Tobisfiskeriet stoppet - desværre alt for sent

"De seneste års store nedgang i tobisfangsten, de lave rovfiskebestande og de veldokumentere negative effekter (Author ID1: at Wed Jun 29 15:26:00 2005) på havfugle af reduceret tobisbestand, burde have sikret at tobisfiskeriet i Nordsøen var blevet lukket for længst (Author ID1: at Wed Jun 29 15:26:00 2005 )" siger Martin Nielsen fra Greenpeace havkampagne

Danmarks Fiskeriundersøgelsers "real time" monitering af tobisfiskeriet viste allerede i anden uge af maj at rekrutteringen af tobis i 2004 var på 155 milliarder individer og dermed langt under den nedre grænse på 300 milliarder, der var fastsat for lukning af dette fiskeri. Yderligere var fangst per enhed indsats omkring 10 gange mindre end i et godt år - et historisk lavt niveau.

Forud for dette har der været et markant fald i tobisfangsten i 2003 og 2004. I 2003 var tobisfangsten, med 321,269 tons, den laveste der nogensinde er målt, trods en tilladt fangst på næsten en million tons og en fangst på 810.000 tons året forinden. Igen i 2004 var landingerne kun på 360.000 trods en tilladt fangst på 826.000 tons. Dermed har landinger af tobis de foregående to år været under 50% af gennemsnittet for de seneste 20 år.

I 2004 beregnedes gydebiomassen til ca. 325.000 tons - den laveste der er observeret i perioden 1983-2004 og langt udenfor "sikre biologiske grænser", der af det Internationale Haveundersøgelsesråd (ICES) vurderes som minimum 600.000 tons. Det er således åbenlyst at der på et langt tidligere tidspunkt burde have været skredet ind med stærkt reducerede kvoter. At beslutningen om at stoppe tobisfiskeriet i år er blevet udskudt siden midten af maj bidrager udelukkende til at øge problemets omfang med negative konsekvenser for fiskerne og det marine økosystem.

Industrifiskeriet - der betegnes "som at fiske sig ned igennem fødekæden", er opstået som følge af overudnyttelse af de kommercielle fiskearter - har omfattende økosystemeffekter med negative konsekvenser for bestanden af en række fisk, havpattedyr og havfugle ved at fjerne et grundlæggende led i fødekæden og kan herigennem hindre økosystemet i at vende tilbage til den naturlige tilstand med sunde bestande af kommercielt langt mere værdifulde større rovfisk. En række forskere mener således at det nuværende intensive tobisfiskeri er inkompatibelt med reetableringen af torsk til sunde bestandsstørrelser svarende til for 40-50 år siden.

Det er yderligere veldokumenteret at en række havfugle er afhængige af tobisbestanden i yngleperioden og at lav ynglesucces og helt fejlslagen yngel har været forbundet med lave tobisforekomster.

"Tilbage er nu at håbe at Danmarks som den største industrifiskeri nation i Nordsøen vil arbejde for at sikre en bæredygtig og økosystembasere forvaltning af denne vigtige ressource i fremtiden", slutter Martin Nielsen.

Notes:

Nordsøen er et af de mest intensivt fiskede havområder i verden og hvert år fjernes 30-40 % af biomassen. Dette fiskeri har gennemgået flere omgange af overekspansion og kollaps og er et slående eksempel på at fiskeriet arbejder sig ned igennem fødekæden. Efter at have overudnyttet demensale bestande i 1950erne skiftede flådens fokus til sild og nordsømakrel og da disse kollapsede i 1970'erne blev en del af fiskeriet tvunget til at skifte til endnu mindre industrifiskearter, hvoraf tobis er den vigtigste.
Tobisfiskeriet voksede fra 150.000 årligt i 1950erne til et niveau mellem 500.000 og 1.000.000 tons fra 1986. Tobisfiskeriet er i dag det største enkelt art fiskeri i Nordsøen og fangsten estimeres at udgøre omkring 40 % af den totale fangst fra Nordsøen. Hovedparten af fangsten tages af den danske flåde.
Tobis anvendes ikke til menneskelig konsumption men i stedet udelukkende til produktion af fiskeolie og fiskemel. Fiskemel bruges hovedsageligt som fiskefoder i akvakultur.
Akvakultur der er afhængig af fiskemel og fiskeolie er grundlæggende ikke-bæredygtigt og har negative effekter på biodiversiteten i de områder hvor industrifiskeriet finder sted. Det kræver 3-5 kg vildfanget fisk at producere 1 kg fisk i akvakultur. Yderligere udleder fiskefarme bl.a. i Østersøen store koncentrationer af næringsstoffer der føre til algeopblomstringer og efterfølgende iltmangel med skadelige effekter for fiskeyngel og marin biodiversitet i almindelighed.