Vi kræver oprettelse af marinereservaer.
Efter flere årtiers overfiskeri og forurening er havene i en sørgelig tilstand, men ved at skabe et omfattende netværk af beskyttede områder giver vi havene mulighed for at nærme sig en mere naturlig tilstand end det er tilfældet i dag.
Greenpeace-notatet kommer kort før et FN-møde om klimaforandringer i Bruxelles i næste uge, hvor forandringernes globale påvirkninger vil blive gennemgået.
"Det er ikke en luksus at beskytte tang, søstjerner og blæksprutter, for vi er direkte afhængige af, at disse arter og deres levesteder ikke går tabt, hvis vi skal gøre os håb om at sikre et balanceret og sundt økosystem i fremtiden," siger Saskia Richartz, marinreservat-rådgiver i Greenpeace European Unit .
Havmiljøet er af afgørende betydning for klodens generelle sundhedstilstand, fordi havene absorberer varme fra atmosfæren og fordeler varmen på kloden. Havenes økosystemer lider imidlertid under et uacceptabelt pres som følge af overfiskeri, forurening og udvinding af sand og grus, der har resulteret i, at havenes produktivitet og evne til at kunne modstå de værste klimaforandringer, er blevet svækket.
Ifølge FN's beregninger fra februar i år har den øgede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren allerede resulteret i temperaturstigninger i havene helt ned til en dybde af 3000 m. Yderligere stigninger i vandstanden til fare for kystområder, økosystemer og dyrenes levesteder.
I det værst tænkelige tilfælde vil havenes evne til at absorbere CO2 falde, og passagen af varme fra ækvator til polerne vil blive forstyrret. Dette vil bidrage til yderligere destabilisering af klimasystemet og bevirke, at flere dyrearter til havs uddør.
EU Parlamentet forventes at støtte etableringen af et netværk af marinreservater fra Nordsøen og Østersøen til Middelhavet, når parlamentet stemmer om et forslag til ny EU-lovgivning, havstrategidirektivet, denne sommer. Ind til nu har et flertal af EU-landenes miljøministre, imidlertidig tøvet med at støtte marinreservater som en del af havstrategidirektivet. .
"De nuværende EU-regler har ikke i tilstrækkelig grad kunnet takle en årlig reduktion af fiskebestandene, og det er derfor nu på tide at ændre på den måde, man forvalter havene på med respekt for havenes kompleksitet og vores afhængighed af havmiljøet. Marinreservater skal være en del af denne forvaltning og sikre, at der findes fredede områder, hvor økosystemer kan genoprettes" siger Paul Johnston, leder af Greenpeace International Science Unit på University of Exeter.