Mærkevaresko, færdigretter og designerhåndtasker kan have miljømæssige fodspor, som omfatter ødelæggelse af Amazonas regnskov. Det viser en ny Greenpeace rapport om Brasiliens kvægindustri.
Sådan lyder konklusionen i den netop offentliggjorte
Greenpeace-rapport "Slaughtering the Amazon" (2), der bygger på tre
års omfattende undersøgelser af Brasiliens eksploderende
kvægindustri. En industri, der er den største enkelt-årsag til
afskovning i verden og hovedkilde til Brasilianske udledning af
drivhusgasser (3). Ved at følge leverandørkæden har Greenpeace
sporet oksekød, læder osv. fra kvægfarme involveret i illegal
afskovning i Amazonas, slaveri og krænkelse af oprindelige folks
jord-rettigheder, til de kendte virksomheder.
"Din færdiglavede mad fra Tesco og dine løbesko fra Nike kan
meget vel have afsat et yderst negativt fodaftryk på
Amazonas-regnskoven og kan have forårsaget krænkelser af
menneskerettigheder. For at undgå det fremover er det afgørende, at
virksomheder verden over tager medansvar for beskyttelse af verdens
regnskove og klimaet og sikrer sig, at deres leverandører ikke er
indblandet i destruktive aktiviteter, " siger Pat Venditti,
skovkampagne-medarbejder, Greenpeace International.
Greenpeaces undersøgelser viser også, at den brasilianske
regering er økonomisk involveret i ødelæggelserne af Amazonas og
sågar har direkte interesse i yderligere ekspansion af
kvægindustrien, da regeringen er medejer af og subsidierer tre af
landets store kvæg-farme Bertin, JBS og Marfrig - alle tre er
ansvarlige for ødelæggelse af store dele af
Amazonas-regnskoven.
Præsident Lula's regering forventer, at landets andel af det
globale oksekød-marked fordobles i 2018, en udvikling, der direkte
modarbejder regeringens eget løfte om at mindske afskovningen med
72 % same år. (4) Afskovning og omfattende udnyttelse af
jordområder forårsaget af kvægindustri og landbrug i Brasilien gør
landet til verdens fjerde største udleder af drivhusgasser.
"Ved at subsidiere slagtningen af Amazonas underminerer Lula og
hans regering ikke alene egne klimaforpligtelser men også den
globale indsats for at tackle klimakrisen. Regeringen må stoppe
finansiering af ødelæggelserne nu og i stedet bremse afskovningen i
Amazonas, " siger Andre Muggiati, Amazonas-kampagnemedarbejder i
Greenpeace Brasilien.
Afskovning er direkte årsag til næsten 20 pct. af det globale
drivhusgasudslip - eller mere end udledningen fra hele verdens
transportsektor. Det er derfor afgørende, at et stop for afskovning
indgår i den globale klimaaftale, som regeringer fra hele verden
skal nå til enighed om på FN's Klimakonference (COP15) i København
i december 2009.
Greenpeace appellerer til verdens regeringer om at afgive 110
milliarder euro årligt til håndtering af klimakrisen - herunder 30
milliarder euro årligt til lande, hvor der finder omfattende
afskovning sted til gengæld for en forpligtelse om at stoppe
afskovningen i Amazonas inden 2015 og globalt inden 2020.
Noter:
1) Produkter omfattet I Greenpeace's undersøgelser
inkluderer:
SKO: Bertin i Kina producerer løbesko for Nike og Adidas/Reebok.
Bertin leverer også læder til to førende italienske virksomheder -
Rino Mastrotto Group & Gruppo Mastrotto - som har kunder som
Boss, Geox, Gucci, Hilfiger, Clarks, Timberland, Louis Vuitton og
Prada.
BILER: Bertin er eksklusiv leverandør til USA-baserede Eagle
Ottawa, der forbruger 20 pct. af det globale læder-marked til sæder
i biler. Eagle Ottawas kunder omfatter BMW, Ford, Honda og
Toyota.
CATERING & FØDEVARER: JBS har 50% andel i oksekød-sektoren i
det italienske firma Gruppo Cremonini, der er leverandør til
franske tog-virksomheder - inklusiv EuroStar Group. Cremonini er
også leverandør til de franske virksomheder SNCF og Thalys
International. 40% af Storbritaniens forarbejdede oksekød kommer
fra Brasilien. Næsten 90% af dette kommer fra Bertin, JBS eller
Marfrig. I Brasilien er disse tre giganter alle leverandører til
Carrefour, Wal-Mart og Cite Grupo Pão de Açúcar.
SKØNHED & HYGIEGNE: Bertin er leverandører til Unilever,
Colgate Palmolive og Johnson & Johnson.
2) Læs kort version af "
Slaugthering The Amazon"
3) Kvægindustrien I Amazonas er skyld I næsten 14 pct. af den
årlige globale afskovning. For yderligere detaljer se 'Slaughtering
the Amazon' fodnote 5 og 85.
4) På FN's klimatopmøde I 2008 i Poznàn annoncerede den
brasilianske regering sin National Climate Change Plan, inklusiv et
løfte om en reduktion af afskovningen på 72% i 2018.
Other contacts:
Pat Venditti, skovkampagne-medarbejder, Greenpeace International, +31 634 738793 (i Amsterdam)
Andre Muggiati, Amazonas-kampagnemedarbejder i Greenpeace Brasilien.
+55 92 8114 4463
Christina Koll, pressemedarbejder, Greenpeace Norden, +49 15 15 17 59 916
VVPR info:
Foto: John Novis +44 7801 615 889
Video: Maarten Van Rouveroy +31 646 197322
Download video på:
http://info.greenpeace.se/album/AgencyPREVIEW/
(5 min 30 sek. version af “Slaughtering the Amazon”)
http://previewchannel.net/001
(for at se den 17 min lange video “Slaughtering the Amazon”)