Forskerne er enige - marinreservater er nødvendige

70 % af jordens overflade er dækket af vand, og 75 % af jordens befolkning lever tæt på havet. Vi mennesker er således yderst afhængige af havet og dets rigdomme. Alligevel formår vi ikke at beskytte livet under overfladen, og verdenshavene er derfor i dag alvorligt truet af overfiskeri, forurening, klimaforandringer og hvalfangst.

Trods de mange og overhængende trusler er det stadig muligt at beskytte havet og genetablere sunde økosystemer under havoverfladen. Ved at oprette marinreservater, der dækker 40 % af verdens havområder, kan vi genoprette udsatte og overudnyttede områder, samt beskytte sårbare arter. Gevinsten bliver ikke alene et sundere havmiljø, men også muligheden for at øge fiskeriet uden for de beskyttede områder og samtidig gøre havets modstandskraft over for klimaforandringerne større. (Læs om havet og klimaforandringer her.)

Det anerkendte forskningsinstitut World Watch Institute har netop offentliggjort rapporten "Oceans in Peril: Protecting Marine Biodiversity". Den tegner et alarmerende, men desværre sandt, billede af verdenshavenes tilstand, og peger på marinreservater som en afgørende brik i kampen for et sundere havmiljø. Marinreservater er områder, hvor al udvinding og fjernelse af biomasse, herunder fiskeri, er forbudt. Forhåbentlig kan denne rapport få politikere verden over til at stå sammen om at sikre, at der bliver skredet til handling nu.   

Rapporten fra World Watch Institute er udarbejdet af et ekspert-team, der i dette tilfælde er tilknyttet Greenpeaces videnskabelige enhed ved Exeter Universitetet i England. "Oceans in Peril: Protecting Marine Biodiversity" er en opdateret version af en tidligere rapport fra 1998, der blev udarbejdet af de samme eksperter. De er alle blevet negativt overrasket af den overvældende ødelæggelse, der har fundet sted under havoverfladen på mindre end et årti.  

Greenpeaces videnskabelige enhed yder generelt Greenpeaces kampagner en stor videnskabelig ekspertise og har holdt øje med truslerne imod havet i mange år - bl.a. i forbindelse med Greenpeaces hvalkampagner, kemikampagne og havkampagne.

"En lang række af videnskabelige studier har hjulpet os med at afsløre for offentligheden, hvad der egentlig foregår i havet. For eksempel har studier vist, at 90 % af verdens større rovfisk - som f.eks. tunfisk, hajer og sværdfisk - er forsvundet siden 1950 pga. overfiskeri," siger Dr Paul Johnston, chefforsker hos Greenpeace.

Også rapporten "Oceans in Peril: Protecting Marine Biodiversity" er med til at bringe sandheden om havenes tilstande frem i lyset. Bl.a. peger den på nye og stigende trusler, som f.eks. følgerne af forhøjet CO2  udledning i atmosfæren.

Rapporten beretter dog også om, hvordan jagten på de efterhånden få resurser presser de marine økosystemer til det yderste. Helt konkret peges der på, at 76 % af verdens fiskebestande er fuldt udnyttede eller overfiskede - et tal, der bl.a. bliver underbygget af tal fra FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), som viser, at der alene i 2005 blev fanget 158 millioner ton fisk eller det, der svare til syv gange så meget som i 1950.

Fangstdata fra 1950 - 2000 viser, at 366 ud af verdens 1519 fiskerier kollapsede i denne periode. Mest berømt er nok Grand Banks-torskefiskeriet ud for New Foundland.

Rapporten "Oceans in Peril: Protecting Marine Biodiversity"  tager desuden fat på emnet dambrug og viser, at der er en række faldgruber forbundet med at satse på dambrugsfisk. Produktion af rovfisk i dambrug - f.eks. laks - kræver, at der bruges mindst 2,5 kg. fiskemel for hvert kg. produceret dambrugsfisk. Fiskemel, der stammer fra vildtlevende fisk.

Hvad angår tun i dambrug er tallene dog langt mere chokerende, da proceduren her er, at man fanger tun fra den vilde natur, overfører dem til dambrug og fodrer dem med en mængde fiskemel, der er 20 gange så stor, som den mængde tun, der produceres i sidste ende.

Illegalt fiskeri er et stort globalt problem. De tab, som der er forbundet med illegalt, ureguleret og urapporteret fiskeri (IUU) vurderes til at ligge på imellem 21-47 milliarder danske kroner årligt.  

I lande, der har lov-apparatet og de økonomiske resurser i orden, er det muligt at modgå en stor del af massive illegale fangst ved at kontrollerer egne havområder. Til gengæld er der ingen eller ringe kontrol i internationalt farvand - et faktum, der hurtigst muligt må adresseres internationalt.

Men trods de mange trusler mod verdenshavene, er der heldigvis stadig mulighed for at gøre noget for at redde livet under havoverfladen via etablering af et globalt netværk af marinreservater - en løsning, der bl.a. peges på i rapporten "Oceans in Peril: Protecting Marine Biodiversity".

Richard Page, havkampagne-medarbejder i Greenpeace, der har arbejdet sammen med forskerne fra Exeter Universitetet om udarbejdelsen af rapporten, siger:

Læs World Watch Institutes pressmeddelelse og bestil rapporten "Oceans in Peril: Protecting Marine Biodiversity"