Campinas Landliebe-mælkeprodukter på det tyske marked vil
således fremover kun indeholde mælk fra dyr, der ikke har fået
GMO-foder. I næste omgang følger andre Landliebe-produkter som
f.eks. yoghurt, lyder meldingen.
"Vi er meget glade for Campinas beslutning om at gå forest med
GMO-fri mælk. Forbrugerne vil ikke have GMO-mælk, så Campinas
beslutninng bør få alarmklokkerne til at ringe hos andre mejerier,
der bruger GMO-foder som f.eks. giganten Arla,"siger Dan Belusa,
GMO-kampagnemedarbejder, Greenpeace Norden.
Alt økologisk mælk er GMO-frit, hvilket også gælder danske Arlas
økologiske mælk. Men for Arlas konventionelle mælk tillades
mælkeproducenterne at benytte sig af GMO-foder. Sådan ser det ikke
ud hos Arlas svenske halvdel, der sikrer, at ingen svenske
Arla-køer får GMO-foder.
Ligesom svensk Arla sikrer Campina, at Landliebe-køerne ikke
fodres med GMO, men Campina går videre endnu. Alle
Landliebe-mælkeprodukterne vil nemlig fremover bære det officielle
tyske GMO-fri mærke, så virksomheden på den måde sikrer, at
forbrugerne informeres om produkternes GMO-status. Det er et stort
og meget positivt fremskridt set i forhold til EU's
GMO-mærkningsregler, der nægter forbrugerne information om
animalske produkters GMO-status, da produkterne simpelthen ikke
mærkes.
Foruden GMO-fri indebærer Campinas beslutning, at køerne, der
leverer mælk til Landliebe-produkter, kun fodres med europæisk
produceret foder, da virksomheden helt ønsker helt at undgå
anvendelse af soja-bønne-foder. Soja dyrkningens fremmarch i
Sydamerika resulterer i omfattende skov-ødelæggelse, og
soja-produktionen er således dags dato den største trussel imod
Sydamerikas oprindelige skove.
"Det er meget opløftende, at Campinas beslutning om GMO-frie
mælkeprodukter også indbefatter et ansvar i forhold til
foder-produktionen til europæiske dyr. Dansk landbrug har både mht.
GMO og foderimport et enormt ansvar, som man i modsætning til
Campina ikke vil vedkende sig, " siger Dan Belusa ".
Danske mælke- og svineproducenter importerer således årligt knap
2 mio. ton GMO-soja fra Sydamerika. Danmarks foderimport ligger med
andre ord beslag på et dyrkningsareal på 8.500 km2 eller til
800.000 fodboldbaner (2). Resultatet er massive fældning af
Sydamerikas oprindelige skove og enorme tab i biodiversitet og
frigivelse af CO2, da skovødelæggelse står for 20% af det globale
udslip af menneskeskabte drivhusgasser.
Noter:
1) Campina kommer med den igangværende merger med Friesland til
at håndtere over 10 milliarder liter mælk, og vil dermed overtage
Arlas position som det største europæiske mejeri.
2) Beregnet på baggrund af: Udbytte per hektar ca 2,8 tons,
hvoraf 25% bliver olie, 75% bliver soja skrå. Max mål for
fodboldbane 90mx119m
Other contacts:
Dan Belusa, GMO-kampagnemedarbejder, Greenpeace Norden, 0045 51 32 79 11
Alexander Hissting, GMO-kampagnemedarbejder Greenpeace Tyskland, 0049 171 878 1185