Greenpeace sender forskere til Petermann Gletsjeren

Pressemeddelelse - 22. juni, 2009
Et isbjerg på størrelse med Manhattan er i øjeblikket ved at brække af Petermann Gletsjeren i Nordgrønland. Gletsjeren ser ud til at have øget sin udløbshastighed markant, og Greenpeace vil sammen med en række af de bedste forskere nu undersøge og dokumentere de dramatiske forandringer.

Arctic Sunrise på forskningsekspedition i 2005

Smeltesø.

Landstingsformand Josef Motzfeldt besøger Arctic Tour, Greenpeace' ekspeditionskib.

 Et Greenpeace-skib er på vej til Petermann Gletcheren og stopper i dag i Nuuk.

"Vi har samlet et hold af erfarne klima- og isforskere og skal nu se, om vi kan nå op til Petermann Gletsjeren, inden det gigantiske isstykke brækker af. Det er alarmerende, hvor hurtigt isen på Grønland smelter, og vi bliver nødt til at få syn for sagen" siger Generalsekretær i Greenpeace Norden, Mads Flarup Christensen, der selv er i Nuuk.

Skibet kommer til Nuuk kl. ca. 9 lokal tid. Kl 14 vil bl.a. landstingsformand Josef Motzfeldt (IA) besøge skibet inden afrejsen. Når forskningsskibet stævner ud fra Nuuk Havn, venter mere end en månedes arbejde ved Petermann Gletsjeren. Herefter skal det til gletsjerne ved Kulusuk på Østgrønland og derefter til Svalbard.  

Baggrund om Greenpeace's arktiske ekspedition 2009:

Greenpeace sender et skib til Grønland for at undersøge, hvorfor isen smelter hurtigere end hidtil antaget. Det er en forskningsekspedition med fire af verdens førende klimaforskere. Turen går nordligere end Greenpeace nogensinde har været før, og med det mest avancerede teknologiske udstyr tilgængeligt regner vi med at kunne dokumentere den eskalerende hastighed, som isen smelter med. 

D. 23. juni forventes skibet at afsejle fra Nuuk. Fra d. 3. juli til 8. august arbejder forskerne på Petermann Gletsjeren, hvor der efter planen blandt andet sættes kameraer direkte på isen. Det andet mål på turen er Kulusuk, hvor skibet er mellem d. 20. og 25. august.. Her var en Greenpeace-ekspedition i 2005 og vi fandt, at Kanglussuag Gletsjeren havde tredoblet sin hastighed på tre år. Vi skal se, hvordan det har udviklet sig.

Tredje mål er Svalbard, som skibet når d. 10. september. Svalbard er det sted, hvor man forventer, at isen smelter sidst. Undersøgelsen her vil koncentrere sig om at finde ud af, hvor nordligt de sub-tropiske strømme, man har fundet omkring Grønland, når.

Forskere

Del 1 Peterman:

Dr. Jason Box, Ohio State University, ekspert i indlandsis, medlem af FN's klimapanel og medforfatter til klimapanellets afgørende rapport 'Climate Change 2007', der sikrede det Nobels fredspris i 2007.

Dr. Alun Hubbard, glaciolog, Aberystwyth University, har arbejdet med is hele sin karriere, har tilbragt mere end 3 år samlet i polarområdet og har vundet flere priser for sit akademiske arbejde.

Del 2 Kulusuk:

Dr. Fiamma Straneo, Oceanograf på Woods Hole Oceanographic Institution i Massachusetts. Det er verdens største non-profik forskningsinstitution indenfor hav. Hun er ekspert i oceanernes bevægelser og deres indflydelse på klimaforandringerne. Hun har mange store forskningsprojekter bag sig, hvoraf hun har været chefforsker på tre. 

Del 3 Svalbard:

Dr. Peter Wadhams, fysiker med speciale i is, University of Cambridge, Har undersøgt is fra u-både, skibe, is-camps og fly i Bering, Beaufort, Grønland  og Arktis. Har vundet flere priser for sit arbejde og har fået tildelt 'the Polar Medal' af H.K.H. Dronning Elizabeth. 

Other contacts:

Kontakt i Nuuk: Mads Flarup Christensen, Generalsekretær, Greenpeace Nordic, tlf: 28 10 90 22

I København: presseafdelingen på tlf: 23 95 12 14.