Nyhed - 27. juni, 2006
Mælk, æg og kød fra dyr, der er opfostret på GMO-foder, er undtaget fra EU's GMO-mærkningskrav. Fordi produkterne ikke er mærket og dermed ikke kan skelnes fra GMO-fri produkter, støtter europæiske forbrugere uvidende dyrkning af GMO-dyrefoder, når de køber ind.
Vi krever lovpligtig GMO-mærkning af mælk, kød og æg, hvor dyret er fodret med gensplejset foder.
Det betyder samtidig, at de producenter, der undgår GMO-foder, ikke bliver belønnet. GMO-mærkning er forudsætningen for at sikre forbrugernes mulighed for at vælge GMO fra.
Det skal vi have ændret, og derfor har vi stadig brug for din hjælp til underskriftindsamlingen. Sammen med en bred vifte af organisationer samler Greenpeace underskrifter med krav om lovpligtig GMO-mærkning af mælk, kød og æg, hvor dyret er fodret med gensplejset foder. Målet er 1.000.000 underskrifter fra et flertal af EU-lande for dermed at tvinge spørgsmålet tilbage på EU-kommissionens dagsorden.
Vi mangler stadig ca. 230.000 underskrifter. Hvis du allerede har skrevet under, skal du ikke gøre det igen. Men vi beder dig om at printe underskriftskemaet ud og bede dine bekendte om at skrive under. Retten til information er en grundlæggende rettighed i Europa.
Borgeraktion: Sikre GMO-mærkning i EU
Støt kravet om gmo-mærkningspligt
Støt os
Greenpeace virksomhed finansieres udelukkende af privatpersoner som dig. Vi tager ikke imod penge fra stat eller erhvervsliv, og de kan derfor ikke diktere vilkårene for vores arbejde.