Tre meter højt elektronik-kranie

Pressemeddelelse - 24. november, 2008
På dagen, hvor Greenpeaces ranglisten af globale elektronikgiganter, Guide To Greener Electronics, har jubilæum, sætter Greenpeace ansigt på de mange problemer, der er forbundet med elektronisk affald.

Som et led i en større kampagne, der skal gøre opmærksom på problemerne med voksende mængder af elektronikaffald, har Greenpeace bygget et 3 meter højt elektronik-kranie på Højbro Plads i København.

På Højbro Plads foran miljøminister Troels Lund Poulsens ministerium konfronterer Greenpeace mellem kl. 9.00-16.00 ministeren med de problemer der desværre synes at være i forhold til Danmarks håndtering af elektronisk affald.

Via en 3 meter høj elektronik-kranie omkranset af elektronisk affald sætter Greenpeace i bogstaveligste forstand ansigt på de mange usynlige problemer med el-skrottet f.eks. elektronik, der ender på den bare ghanesiske jord, hvor mindreårige udvinder kobber fra skrottet med alvorlige miljø- og sundhedsskadelige konsekvenser til følge, og problemet med el-skrot, der via danskernes affaldsposer ender i forbrændingen rundt omkring i Danmark med udslip af skadelige dioxiner til følge.

Senest har Greenpeace afsløret, hvordan danske firmaer blander elektronisk affald sammen med jernaffald eller kører det ud af Danmark uden at have de nødvendige papirer. Affaldet kan i så tilfælde ende hvor som helst i verden.

Der er langt fra styr på det elektroniske affald i Danmark, og Greenpeace opfordrer ministeren til både at komme forbi Højbro Plads og elektronik-kraniet og få en snak, men også til at sige ja til at mødes med Greenpeace på et senere tidspunkt og drøfte Greenpeaces forslag til løsning af problemerne nu og på sigt.

I dag er det 10 gang, at Greenpeaces ranglisten " Guide To Greener Electronics" udkommer. Siden guiden startede i august 2006, har branchen

forbedret sig markant i forhold til at fjerne farlige kemikalier. Det gar eksempelvis ført til, at Apple efter 2008 ikke producerer produkter med PVC eller bromerede flammehæmmere.

Succesen kunne have været endnu større, hvis miljøministre som Troels Lund Poulsen og andre ministre i EU-landene valgte at belønne de grønne fremadskuende producenter i stedet for at behandle alle producenterne ens.

"Miljøminister Troels Lund Poulsen har svigtet Apple, Nokia og flere andre grønne elektronikproducenter, der har fjernet farlige stoffer i alle deres produkter, men som ikke med den nuværende lovgivning bliver belønnet for deres gode initiativer. Det er ellers meningen med EU's WEEE direktiv, at alle firmaer, der lancerer grønnere produkter, skal belønnes økonomisk og betale en lavere afgift for behandlingen af produkterne efter endt brug. Denne smukke tanke drukner i det kollektive, danske el-retur system, " siger Henrik Pedersen, leder af kemikampagnen, Greenpeace Norden.

Den globale elektronikindustri har visioner, og i en fælles erklæring opfordrer store elektronikgiganter som Nokia, Dell, HP og SONY med flere EU's miljøministre til at implementerer WEEE-direktivet efter hensigten. Hvornår har vi sidst set en samlet branche ønske sig strammere regulering, der understøtter en grøn udvikling og en minister, der modsætter sig dette?

Other contacts:

Henrik Pedersen, leder af kemikampagnen i Greenpeace Norden, +45 22 88 16 15

Emner