6 Greenpeaceaktivister folder et stort banner med teksten "Bail out the climate!" på "Nuselsky broen" over for den bygning, hvor EU-US-mødet afholdes, imens Barak Obama holder tale.
EU-Kommissionen vurderer, at omkostningerne ved at opfylde 20
pct.-målet i 2020 er 22 mia. euro billigere end beregnet i
2008.
Desuden har Kommissionen beregnet, at det koster 81 mia. euro
årligt i 2020 at gå til 30 pct., men at der samtidig er besparelser
at hente ved at øge reduktionsmålet på i alt ca. 50 mia. euro.
Besparelserne kommer som følge af mindre omkostninger til import af
fossile brændsler (40 mia. euro), mindre udgifter til
forureningskontrol (3 mia. euro) og besparelser i sundhedsudgifter
(3,5-8 mia. euro).
"Industriens lobbyister påstår, at ambitiøse reduktionsmål vil
føre til nedgang i produktion og tab af job i EU. Men Kommissionens
meddelelse viser, at det ikke passer. Et højere reduktionsmål vil
fremme grøn vækst i EU. Hvis EU ikke hæver sit reduktionsmål fra 20
til 30 pct. nu, så bevæger EU langt sig langt væk fra den
reduktions-sti, som er nødvendig at følge for at gøre det
sandsynligt, at to- graders-målet kan nås", siger politisk rådgiver
i Greenpeace Norden, Jan Søndergård.
Det Internationale Energi Agentur, IEA, har påvist, at hvert
eneste års udsættelse af udslips-reducerende investeringer globalt
koster 300-400 mia. euro.
Industrivirksomheder i EU forsøger at bilde europæerne ind, at
et 30 pct-mål vil føre til en urimelig hård konkurrence fra
udlandet. Men samtidig har sektoren dog formået at skrabe en stor
bunke ubrugte CO2-kreditter sammen - hovedsaligt som følge af den
økonomiske afmatning.
Greenpeace opfordrer EU's medlemslande til at bruge
Kommissionens rapport til snarest at træffe beslutning om at
forhøje EU's interne reduktionsmål til 30 pct. i 2020 - og at
forpligte sig til 40 pct. som del af en global klimaaftale.
EU's miljøministre ventes at skulle diskutere Kommissionens
rapport 11. juni og EU's stats- og regeringsledere d. 17. og 18.
juni.
Se Greenpeace briefinger:
http://www.greenpeace.org/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/eu-fra-20-til-30-pct-reduktio
Myter fra industrien :
http://www.greenpeace.org/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/industriens-myter-om-30-pct-re-2
Noter
[1] CE Delft (2010):
www.greenpeace.org/eu-unit/press-centre/policy-papers-briefings/debunking-industry-climate-claims-25-05-10
og
www.ce.nl/publicatie/does_the_energy_intensive_industry_obtain_windfall_profits_through_the_eu_ets/1038
Kontakt:
Danmark:
Jan Søndergård - politisk rådgiver, Greenpeace Norden, +45 28 96
90 26
Tarjei Haaland - klima- og energimedarbejder, +45 28109053
Christina Koll - presseansvarlig, Greenpeace Norden, +45 28 10
90 21
EU:
Joris den Blanken - Greenpeace EU climate and energy policy
director:
+32 (0)2 274 19 19, +32 (0)476 96 13 75 (mobile),

Mark Breddy - Greenpeace EU communications manager:
+32 (0)2 274 19 03, +32 496 15 62 29 (mobile)
