Drop kullene-aktion afsluttet med manér

Pressemeddelelse - 10. november, 2009
Greenpeace-budskaber har prydet Nordjyllandsværket her til aften, hvor en stor projektør brugte det store kulkraftværk som lærred. ’REINFELDT: ACT NOW’, ‘SAVE THE CLIMATE!’ og ’CLIMATE CHANGE MADE IN SWEDEN’ lyste op på den grå bygning med henvisning til, at Nordjyllandsværket er i hænderne på det 100% statsejede, svenske Vattenfall med statsminister Fredrik Reinfeldt som eneaktionær. Greenpeace vil have alle kulkraftværker i Danmark til at gå fra kul til biomasse og naturgas.

Aktivister fra Greenpeace protesterer imod kulkraftværkers ødelæggende konsekvenser samt Danmarks og Sveriges statsministre, der ikke formår at leve op til deres klimaretorik med rigtige klimaløsninger.

Aktivisterne brugte lejligheden til at forlade den 173 meter høje skorsten og det store tag, de indtog tidligt i morges. Aktivisterne er utilfredse med, at Vattenfall, der på hjemmebane er kulfri i dets produktion af elektricitet, udleder årligt 100 millioner ton CO2 i udlandet. Det er dobbelt så meget som hele Sveriges udledning i alt. 

Vattenfall har tre kulkraftværker i Danmark og de står for en tiendedel af hele Danmarks udslip af CO2. Og det er ikke at Vattenfall vælger at satse på kul i Danmark, understreger Tarjei Haaland, klima- og energiekspert i Greenpeace. "Regeringen har intet gjort for at udfase kulforbruget. Brugen af kul er tværtimod steget siden 2002".

Billeder

Mere info

Greenpeace-notat om den kulsorte regering samt dugfrisk hjemmeside fyldt med kulsorte facts på Greenpeace.dk/kul.

Other contacts:

Dan Belusa, klimamedarbejder, Greenpeace, +45 51327911

Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder, Greenpeace, +45 28109053

Birgitte Lesanner, presseansvarlig, Greenpeace, +45 33376399