Greenpeace offentliggør handlingsplan for stop af afskovning

Pressemeddelelse - 4. december, 2007
I dag har Greenpeace offentliggjort en køreplan for, hvordan det er muligt at bremse den ukontrollerede afskovningen af verdens sidste oprindelige skove og dermed beskytte ikke blot mange millioner mennesker, planter og dyr, der er afhængige af skovene, men også klimaet

20 pct. af det globale udslip af drivhusgasser stammer fra afskovning, og i Indonesien er ødelæggelsen af de oprindelige skove ude af kontrol. Hovedårsagen til det er den stigende efterspørgsel efter palmeolie bl.a. til brug i biodiesel. Her afbrændes et skovområde i Riau-provinsen.

20 pct. af det globale udslip af drivhusgasser stammer fra afskovning, og Greenpeace anser det derfor som absolut nødvendigt, at næste fase af Kyoto Protokollen også omfatter reduktion i udledning af drivhusgasser fra afskovning. Hvis ikke afskovningen bliver en del af Kyoto, vil det ikke være muligt at sikre den kapital og kapacitet, der er nødvendig for at komme problemet med afskovning i udviklingslandene til livs.

Greenpeaces handlingsplan blev offentliggjort under klimamødet på Bali, hvor repræsentanter fra 185 lande netop nu er i gang med at diskutere næste fase af Kyoto Protokollen, der skal træde i kraft i 2012.

"Afskovningen skal diskuteres og håndteres under Bali-mødet, for verden råder over de nødvendige resurser til at stoppe ødelæggelsen, det eneste der mangler er politisk vilje til at gøre noget i praksis. Det skal mobiliseres ved dette møde. Hvis der ikke afsættes penge til at fremme et stop for afskovningen, så er der pludselig ingen skov mere og dermed heller ingen fremtid, " siger Paulo Adario, skovkampagne-medarbejder i Greenpeace i Brasilien.

Greenpeaces handlingsplan indeholder således en global finansiel mekanisme, hvorved det er muligt at samle op til flere mia. dollars sammen årligt. Pengene skal hentes i de rige lande og bruges til at finansiere et stop for den ukontrollerede afskovningen i de store oprindelige skovområder i udviklingslandene.

Guvernørerne i Papua provinserne, Indonesien, opfordrer det internationale samfund til at støtte finansieringen af et stop for afskovning (1).

Bill Hare, politisk rådgiver i Greenpeace International i klimaspørgsmål og medforfatter til handlingsplanen, siger:

"Vores forslag får markedsmekanismernes muligheder til at smelte sammen med finansiering politiske beslutninger og opfølgning på de politiker. Det vil føre til mindre afskovning uden risikoen for, at ødelæggelsen bare flytter fra et sted til et andet."

Notes:

(1) Declaration of the Governors of Aceh, Papua and Papua Barat on Climate Change, April 2007

Other contacts:

Christoph Thies, Greenpeace International skovkampagnemedarbejder, +62 (0) 8133 7949712,
Martin Baker, Greenpeace International, mediekontakt på Bali, +62 (0) 81337949714
Christina Koll, pressemedarbejder, Greenpeace Nordic, +45 28 10 90 21