I dag stemmer EU’s landbrugsministre om et forslag fra EU Kommissionen om at tillade kommerciel dyrkning af en gensplejset kartoffel, der indeholder et antibiotikaresistent gen.
Hvis kartoflen godkendes, er det første gang siden 1998, at der gives autorisation til dyrkning af en gensplejset afgrøde i EU, og EU kan hermed være på vej til at slippe kontroversielle, gensplejsede afgrøder komme ind ad bagdøren.
19 April 2004: Greenpeace aktivister skriver "Stop GE imports" på siden af skibet Rhein, da det anløber i Brisbane, Australien, med 13,000 ton genmodificeret soya, der skulle bruges til dyrefoder.
Greenpeace appellerer til ministrene om at afvise kartoflen, der
er udviklet af den tyske kemi-gigant BASF, og som udgør en alvorlig
trussel både sundheds- og miljømæssigt set. Ifølge EU-lov skulle
antibiotikaresistente gener og gener, der har ugunstige følger for
helbredet og miljøet, udfases inden 2004. Alligevel har Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, givet positiv
feedback på kartoflen og tilkendegivet, at den ikke udgør en
relevant risiko for helbred eller miljø. EFSA udelukker dog ikke,
at en dyrkning af kartoflen kan resultere i antibiotikaresistente
effekter. På den baggrund og på baggrund af, at kartoflen er
designet til stor-skala-produktion, mener Greenpeace, at EFSA's
udmelding er farlig.
"Øget resistens over for antibiotika hos mennesker og dyr er et
anerkendt medicinsk problem. Det er derfor direkte uansvarligt at
tillade nogen former for unødvendigt brug af antibiotika-resistente
gener i planter," siger Marco Contiero, politisk rådgiver hos
Greenpeaces EU-enhed.
Greenpeace advarer desuden om, at der ikke er blevet udarbejdet
en komplet risikovurdering af BASF's kartoffel, sådan som
EU-lovgivningen ellers kræver.
"EU-Kommissionen beder medlemslandene om at godkende kartoflen
til trods for, at der mangler basisinformationer om dens
konsekvenser for helbred og miljø. EFSA har ikke undersøgt effekten
på biodiversitet og de økologiske komplikationer ved dyrkningen, og
BASF har ikke givet EFSA oplysninger om kartoflens konsekvenser for
miljøet. Det er simpelthen at gøre grin med EU-lovgivningen (1), "
siger Marco Contiero.
"EFSA indrømmer, at oplysningerne fra BASF viser
uregelmæssigheder, der kan have alvorlige helbreds- og miljømæssige
konsekvenser, men alligevel bliver BASF's ønske om godkendelse
accepteret uden krav om yderligere uafhængige, videnskabelige
undersøgelser. Denne kartoffel kan meget vel forurene fødekæden og
miljøet. Hvis den bliver godkendt, kan afgrøden plantes alle steder
i EU, selvom mange medlemslande endnu ikke har nogle
foranstaltninger på plads, der kan beskytte det konventionelle og
økologiske landbrug fra forurening af gensplejsede afgrøder,"
siger Marco Contiero.
Other contacts:
Marco Contiero, Policy Director – GMOs, Greenpeace European Unit,
marco.contiero@diala.greenpeace.org
Telephone: +32 (0) 2 274 1906/Mobile: +32 (0) 477 777 034
Christina Koll, pressemedarbejder, Greenpeace, +45 28 20 90 21
Nigel Campbell, Chief Media Officer, Greenpeace International, +31 6 2129 6908