Greenpeace-aktivister sætter mærkater på busserne 1A og 200S om de negative konsekvenser for klima, miljø og mennesker, når man anvender fødevarer som brændstof.
På fredag 29. maj ventes Folketinget at vedtage
biobrændstofloven, der gør det lovpligtigt at iblande 5,75 %
biobrændstof i al benzin og diesel i Danmark (1). En lov, som
Greenpeace gentagne gange har gjort politikerne opmærksomme på, vil
få store negative konsekvenser for klimaet, verdens regnskove og
fødevaresikkerheden (2).
Movia har imidlertid introduceret biobrændstoffet rapsdiesel i
en række af deres busser, allerede inden biobrændstofloven er
vedtaget.
"Det er vores opfattelse, at Movias miljøskadelige forsøg med
rapsdiesel er blevet til i en kombination af gode hensigter og
ekstrem dårlig rådgivning. Men Movia kan ikke fortsat undskylde sig
med uvidenhed. Ingen går klimaets ærinde ved at promovere
rapsdiesel som klimavenligt. Hvis klimaproblemet skal løses, er der
ikke tid til den slags klimaskadelige tiltag hverken hos
virksomheder eller politikere", udtaler kampagnemedarbejder Dan
Belusa fra Greenpeace.
Biobrændstofloven vil koste det danske samfund en halv milliard
kr. om året. Pengene er imidlertid ikke den største omkostning ved
biobrændstofloven. Lovforslaget øger nemlig også det globale
CO2-udslip, accelererer afskovningen og forværrer risikoen for
fødevarekriser (2).
I det danske CO2-regnskab vil klimaminister Connie Hedegaard (K)
bogføre biobrændstofferne som en 114 % CO2-reduktion til trods for,
at loven uden for Danmarks grænser vil forøge CO2-udslippet,
accelerere afskovningen og forværre risikoen for fødevarekriser
(3). En konsekvens, der desværre ikke afværges, selv hvis
biobrændstofferne opfylder EU's bæredygtighedskrav.
Så sent som sidste efterår udpegede Connie Hedegaard da også
selv biobrændstoffer som årsagen til, at afskovningen af Amazonas
steg med 69 % i forhold til året før. I Politiken blev hun således
bl.a. citeret for følgende:
" I øjeblikket dyrker amerikanske bønder majs til biobrændstof i
stedet for at dyrke soja til foder, og så kommer der nogle
forskydningseffekter, hvor der mangler soja på verdensmarkedet, og
den efterspørgsel bliver dækket af Brasilien. Det går ud over
regnskoven". (4)
"Det at ministeren udmærket ved, at biobrændstoffer er en del af
klimaproblemet og ikke en del af løsningen, gør kun hendes
biobrændstoflov endnu mere tragisk. Der er ikke tid til at
investere i falske løsninger, og det er vanvittigt at bruge en halv
milliard kroner om året på at øge problemet frem for at løse det,"
udtaler Dan Belusa, kampagnemedarbejder i Greenpeace.
Regeringens lovforslag forventes at opnå støtte fra S, SF og
R.
Noter:
(1)Lovforslaget L181 var til 2. behandling i går, tirsdag, og
bliver 3. behandlet fredag 29. maj, hvor Folketinget går på
sommerferie. Foruden høringssvar har Greenpeace indleveret en række
bilag til Folketingets Energipolitiske Udvalg (EPU) for at stoppe
Biobrændstofloven:
http://ft.dk/doc.aspx?/Samling/20081/MENU/dok_EPU_L181_bilag.htm
http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/horingssvar-til-forslag-til-lo.pdf
(2)Greenpeace har siden begyndelsen af 2009 haft løbende kontakt
til Movia for at appellere til selskabet om at stoppe forsøget med
rapsdiesel, som kører på busserne 1A, 91N, 200S, 301, 302, 303,
307, 308 og 600S. Movia har endnu ikke ønsket at stoppe forsøget.
Desuden har Greenpeace lavet et høringssvar samt været i kontakt
med politikerne på Christiansborg for at stoppe Biobrændstofloven:
http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/horingssvar-til-forslag-til-lo.pdf
5. Maj meldte Greenpeace desuden Movia til Forbrugerombudsmanden
for vildledende markedsføring og gennemførte samme dag
protestaktivitet på busserne.
(3.) Klimaministeren forudsætter, at der kun anvendes
importerede biobrændstoffer. Derved sker CO2-udslippene udslippene
forårsages i andre lande, mens hun i Danmarks nationale CO2
regnskab bogfører 114 % CO2-reduktion.
Se Greenpeace bilag til EPU.
Ifølge Verdensbankens rapport fra G8-mødet i 2008 var
biobrændstoffer den væsentligste årsag til den globale
fødevarekrise i 2008: Prices have risen due to a number of
individual factors, whose combined effect has led to an upward
price spiral. Underlying structural factors contributing to rising
food grain prices include high energy and fertilizer prices; the
continuing depreciation of the US dollar; sharply increased use of
both cereals and vegetable oils in bio-fuel production; and
declining global stocks of food grains due to changes to buffer
stock policies in the US and the European Union. *Among these, the
most important was the large increase in bio-fuels production in
the US and EU in response to policies that subsidized production of
bio-fuels, restricted their imports, and mandated their use:
http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/NEWS/0,,contentMDK:21827681~pagePK:64257043~piPK:437376~theSitePK:4607,00.html
(side 2 + fodnote 2).
I en syvpunktsplan for at forhindre fødevarekriser anbefalede
FN's miljøprogram, UNEP, i februar 2009 afvikling af præcis den
type biobrændstoflove, som regeringen, med støtte fra S og SF,
forventer at få vedtaget på fredag: Punkt 2 I UNEP's syvpunktsplan
hedder således: Encourage removal of subsidies and blending ratios
of first generation biofuels, which would promote a shift to higher
generation biofuels based on waste (if this does not compete with
animal feed), thereby avoiding the capture of cropland by biofuels.
This includes removal of subsidies on agricultural commodities and
inputs that are exacerbating the developing food crisis, and
investing in shifting to sustainable food systems and food energy
efficiency. http://unep.org/pdf/foodcrisis_lores.pdf
4.)Se artikel i
Politiken 12. september 2008.
Other contacts:
Dan Belusa, kampagnemedarbejder, Greenpeace Norden,
+45 51 32 79 11
Christina Koll, pressemedarbejder, Greenpeace Norden,
+45 28 10 90 21