Ren Nordsø-vind til 71 millioner hjem

Pressemeddelelse - 3. september, 2008
I en netop offentliggjort rapport viser Greenpeace nu, hvordan en integreret tilgang til stor-skala udvikling af hav-vindmølleparker i Nordsøen kan levere vedvarende energi til millioner af hjem.

Vindmøllepark offshore i Danmark. Danmark er et af de førende lande inden for udvikling af vindkraft.

I rapporten "The North Sea Electricity Grid Revolution" viser Greenpeace således, at oprettelsen af et offshore eltransmissionsnet vil kunne sikre   eltransmission fra vedvarende energikilder ind i syv landes egne energi-netværk - det drejer sig om Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Norge og Danmark.

Et integreret transmissionsnet ville kunne booste udviklingen af vedvarende energi og føre til store nedskæringer i CO2-udledningen.

"Transmissionsnettet ville kunne muliggøre effektiv storskala-integration af vedvarende energi i hele Nordsø-regionens energisystemer. Mindre vind og dermed lavere produktion i et område kan afbalanceres via mere vind i et andet område op til flere hundrede kilometer væk, og millioner af hjem vil på denne måde kunne tilføres vedvarende energi," siger Frauke Thies, Greenpeace EU.

Omkostningen ved etablering af et sådan ledningsnet forventes at blive 15-20 milliarder euro. En investering, der ikke alene ville muliggøre en bred integration af vedvarende energi, men også åbne op for meget omfattende handelsmuligheder og økonomiske besparelser.

Et aktuelt eksempel er den nye 600 km lange transmissionsledning mellem Norge og Holland, der har kostet 600 millioner euro at opføre, men som allerede nu kan føre til grænseoverskridende handel for 800.000 euro dagligt.

"Etablering af et Nordsø-eltransmissionsnet er oplagt af både klimamæssige og økonomiske årsager. Greenpeace appellerer derfor til EU Kommissionen om at levere en stærk EU-handlingsplan for offshore-vind og arbejde for en integreret tilgang, så dette scenario kan blive til virkelighed, " siger Frauke Thies.

Other contacts:

Frauke Thies, kampagnemedarbejder, Greenpeace EU, +32 (0)2 2741 912, +32 (0)477 79 04 15 (mob.)
Tarjei Haaland, energi- og klimamedarbejder, Greenpeace Norden, +45 28 10 90 53
Christina Koll, pressemedarbejder, Greenpeace Norden, +45 28 10 90 21