Pressemeddelelse - 16. december, 2005
Greenpeace aktivister er sammen med en kurvfuld grislinger i dag i München ved det Europæiske Patent Kontor (EPO) for at advare imod patenter på levende væsener. I august 2005 kunne Greenpeace afsløre, at biotek-giganten Monsanto har søgt om et verdenspatent på svin, og nu viser det sig, at mindst tre af de vigtigste danske svineracer i givet fald vil blive dækket af Monsanto’s svinepatenter. Greenpeace vil have stoppet, at man nu kan få patent på levende væsener, da Monsanto's uhyrlige krav desværre kun er ét - ganske vist grotesk - eksempel på de mange patenter på liv, der gives (340 i Europa bare i 2005).
I august 2005 kunne Greenpeace afsløre, at biotek-giganten Monsanto har søgt om et verdenspatent på svin, og nu viser det sig, at mindst tre af de vigtigste danske svineracer i givet fald vil blive dækket af Monsanto’s svinepatenter.
København/München, 16. december 2005 - Greenpeace aktivister er
sammen med en kurvfuld grislinger i dag i München ved det
Europæiske Patent Kontor (EPO) for at advare imod patenter på
levende væsener. Da Greenpeace i august 2005 kunne afsløre, at
biotek-giganten Monsanto har søgt om et verdenspatent på svin, så
vurderede vi, at de pågældende normalt forekommende génsekvenser
formentligt allerede ville findes i de fleste svin. Nu viser det
sig, at mindst tre af de vigtigste danske svineracer i givet fald
vil blive dækket af Monsanto's svinepatenter.
"Det kan godt være, at det stadig er Jens Hansens bondegård, men
grisene vil tilhøre Monsanto, hvis selskabet lykkes med sin
patentansøgning," siger Dan Belusa, kampagnemedarbejder i
Greenpeace. "Monsanto's uhyrlige krav er udtryk for, at den
relativt nye praksis med patenter på levende væsener er løbet
løbsk. Det europæiske patentkontor har i 2005 givet over 100
patenter på planter, 40 patenter på dyr og omkring 200 patenter på
menneske-gener. Derfor er det desværre ikke helt usandsynligt, at
Monsanto får held til af få et eller flere af de 12 svinepatenter,
som de har søgt om."
I 12 forskellige patentansøgninger indgivet ved FN's
patentorganisation WIPO (World Intellectual Property Organisation)
har Monsanto søgt om patentrettigheder over hele svineracer og
avlsmetoder, og i Europa bliver det EPO, som skal afgøre, hvem der
ejer svinet. Monsanto har udformet patentet så bredt, at det vil
kunne dække både afkom og hele besætninger, der har de bestemte
génsekvenser. Monsanto vil så kunne opkræve royalties for de
pågældende svins afkom.
Med udgangspunkt i beskrivelsen i en af disse patenter (WO
2005/017204), har Greenpeace fået udviklet en testmetode, og i alt
30 tilfældigt udvalgte dyr fra ni forskellige racer og krydsninger
/ blandingsracer er blevet undersøgt, inkl. sædprøver fra fire
danske svineracer. Hele otte racer og omkring halvdelen af dyrene
viste sig at være berørt af Monsanto's patentansøgning.
Disse dyr omfattede både kommercielle hurtigt-voksende racer -
herunder de danske dyr af racerne Yorkshire, Dansk Landrace og
krydsningen Hamshire*Duroc) - og typer, der hovedsageligt bruges i
økologisk drift, og lever under nærmest naturlige forhold. Også de
grislinger, der deltager i dagens protest ved EPO, vil blive
omfattet af Monsanto's monopol. De er af den traditionelle tyske
landrace Schwaebisch Haellische - en gammel tysk race, hvis
avlshistorie kan dateres tilbage til 1820.
Analysen kan downloades på: http://www.greenpeace.de/themen/patente/nachrichten/artikel/ein_schwein_ist_keine_erfindung/