Luftfoto af skovdestruktion på Borneo i Indonesien
Tropiske tørvemoser er effektive og vigtige kulstof-lagre men
bliver ødelagt i alarmerende hast, fordi regnskovene fældes eller
nedbrændes for at skabe plads til palmeolieplantager og dermed
produktion af palmeolie. Olien bruges bl.a. i madvarer, kosmetik og
biobrændsel.
Resultatet af ødelæggelsen af de tropiske tørvemoser er, at
store mængder drivhusgasser frigives til atmosfæren og dermed er
med til at skubbe på klimaforandringerne. En situation, der ser ud
til at blive forværret, i takt med at efterspørgslen efter
palmeolie stiger. Allerede nu stammer 4 pct. af det globale udslip
af drivhusgasser fra afskovning af Indonesien tropiske tørvemoser
alene (1).
Greenpeace-rapporten "Cooking the Climate" (2) bygger bl.a. på
satellit-billeder samt omfattende undersøgelser bl.a. af de
tropiske tørvemosers dybde i Indonesien, hvor nogle af verdens mest
righoldige kulstof-lagre findes. Et af disse steder er
Riau-provinsen på Sumatra, hvor 25 pct. af Indonesiens samlede
palmeolieproduktion foregår, og hvor der er planer om en yderligere
omlægning af 3 mio. hektar regnskove og tropiske tørvemoser til
palmeolieplantager. Hvis det sker, vil halvdelen af Riau-provinsen
være dækket af palmeolieplantager med store klimamæssige
konsekvenser til følge, da de tropiske tørvemoser i Riau-provinsen
alene binder 53,5 mia. ton CO2. Det svarer til den samlede mængde
drivhusgasser, der bliver udledt i verden over et helt år (3).
Greenpeaces undersøgelser viser, hvordan store indonesiske
palmeolie-producenter er involveret i omfattende afskovning og
ødelæggelse af tørvemoserne, hvilket er et brud med en forordning
udstedt af den Indonesiske præsident og med Indonesisk lov.
Palmeolien fra de tropiske tørvemoser i Indonesien bliver
"hvidvasket" via leverandørkæden for derefter at indgå i produkter
som Pringles, Kitkat og Philadelphia, der sælges verden over. Store
virksomheder som Nestlé, Unilever og Proctor & Gamble er
således alle medansvarlige for at skubbe til klimaforandringerne,
når virksomhederne vender det blinde øje til ødelæggelsen af
tropiske tørvemoser for at få adgang til billig planteolie til
deres produkter.
Rapporten illustrerer desuden, hvordan nogle virksomheder i
klimaets navn promoverer biobrændsel på basis af palmeolie, og
regeringer verden over sætter bindende mål for anvendelse af
biobrændsel som alternativ til fossile brændsler. Men fakta er dog,
ødelæggelsen af de vigtige kulstoflagre - de tropiske tørvemoser -
frigiver langt mere CO2 til atmosfæren end der spares ved køre på
biodiesel frem for dieselolie.
"Op mod 20 pct. af det globale udslip af drivhusgasser stammer
fra afskovning, og det er afgørende, at verdens politiske ledere
vågner op inden klimatopmødet på Bali i næste måned og indser, at
de skal gøre noget drastisk ved det faktum. Beskyttelse af tropiske
tørvemoser og andre skovområder er en af de mest simple og
omkostnings-effektive forsikringer imod global opvarmning man kan
forestille sig, det skal bare sættes i gang," siger Dan Belusa,
talsmand i spørgsmål om biobrændsel i Greenpeace i Danmark.
Greenpeace appellerer til, at verdens stats- og regeringslederne
når til enighed om at indarbejde en finansierings-mekanisme i næste
fase af Kyoto protokollen til beskyttelse af verdens sidste
tropiske skove under klimatopmødet på Bali 3.-14. december.
Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra afskovning er
nødvendig udover reduktion af udslip af drivhusgasser fra
afbrænding af fossile brændsler, hvis det skal lykkedes at holde
stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på under 2 grader og
dermed undgå de mest alvorlige konsekvenser af
klimaforandringerne.
Noter:
1) Udledning af drivhusgasser fra ødelæggelse af Indonesiens
tropiske tørvemoser står for 4 pct. af det globale udslip af
drivhusgasser - 1.3 mia. ton (Gt) fra afbrænding, 0.5 Gt fra
fortløbende ødelæggelse. Kilde: Hooijer et al (2006): 29.
I 2004 var det globale udslip af drivhusgasser på 49 Gt. Kidle:
Intergovernmental Panel on Climate Change, Working Group III
(2007):3
2) Greenpeace-rapporten, "Cooking the Climate", er tilgængelig
online på: www.greenpeace.org/cookingtheclimate og et sammendrag
findes på: www.greenpeace.org/cookingtheclimate/summary
3) Riau-provinsens tropiske tørvemoser lagrer 14.6Gt kulstof
(53,5 mia. ton CO2). Kilde: Wahyunto et al (2003):34
Other contacts:
Dan Belusa, talsmand i biobrændsel-spørgsmål, +45 51 32 79 11
Pat Venditti, leder af skovkampagnen, Greenpeace International, +44 797 337 5089
Christina Koll, pressemedarbejder, Greenpeace, +45 28 10 90 21
Fotos: John Novis, Greenpeace International photo manager, +31 6 5381 9121
Video: Maarten van Rouveroy, Greenpeace International video producer, +31 6 46 19 73 22. Se video på:
www.greenpeace.org/international/press/video-previews