Det viser Greenpeace og European Renewable Energy Council, EREC, i den første globale analyse af sin art "Future Investment - A Sustainable Investment Plan for the power sector to save the Climate" (1).
Analysen sammenligner et "business as usual-scenario" med en scenario, hvor der investeres massivt i vedvarende energi. Satses der på sidstnævnte, opnås en besparelse på i alt 985 mia. kroner årligt og en CO2-reduktion på 50 pct. inden 2030. Hermed sætter Greenpeace og EREC en tyk streg under fornuften - ikke bare miljømæssigt men også økonomisk - i et globalt skift fra at investere i de skadelige fossile brændsler til at satse på vedvarende energikilder, så som brug af vind, sol, vand, geotermisk energi og biomasse i de næste 23 år.
Analysen viser desuden det økonomiske rationale bag Greenpeaces globale energiscenario fra 25. januar 2007, der kortlægger, hvordan det globale CO2-udslip kan nedbringes med 50 pct. inden 2050, samtidig med at der tages højde for udviklingen i verdensøkonomien - primært udviklingen i Kina, Indien og Afrika (2).
"Vores analyse viser ikke blot, at verdens elektricitets-behov kan dækkes af vedvarende energikilder, den viser også, at vi kan spare voldsomme summer eller for at være helt præcis 985 mia. kroner hvert år," siger Sven Teske, energi-ekspert i Greenpeace International.
"Det dystre alternativ er et business-as-usual-scenario, hvor 10.000 nye fossile kraftværker vil øge det globale CO2-udslip med over 50 pct. og mere end fordoble brændstof-omkostningerne. Det er unødvendigt at understrege, at det vil få katastrofale følger for miljøet og millioner af mennesker verden over," siger Sven Teske.
En omlægning til vedvarende energi kræver en ekstra årlig global investering på 120 mia. kroner i rene og vedvarende kraftværker i forhold til den nuværende investering. Set i sammenligning med en besparelse på omkostninger til fossile brændsler på 1105 mia. kroner årligt vil den samlede økonomiske gevinst derfor være markant.
Det er desuden muligt at dække omkostningerne ved omlægningen - og mere til - ved at konvertere de massive subsidier, der gives til kul og gas, 1367 mia. kroner årligt, til vedvarende energi.
Ifølge EREC var det globale marked for vind-møller godt 98 mia. kroner værd i 2006 - tallet for den samlede vedvarende energi-industri samme år lå på 273 mia. kroner. Ved et skift i investeringer og en omlægning til vedvarende energi, vil dette tal nå op på godt 1575 mia. kroner.
"Den industri, der arbejder med vedvarende energi, er både villig og i stand til at levere de kraftværker, som verden har brug for. Det eneste, der mangler, er den rette klima- og energipolitik, og de beslutninger, der tages politisk inden for de næste få år, vil få stor indflydelse på fremtiden. Den eneste måde, vi kan komme uden om de værste følger af klimaforandringerne på, er ved at satse massivt på vedvarende energi, " siger Oliver Schäfer, politisk direktør fra EREC.
I det næste årti trænger mange af de eksisterende kraftværker verden over til at blive skiftet ud, og lande som Kina, Indien og Brasilien er allerede i gang med at opbygge en ny energi-infrastruktur. Tiden er derfor den rette til at handle.
Klik her for at læse analysen
Noter:
1. Det Globale Energiscenario er et reelt alternativ til IEA´s
energi-udspil og det eneste praktiske document over, hvordan CO2-udledningen kan skæres ned med 50 pct. inden 2050. Dermed kan de mest alvorlige klimaforandringer undgås samtidig med, at den globale økonomiske vækst opretholdes. Det Globale Energiscenario kan dowanloades på:
http://www.greenpeace.org/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/det-globale-energiscenario-he
2 Ændres der ikke i energi-politiken, vil der globalt blive investeret i mere end 10.000 nye fossile kraftværker inden 2030. Det vil koste 18,6 trillioner USD at levere kul og gas til værkerne fra i dag og frem til 2030 sammenlignet med beregningen fra energiscenarioet på 13,1 trillioner USD. Sammenlignet med energiscenariet er betyder dette, at omkostningen til brændsel i energiscenarioet er 30 pct. lavere i 2030, i 2050 er det mere end 70 pct. lavere.
Other contacts:
Sven Teske, energi-ekspert, Greenpeace International, +31 621 29 68 94
Christina Koll, pressemedarbejder, Greenpeace, +45 28 10 90 21
Oliver Schäfer, politisk director, EREC, + 32 496 65 2837