Greenpeace parodi på Budwisers reklame
Den eksperimentelle GMO-ris er en af i alt tre uønskede typer
GMO, der i 2006 blev fundet i ca. 30% af Amerikas ris.
Forureningsskandalen har haft store økonomiske konsekvenser for
risdyrkerne, eftersom de vigtigste eksportmarkeder efterfølgende
lukkede for importen af amerikansk ris (2).
"Vi må forlange en klar udmelding fra Anheuser-Busch om omfanget
af GMO-forureningen i den ris, der benyttes, når der brygges
Budweiser i USA. Herunder en redegørelse for hvilke forhåndsregler
Anheuser-Busch har sat i værk for at forhindre, at den
GMO-forurenede Budweiser ikke også eksporteres verden rundt",
udtaler Dan Belusa, GMO-talsmand i København.
"Overfor øldrikkere i USA må Anheuser-Busch forklare hvorfor, de
ikke har forhindret, at der anvendes GMO i amerikansk brygget
Budweiser. Firmaet har i svar til Greenpeace hævdet, at alt
Budweiser produceret for eksport eller produceret udenfor USA er
garanteret GMO-fri. Det kræver en offentlig forklaring fra
Anheuser-Busch, og de skylder deres amerikanske hjemmemarked en
forklaring for denne dobbeltstandard", udtaler Doreen Stabinsky,
Greenpeace International GE Campaigner
Greenpeace har allerede orienteret Anheuser-Busch om
testresultaterne, før resultaterne i dag offentliggøres, for at få
klare oplysninger både om omfanget af forureningen og om
Anheuser-Buschs politik mht. brug af gensplejsede råvarer, når de
brygger Budweiser. Svaret fra Anheuser-Busch var blot, at det ikke
er ulovligt at anvende den eksperimentelle GMO-ris i USA, og at de
sørger for, at der ikke anvendes forurenet ris, når de brygger
Budweiser, der skal eksporteres. Forureningens omfang er fortsat
uvist.
Da den storstilede forurening med GMO-risen LL601 blev opdaget i
2006, godkendte de amerikanske myndigheder med tilbagevirkende
kraft GMO-risen for at mindske selskabets erstatningsansvar, på
trods af 15.000 indsigelser fra offentligheden. De europæiske
myndigheder fandt, at der på baggrund af de ufuldstændige data ikke
kunne drages konklusioner om GMO-risens sundhedseffekter.
Greenpeace mener, at også amerikanske forbrugere har ret til at
vide om der er GMO-ris i øllet. Ingen andre lande end USA har
godkendt GMO-risen, så Budweiser brygget på GMO vil ikke kunne
sælges udenfor USA
Anheuser-Busch er den største enkeltaftager af ris i USA. De
aftager 6-10% af den samlede amerikanske rishøst. Budweiser øllen
er usædvanlig i at være brygget på ris. Budweiser sælges i over 60
lande verden over. I Norden er det Carlsberg, der står for import
og distribution af Budweiser øl.
"Vi opfordrer Anheuser-Busch til at indføre en global politik
om, at alt deres øl holdes fri fra GMO. Én verden - én standard.
Alt andet kan kun efterlade en dårlig smag i munden hos dem, der
drikker Budweiser", afslutter Doreen Stabinsky fra Greenpeace.
Læs mere om
GMO-forureningen af Budweiser
VVPR info:
Notes:
1) testresultaterne kan sendes hvis det ønskes
2) Læs Greenpeace briefingen "Bayer “Bayer CropScience contaminates our rice” http://www.greenpeace.org/international/press/reports/bayer-cropscience-contaminates for uddybende baggrundsinformation om både LL601 og andre forureningssager med GMO-ris.