile ulydighed.
Det nye ved denne sag er, at organisationen Greenpeace, der
lagde navn til aktionen, også søges straffet for at afskrække os
fra at støtte lignende aktioner i fremtiden. Anklagemyndigheden har
således lagt op til, at Greenpeace hver gang skal idømmes en højere
bøde, når organisationen er indblandet i ulovlige (men fredelige)
aktioner. Det er naturligvis meget problematisk for en
organisation, som udelukkende baserer sig på frivillige bidrag fra
enkeltpersoner.
I forbindelse med terrorpakken - som Folketinget vedtog i 2002 -
så blev straffelovens §306 skærpet således, at organisationer nu
kan dømmes for sine sympatisørers handlinger. Før ændringen kunne
virksomheder og organisationer kun tiltales, hvis de havde
foretaget ulovlige handlinger med økonomisk vinding for øje.
En sådan lovændring blev også gennemført i Sverige, men her
valgte man, at organisationer naturligvis kun kan straffes, hvis de
udfører eller støtter terrorhandlinger, men i Danmark dækker
paragraffen altså helt bredt.
Det er meget foruroligende, at regler indført med henblik på at
stække international terrorisme nu finder anvendelse mod
organisationer, der klart og utvetydigt bekender sig til
ikke-voldsprincipper.
Vi frygter at det vil få konsekvenser for de danske
græsrodsorganisationers arbejde i fremtiden, og ser byretsdommen
som et brud med de fundamentale principper i et demokratisk
retssamfund.
Det er uhørt, at terrorpakken på den måde rammer organisationer,
der bygger sit arbejde på fredelige ikke-voldelige metoder.
Aktioner af den slags, som Greenpeace-aktivister gennemfører,
bygger på hæderkronede principper om civil ulydighed, hvor
individet tager ansvar for sine egne
handlinger. Det bør ikke straffes kollektivt.
Både herhjemme og internationalt har retssagen haft en del
mediebevågenhed - netop på grund af de mulige konsekvenser for
andre typer politisk aktivisme end Greenpeace miljøkamp. Så langt
væk som i Australien og Canada har dommen vakt opsigt, og flere
andre organisationer er betænkelige ved grundlaget for
Greenpeace-dommen - heriblandt Danmarks Naturfredningsforening og
Amnesty International.
Også fagforbund og politikere har udtrykt deres bekymring for
konsekvenserne ved anvendelsen af denne paragraf i straffeloven, og
strafferetsrådet og advokatrådet har tidligere frarådet en så
vidtrækkende nykriminalisering, som man alligevel indførte, da man
ændrede §306 i forbindelse med terrorpakken.
Lovparagraffen kan - efter dens nye ordlyd - ramme både faglige
konflikter, studenterdemonstrationer og meget andet og kan få
voldsomme konsekvenser for de organisationer, der støtter op om
disse. Hvis vi bliver dømt også i Landsretten, så må vi sætte vores
lid til, at Folketinget vil sikre, at loven ændres, så den igen
retter sig mod sit formål - at stække international terrorisme og
ikke civilsamfundet.
Uanset dommens udfald på torsdag så vil vi naturligvis ikke
afskrive os retten og pligten til gennem ikke-voldelige direkte
aktioner at sætte spotlight på alvorlige miljøproblemer.
Ikke-vold:
Greenpeace grundlæggende værdier og kendetegn
Støt os
Jo flere vi er, desto mere kan vi gøre! Hver eneste krone er vigtig, og selv en lille gave hjælper.