Over 100 mennesker i fakkel-demonstration for at få de fire gallaaktivister ud af varetægtsfængsling

Pressemeddelelse - 30. december, 2009
I et fakkeloptog fra Greenpeace-skibet Rainbow Warrior til Christiansborg Slotsplads gik mellem 100 og 150 mennesker i protest over den lange varetægtsfængsling af de fire aktivister. De fire aktivister er foreløbigt blevet varetægtsfængslet under isolationslignende forhold i 20 dage, for at levere en fredelig appel til verdens stats- og regeringsledere på Christiansborg den 17. december. Her fremviste de et banner med teksten ”Politicians talk Leaders ACT”.

I et fakkeloptog fra Greenpeace-skibet Rainbow Warrior til Christiansborg Slotsplads gik mellem 100 og 150 mennesker i protest over den lange varetægtsfængsling af de fire aktivister. De fire aktivister er foreløbigt blevet varetægtsfængslet under isolationslignende forhold i 20 dage, for at levere en fredelig appel til verdens stats- og regeringsledere på Christiansborg den 17. december. Her fremviste de et banner med teksten ”Politicians talk Leaders ACT”.

Efter at kaptajnen, Mike Fincken, på Rainbow Warrior havde budt velkommen, gik fakkel-demonstrationen mod Christiansborgs Slotsplads. Her talte Ida Auken, fra Socialistisk Folkeparti, og Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden.

I Greenpeace er vi helt uforstående overfor den lange varetægtsfængsling de fire aktivister er underlagt. Det er ude af proportioner, at en fredelig appel til stats- og regeringslederne om at handle nu for at bremse livstruende klimaforandringer skal udløse fængsel i 21 dage. "Det svært ikke at opfatte dette som en straf uden dom - de må ophæve varetægtsfængslingen nu," siger Jan Søndergård, politisk rådgiver i Greenpeace.

Ifølge Østre Landsret opretholdes isolations- og varetægtsfængslingen af to årsager. De fire aktivister kan skade politiets efterforskning af sagen, og af hensyn til risikoen for, at tre af aktivisterne forlader landet inden en eventuel retssag.(1) Det er nu over en uge siden, at Greenpeace tilbød politiet vores fulde samarbejde, og vi har afleveret en skriftlig redegørelse til politiet, der beskriver aktionen på Christiansborg i detaljer. Vi har endnu ikke hørt fra politiet vedrørende disse henvendelser.

"Det er meget svært at forstå politiets påstand om, at de fire gallaaktivister vil sabotere efterforskningen. Vi har jo gjort alt, hvad vi kunne for at samarbejde med politiet. Desuden er der aldrig en aktivist fra Greenpeace, der ikke er mødt op i retten. Det er et helt klart princip for os, at vi står ved vores handlinger og tager eventuelle juridiske konsekvenser. Det er svært ikke at opfatte dette som en straf uden dom", siger Jan Søndergård.

Billeder

Billeder fra fakkel-demonstrationen kan findes her: https://info.greenpeace.se/copmedia/index.html?openfolder=091230_gala_activists_vigil/&openfile=DSC_0238-8.jpg 

Other contacts:

Jan Søndergård, politisk rådgiver i Greenpeace, +45 28 96 90 26
Sune Scheller, pressemedarbejder i Greenpeace, +45 27 14 42 57

Notes:

(1) Nora Christiansen er bosat i Danmark med sin mand og to børn.