Ingen penge – ingen klimaaftale

Den danske stat skal åbne ballet – Greenpeace afleverer klimaregning til finansministeren

Pressemeddelelse - 6. marts, 2009
Finansministeriet får i dag kl. 11-12 besøg af repræsentanter fra Greenpeace. De vil opfordre finansminister Lars Løkke Rasmussen til, som repræsentant for den danske stat, at påtage sig Danmarks rimelige andel af forpligtelsen til at skaffe nye og ekstra penge. Penge som skal finansiere den fattige del af verdens omkostninger til at nedsætte udslippet af drivhusgasser, stoppe skovrydning og til at tilpasse sig de klimaforandringer, som de rige lande bærer hovedansvaret for, men som de fattige lande kommer til at mærke de alvorligste konsekvenser af.

Finansministeriet får besøg af Greenpeace med en opfordring til Lars Løkke Rasmussen, som repræsentant for den danske stat, om at påtage sig Danmarks rimelige andel af forpligtelsen til at skaffe nye og ekstra penge.

Finansministeriet får besøg af Greenpeace med en opfordring til Lars Løkke Rasmussen, som repræsentant for den danske stat, om at påtage sig Danmarks rimelige andel af forpligtelsen til at skaffe nye og ekstra penge.

Finansministeriet får besøg af Greenpeace med en opfordring til Lars Løkke Rasmussen, som repræsentant for den danske stat, om at påtage sig Danmarks rimelige andel af forpligtelsen til at skaffe nye og ekstra penge.

Klimaregning til Statskassen

Med den klimaregning, som Greenpeace i dag forsøger at overrække finansministeren, beder Greenpeace ham om at forpligte den danske stat til i perioden 2013-2020 årligt at betale 6 mia. kr. Dette beløb er Danmarks andel af den nødvendige årlige finansiering, og er udregnet på baggrund af Danmarks historiske bidrag til den globale udledning af drivhusgasser, Danmarks nuværende udledning af drivhusgasser og det samlede danske BNP (1).

Den danske klima- og energiminister Connie Hedegaard sloges på miljøministerrådsmødet i mandags for, at formuleringen om "nye og ekstra finansielle ressourcer" blev inkluderet i rådsbeslutningen. Det havde EU-landene oprindeligt allerede forpligtiget sig til på klima-topmødet i Bali i 2007.

"Vi er glade for, at Connie Hedegaard fastholdt kravet om nye og ekstra finansielle mekanismer - men den slags forpligter" siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden.

Bali-køreplanen bygger på princippet om landenes "fælles, men forskelligartede ansvar", og at de rige lande må betale for deres historiske hovedansvar for klimaforandringerne. Og at deres økonomiske kapacitet forpligter dem til at yde støtte til de fattige lande, så de kan begrænse deres udslip af drivhusgasser og tilpasse sig de klimaforandringer som ikke kan undgås.

"Det er usandsynligt, at der kan laves en ambitiøs og effektiv klimaaftale i København før de rige lande har erkendt deres historiske gæld som hovedansvarlige for de globale klimaforandringer og påtager sig deres økonomiske ansvar. Ellers vil nøglelande som Kina og Brasilien ikke konstruktivt indgå i forhandlingerne", fortsætter Mads Flarup Christensen.  

Tiden er ved at rinde ud. Det globale klimatopmøde i Købehavn starter om mindre end 300 dage og der er dødvande i forhandlingerne. En stor del af dette dødvande skyldes, at de rige lande ikke vil forpligte sig til økonomisk støtte til de fattige lande. Ellers kan de ikke finansiere nedsættelser af drivhusgasudslip, stoppe rydningen af regnskove samt tilpasse sig uundgåelige klimaforandringer.

Udover at de rige lande skal påtage sig væsentlige reduktioner i egen udledning af drivhusgasser, må de give klare tilsagn om nye og ekstra bidrag i størrelsesordenen 110 mia. € årligt i perioden 2013-20. EU-landene må - beregnet i forhold til historiske og nuværende udledninger samt økonomisk formåen - forpligte sig til en andel heraf på ca. 35 mia. € årligt (2).

Den 10. marts mødes EU's finansministre i Bruxelles for at diskutere EU's forhandlingsposition i forhold til en global klimaaftale i København i december. Den danske finansminister bør bakke klimaministerens kamp for "nye og ekstra finansielle ressourcer" til de fattige lande op ved konkret at forpligte sig til offentlig dansk støtte årligt i perioden 2013-2020 på 6 mia. kroner.

"Kun hvis nogen åbner ballet i EU og forpligter sig til et konkret beløb, er der håb om at skabe enighed om  en samlet EU-forpligtelse. Det er den eneste mulighed for få de globale klimaforhandlinger ud af dødvandet, og ingen er vel mere naturligt forpligtet end den danske regering til at skabe forudsætningerne for, at der kan laves en ambitiøs klimaaftale i København", understreger Mads Flarup Christensen.

Noter:

(1) Klimaregning 2013-20 til den danske stat og brev til finansminister Lars Løkke Rasmussen.

(2) Greenpeace briefing "Financing the EU's global responsibility".

Billeder til pressebrug

Other contacts:

Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace,
tlf. 2810 9022

Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder i Greenpeace,
tlf. 2810 9053

Jan Søndergård, politisk rådgiver i Greenpeace,
tlf. 2896 9026