Pressemeddelelse - 30. oktober, 2008
Greenpeace-skibet Rainbow Warrior er afsejlet fra kraftværket Kingsnorth i Kent, Storbritannien, efter en sucessfuld protest-aktion imod opførelsen af endnu et kraftværk ved siden af det gamle i byen Kent.
Greenpeace-frivillige fra Greenpeace-skibet Rainbow Warrior på molen uden for Kingsnorth kulkraftværk i Kent. De bærer flag fra 30 lande, som symboliserer, at et nyt Kingsnorth vil udlede lige så meget CO2, som alle disse 30 lande tilsammen.
Inden for de næste måneder forventes Storbritanniens nye klima-
og energiminister Ed Miliband at træffe en beslutning om, hvorvidt
der skal gives tillladelse til, at der bliver bygget endnu et
kulfyret kraftværk i Kent. I så fald vil det være den første nye i
Storbritannien i mere end ti år.
Allerede under en storstilet aktion sidste år protesterede
Greenpeace imod energiselskabet E.ON.'s sorte planer.
I går blev protesterne fulgt op, da Rainbow Warrior ledte en ni
båd stor flåde til kraftværket Kingsnorth, hvor Greenpeace-folk gik
i land, blokerede en 700 meter lang kul-anløbsbro og -bånd, inden
de de plantede flag fra 30 af verdens mindst klimaforurenende
lande, der hvor den nye kraftværksblok efter planerne skal opføres.
Flagene symboliserer, at det kommende værk vil udlede godt otte
millioner ton CO2 hvert år. Det er lige så meget CO2 som alle disse
30 lande tilsammen.
Efter at være blevet præsenteret for et tilhold som følge af
aktionen forlod Rainbow Warrior i dag Kingsnorth.
Tidligere på ugen havde skibet besøg af repræsentanter fra en
række organisationer - bl.a. Oxfam, Tearfund - med ikke mindre end
fire millioner medlemmer bag sig ialt. Repræsentanterne skrev under
på en deklaration om at dedikere sig til at stoppe opførelsen af et
nyt Kingsnorth.
Læs mere om Kingsnorth-aktionen her.