Kort, der viser tre internationale havområder i Stillehavet (1, 2, 3), som Greenpeace arbejder for at få beskyttet som verdens første marinreservater i internationalt farvand.
Det vil ligeledes blive påbudt alle fiskefartøjer at have en
observatør med ombord, når de fisker, til alle tider.
Over halvdelen af den tun, der fiskes op globalt, stammer fra
Stillehavet, og forbuddet vil gælde for alle tunfartøjer, der har
licens til de 8 landes farvande.
Fartøjer, der har licens til andre øers økonomiske zoner må i
princippet gerne sejle ind gennem de otte landes zoner, dog uden at
fiske her pga. manglende licens, for at komme ind til de to
internationale havområder, som omgiver de otte landes zoner og
fange tun her. Greenpeace appellerer derfor nu til resten af verden
om at bakke op om de otte øers vigtige skridt mod fuld beskyttelse
af de to internationale havområder og sikre, at de lukkes for alt
fiskeri.
Greenpeace har gentagende gange opfordret til, at man også i
Danmark tager seriøse skridt hen imod oprettelse af marinreservater
bl.a. til beskyttelse af torsken i Kattegat, som befinder sig på
randen af kollaps.
Som underskriver af Konventionen om Biologisk Mangfoldighed er
Danmark forpligtet til at oprette et netværk af marint beskyttede
områder inden 2012. Danmark er endnu langt fra at nå dette mål.
"Der er bydende nødvendigt, at Danmark lever op til sine
internationale forpligtelser om oprettelse af marint beskyttede
områder i de danske farvande. Danmark var jo netop i 2004 med til
at støtte forpligtelsen om oprettelse af beskyttede områder under
Konventionen om Biologisk Mangfoldighed, og nu er det på tide, at
Danmark fører de gode intentioner ud i livet, " siger Hanne Lyng
Winter, havbiolog i Greenpeace.
Danmark er også forpligtet til at stoppe tabet af biologisk
mangfoldighed inden 2010. Marint beskyttede områder er et godt
værktøj til at nå dette mål (3).
15. april 2008 sendte Greenpeace et brev til fødevareminister
Eva Kjer Hansen og miljøminister Troels Lund Poulsen med opfordring
til at oprette marint beskyttede områder i Danmark (4) for at
beskytte havets biodiversitet og sikre et mere bæredygtigt fiskeri.
Der er endnu ingen udmeldinger fra de to ministre om tiltag til at
beskytte det marine miljø i fuldstændigt lukkede områder.
Fødevareministeren har dog udtalt, at hun vil arbejde med
periodevise lukninger.
Dermed adskiller den danske holdning sig fra den svenske, idet
Sverige har udmeldt, at de vil benytte sig af lukkede områder for
netop at redde bl.a. torsken (5).
"Periodevise lukninger har langt fra de biologiske positive
effekter, som man ser fra permanent lukkede områder. Der er en
stadig stigende støtte i videnskabelige kredse (6) for at bruge
permanent lukkede områder - ikke bare for at beskytte
biodiversitet, men også som et redskab i fiskeriforvaltning. Derfor
må Danmark hurtigst muligt starte en proces, der gør, at denne form
for havbeskyttelse bliver en realitet i de danske farvande," siger
Hanne Lyng Winter.
Det internationale møde for de underskrivende parter til
Konventionen om Biologisk mangfoldighed er netop begyndt i Bonn i
Tyskland. Her skal det bl.a. diskuteres, om der skal fastsættes
kriterier for identificering af marine områder, som skal beskyttes.
Desuden vil der være en diskussion af en evt. vejledning i
udpegning og udformning af et repræsentativt globalt netværk af
fredede områder til havs - marinreservater.
"Beslutningen fra Stillehavet viser med alt tydelighed at hvis
der er vilje til at beskytte havet og fiskebestande, så er det også
politisk muligt. Det må være et klart signal til de regeringer, der
er underskrivere til Konventionen om Biologisk mangfoldighed, og
som deltager i mødet i Bonn, om at lave klare retningslinier for
beskyttelsen af havet i marinreservater," siger Hanne Lyng
Winter.
Til trods for, at underskriverne af Konventionen om biologisk
mangfoldighed har forpligtet sig til at oprette et netværk af
marint beskyttede områder inden 2012, er mindre end 1 % af
verdenshavene på nuværende tidspunkt beskyttet.
Noter:
(1) Parties to the Nauru Agreement: Federated States of
Micronesia, Kiribati, Marshall Islands, Nauru, Palau, Papua New
Guinea, Solomon Islands and Tuvalu
(2)
Kort over de to internationale havområder, som nu bliver
beskyttet i Stillehavet samt et tredje, som Greenpeace desuden
ønsker lukket i marinreservat.
(3) "
Biodiversitet 2010 - hvordan når vi målene?", rapport fra
Teknologirådet.
Rapporten nævner blandt andet følgende tiltag for at stoppe
tabet af biodiversitet:
Forbud mod fiskeri i en række større, udvalgte områder både i
fjorde og i øvrige
farvande, og fortsættelse af reguleringen af fiskeriet med
kvoter.
Udpegning af 5-10 større nye værdifulde havområder som "urørt"
hav uden
menneskelige aktiviteter såsom fiskeri. Områderne bør generelt
være større
og mere sammenhængende end de nuværende Habitat-områder.
(4) S
e brevet til Troels Lund Poulsen og Eva Kjær Hansen
(5)
"Möjligheter till och konsekvenser av fiskefria områden"
(6) 275 europæiske videnskabsfolk har underskrevet
en erklæring, der støtter op om brugen af marinreservater i
fiskeriforvaltningen og i beskyttelsen af havmiljøet.