Hjælp klimaet for prisen på en busbillet pr. EU-borger om ugen

Pressemeddelelse - 22. februar, 2009
Netop som regeringsledere fra en række nøglelande i EU i dag mødes for at forberede det kommende G20-møde, beder Greenpeace EU’s regeringsledere om at gå foran og bakke op om en ny, grøn aftale, der kan afhjælpe både den økonomiske og miljømæssige krise, som verden står overfor.

Midt i mørket i Aabenraa tændte Greenpeace-aktivister i december en stor projektor, der fra vejsiden smed ordene "Quit Coal" og "Stop CO2" op på den mørke bagside af Enstedværket i Aabenraa.

"I arbejdet for at sikre økonomien har regeringslederne en oplagt mulighed for at udvikle en økonomisk pakke, der reducerer drivhusgas-udledningen og skaber nye, grønne job. Hvis de ikke griber denne mulighed men i stedet vælger at fastlåse os i en fremtid afhængig af dyr og beskidt energi, så vil det skabe klimakonsekvenser, der får de problemer, vi står over for i dag, til at ligne ingenting, " siger Karsten Smid, klimamedarbejder, Greenpeace.

Decembers FN Klimatopmøde i København byder på en historisk chance for verdens regeringsledere til at forebygge, at klimaet løber løbsk. Via hjemlige investeringer i grøn udvikling og ved at sætte godt 35 milliarder euro årligt af til at hjælpe udviklingslandene med at skære i drivhusgas-udslippet, beskytte skovene og tilpasse sig klimaforandringernes konsekvenser, kan og bør EU allerede nu lade op til mødet i København.

De 35 milliarder euro ville være EU's andel i en fuldt udviklet global fond på 110 milliarder euro, som dels skal findes ved at opkræve penge for forurenende industriers CO2-udslip (1).

De 110 milliarder euro skal fordeles som følger:

- 30 milliarder euro om året til en "forest for climate protection fond" til at stoppe afskovning (2).

- 40 milliarder euro årligt til sikre, at udviklingslandene skifter spor og satser på et lavt udslip af drivhusgasser.

- 40 milliarder euro årligt til at hjælpe de mest sårbare med at tilpasse sig klimaforandringerne.

Ved første øjekast kan det synes som mange penge. Men kigger man lidt bedre efter, svarer beløbet til godt sølle 1.30 euro om ugen per EU-borger, eller hvad en enkelt busbillet koster.

"Investeringer i reducering af drivhusgas-udledningerne via skov-beskyttelse og ren udvikling er yderst rentabelt. Og havde verden været en bank, ville regeringslederne sikkert allerede nu have reddet den. Hvis ikke regeringslederne foretager disse yderst nødvendige investeringer, vil den økonomiske krise blive fulgt op af en miljømæssig katastrofe og herefter af yderligere økonomiske kriser, " siger Smid.

Noter:

[1] EU 27 ville skulle komme med 35 milliarder euro årligt inden 2020 for at hjælpe udviklingslande. Dette tale r baseret på EU's evne til at betale, dets historiske ansvar og dets egen potentiale til at reducere drivhusgasserne. Andre industrialiserede lande ville skulle komme med de resterende penge op til de ialt 110 millarder euro.

[2] Afskovning er direkte årsag til 20 pct. af det globale udslip af drivhusgasser. Se yderligere detaljer om Greenpeaces forslag til finansiering på:

www.greenpeace.org/forestsforclimate

Other contacts:

Karsten Smid, klimamedarbejder, Greenpeace, +49 171 8780 82
Greenpeace International Press Desk*: +31 (0) 20 718 2470
Tarjei Haaland, klimamedarbejder, Greenpeace Nordic, Danmark, +45 28 10 90 53
Christina Koll, pressemedarbejder, Greenpeace Nordic, Danmark, +45 28 10 90 21
International photo desk : *+ 44 (0) 7801 615 889
International video desk : *+31 (0) 634738790