Politiet bryder Greenpeace-blokade i Svalbard

Pressemeddelelse - 3. oktober, 2009
Norsk politi fjernede ved ti-tiden idag de aktivister, der i lidt over et døgn har blokeret lasteanlægget ved kulminen Svea Nord. Aktivisterne har trods temperaturer på minus 15 grader blokeret transportbånd og lastkraner i minens havn siden fredag kl. 7, hvor kultransportskibet MV Pascha ankom for at blive lastet med 70.000 tons kul til Europa. Aktivisterne blev ført bort i mindelighed og ingen blev anholdt.

Aktivister blokerer et transportbånd ved Svea kulmine for at forhindre at arktisk kul bliver eksporteret til europæiske kraftværker. Afbrænding af kul er en af de største trusler mod vores klima.

Kulminen ligger i et naturskønt område af Arktis, og Greenpeace-skibet Arctic Sunrise, der deltager i blokaden, har netop afsluttet tre måneders forskningsekspedition i Arktis. Her undersøgte tre uafhængige forskningsteam, hvorfor isen i Arktis smelter så meget hurtigere end forventet. Kul er den største enkelt-kilde til den alt for store udledning af drivhusgasser.

"De grønlandske gletsjere og havisen i Arktis smelter hurtigere end forventet, hvilket førere til øget havstigningen vil få alvorlige konsekvenser for mindst 10 procent af verdens befolkning i dette århundrede. Nu må der politisk handling til. Vi skal ud af kulalderen.", siger Tarjei Haaland, klimaekspert i Greenpeace.

Arctic Sunrise bliver i området med aktivister og mandskab ombord. MV Pascha kan nu lastes og sejle til Europa med kullet. Afbrænding af kul er den største trussel for vores klima - ansvarlig for over 40 procent af det globale CO2-udslip fra afbrænding af fossile brændsler. Kul er dermed den største enkelt-kilde til CO2-udslippet. Uden indgreb forventes CO2-udslippet fra kulafbrænding at stige med 30 % frem til 2030.  

Other contacts:

Truels Gulowsen, klimaekspert i Greenpeace på Svalbard, mob. +47 901 07 904
Tarjei Haaland, klimaekspert i Greenpeace/København, mob. +45 28109053
Henrik Pedersen, kampagnechef i Greenpeace/København, mob. +45 22881214
Birgitte Lesanner, presseansvarlig i Greenpeace/København, mob. +45 23951214

VVPR info:

https://info.greenpeace.se/album/a_mediarelease/

Tags