Pressemeddelelse - 19. december, 2009
Lige nu mødes omkring 150 Greenpeace-folk foran Vestre Fængsel, hvor fire Greenpeace ansatte sidder varetægtsfængslet til d. 7. januar. De to er verdenskendte som det ægtepar, der blandede sig med stats- og regeringslederne torsdag aften i Drabantsalen. Her viste de håndbannere med teksten ’Politicians talk. Leaders act’ frem for verdens ledere og pressen. Den tredje var med som parrets bodyguard. Den fjerde blev anholdt i går og er klimakampagnemedarbejder for Greenpeace International.
To aktivister viser banneret 'Politicians talk - Leaders ACT' på Christiansborg, hvor verdens ledere er samlet til fin middag hos dronningen og klimatopmødet er i krise.
"De fire indespærrede er ikke de ægte kriminelle. De ægte
kriminelle er de stats- og regeringsledere, der er flygtet fra
klimatopmødet uden at gøre deres arbejde. Det rigtige gerningssted
er klimaforhandlingerne, hvor klimaet blev offer for politisk
makværk. Dén kriminalitet giver os en fremtidsudsigt med
hungersnød, oversvømmelser, tørke og massive flygtningestrømme",
siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace i
Norden.
Efter tilbageholdelsen af de tre galla-aktivister var politiets
første besked, at de ville blive løsladt næste morgen. Men efter
stor medieopmærksomhed om den manglende sikkerhed og kritik fra
justitsminister Brian Mikkelsen, som aktionens succes var udtryk
for, ændrede politiet adfærd og har sigtet de tre efter fire
forskellige paragraffer om forfalskeri, ulovlig indtrængen og om at
udgive sig for at være en offentlig myndighed. Men Greenpeace havde
på forhånd varslet politiet om aktionen på forhånd over
telefon.
"Der er meget, der tyder på, at nogen i PET har fået meget røde
ører og nu vil straffe sig ud af det. Men det er ærgerligt, at
politiet ikke holder fast i proportionerne og lærer at kende de
ægte kriminelle fra dem, der laver en uskadelig og underholdende
politisk happening," siger Mads Flarup Christensen og fortsætter:
"Det så ud til at virke, at vi sagde budskabet direkte til lederne.
Dagen efter understregede præsident Obama i hvert fald i sin tale,
at /han /ikke var kommet for at tale, men for at handle."
Other contacts:
Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden, mob. 28 10 90 22
Birgitte Lesanner, presseansvarlig i Greenpeace Norden, mob 23 95 12 14/23 95 11 88