Islands påståede bæredygtige hvalfangst bliver nu gennemhullet af en række billeder taget af Greenpeace. Billederne viser, at 179 ton ben, indvolde og spæk fra de syv finhvaler, Island fangede sidste år, ligger og rådner op på en losseplads på det vestlige Island.
Greenpeace kan desuden dokumentere, at yderligere 200 ton hvalkød og spæk fra truede hvaler, er opmagasineret i et frysehus.
200 ton hvalkød og spæk ligger på lager på Island og venter på at blive eksporteret til Japan, der i forvejen har 4400 ton usolgt hvalkød opmagasineret. Her ses lossepladsen Fiflholt i nærheden af Myrum på Island, hvor yderligere 179 ton ben, involde og spæk og er blevet smidt af.
Her skal det testes for kemisk forurening. Kødet og spækket skal
eksporteres til Japan til trods for, at en del af det, ifølge ham
der fangede hvalerne, ikke er egnet til menneskeføde. Eksporten er
desuden planlagt til trods for, at der i forvejen ligger mere end
4400 ton usolgt hvalkød på lager i Japan.
"Island påstår, at landets kommercielle hvalfangst er
bæredygtig, men hvordan kan den påstand retfærdiggøres, når der
bliver drevet jagt på truede hvaler til trods for, at der allerede
er overflod af usolgte hvalprodukter i Japan? Både Island og Japan
fortsætter hvalfangsten til trods for, at der ikke er hverken
økonomisk, forsknings- eller miljømæssigt belæg for det," siger
Frode Pleym, hvalkampagne-medarbejder i Greenpeace.
Finhvalen er opført på Den Internationale
Naturbeskyttelsesorganisations rødliste over truede arter. Trods
dette og overfloden af hvalkød i Japan, har den japanske regering
sendt en hvalfangerflåde til Sydhavet for at fange 10 finhvaler og
935 vågehvaler.
Det er dog ikke kun hvalerne, der lider under fangsten. Den
islandske turistforening frygter, at det vil skade landets omdømme
og få turisterne til at holde sig væk. Hvert år har Island godt
82.000 besøgende, og turismen omsætter for over 100 mio. kr. årligt
(2005). Til sammenligning omsatte hvaljagten for kun godt 24 mio.
kr.
Greenpeace appellerer nu til den danske regering om at tage
bekymringerne fra den islandske turistforening til sig.
"Man kunne håbe på, at også den danske regering og det
grønlandske hjemmestyre vil begynde at lytte til advarslerne og
indse, at støtte til kommerciel hvalfangst kan skade egne
interesser herunder grønlandske interesser i at bevare sin
oprindelige fangst af hvaler", siger Jan Søndergaard, politisk
rådgiver i Greenpeace.
Greenpeace opfordrer desuden den danske regering og medlemslande
i Den Internationale Hvalfangstkommission, IWC, generelt til at
arbejde hårdt for at opretholde forbuddet mod kommerciel
hvalfangst, der set i et historisk lys altid ender med at føre til
overudnyttelse.
Other contacts:
Frode Pleym, havkampagne-medarbejder hos Greenpeace, +46 703 535 766
Jan Søndergaard, politisk rådgiver i Greenpeace, +45 33 37 6391/+45 28 96 90 26
Christina Koll, pressemedarbejder Greenpeace, +45 33 93 86 60/+45 28 10 90 21