Dan Belusa - Greenpeace blog

Forvrøvlet fødevare-sludder

Dan Belusa — Mon, 29 Apr 2013 13:35:00 +0200

Troen på GMO-afgrøders fortræffeligheder burde efterhånden være godt og grundigt begravet. Selv en af de mest rabiate pro-organisationer, USA's landbrugsministerium, USDA, har erkendt, at GMO-landbrug ikke øger udbyttet, og det var derfor forbløffende at læse freelance-journalist Gwynne Dyers indlæg i Information den 16. april om blandt andet et dramatisk stigende høstudbytte.

Her stoppede den besynderligt ukritiske opbakning langtfra. Dyer mener ikke, at der er brug for særlige risikovurderinger af GMO, fordi man i Nordamerika har spist GMO i 15 år og ikke taget synderligt skade. Sandheden er, at fodringsforsøg med en lang række GMO’er har påvist signifikante afvigelser og tegn på giftvirkning.

Endnu mere galt i byen går skribenten, når han hævder, at GMO har reduceret brugen af sprøjtegift. Data fra USDA viser modsat, at 15 års GMO-dyrkning i USA har medført stødt stigende sprøjtegiftforbrug. Superukrudt har derfor vokset sig stærkt, så der nu sprøjtes endnu mere. At man havner i den efterhånden velkendte onde giftspiral er ikke overraskende, når man har at gøre med planter, der netop er gensplejset til at kunne tåle mere gift.

Dyer afslutter sit GMO-begejstrede festskrift med at hævde, at verden ikke har andre løsninger til at imødekomme udfordringen i et øget globalt behov for fødevarer og mangel på plads til at dyrke dem. Heldigvis er det heller ikke sandt. I den højteknologiske ende er en mindre revolution begyndt med såkaldt Marker Assisted Selection (MAS). Modsat GMO involverer MAS ikke at rykke rundt på gener. Og modsat GMO leverer MAS rent faktisk resultater i form af afgrøder, der giver højere udbytte og kan overleve tørke, oversvømmelse eller sygdom.

Ligeså spændende resultater findes i den helt anden grøft, hvor højteknologi erstattes af landbrugshåndværk. Den utrolige virkelighed er, at det hverken er forskningscentre eller biotekvirksomheder, der er bedst til at dyrke ris. De største udbytter per hektar opnår såmænd indiske småbønder i Bihar i Indien . Endnu et eksempel på, at et af de vigtigste redskaber til at løse landbrugets globale krise er uvildig landbrugsrådgivning og – forskning, der ikke er styret af de agrokemiske virksomheder.

Bragt som debatindlæg i Information, 27. april, 2013.

Grådig biodiesel lobby

Dan Belusa — Mon, 25 Feb 2013 14:05:00 +0100

Under overskriften ”Biodiesel reducerer faktisk CO2-udslippet” kalder Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Energi- og Olieforum (Politiken, 18. 2) Greenpeaces CO2-beregninger for biodiesel groteske. Og det er tydeligvis ikke det åbenlyst groteske ved at bruge millioner af offentlige klimakroner på at støtte et produkt, der skader klimaet, som industrien hentyder til.

Greenpeace har ud fra olieselskabernes egne indberetninger om brugen af biobrændstoffer beregnet de årlige CO2-omkostninger ved Danmarks brug af afgrødebaseret biodiesel. Når hele CO2-udslippet fra det danske forbrug af raps- of palmeoliediesel medregnes, dvs. også den CO2, som den afgrødebaserede biodiesel er skyld i via afskovning, er resultatet et årligt ekstra udslip på 130.000 ton CO2 - omtrent 30 % mere CO2 end almindelig diesel.

Indkøb af denne biodiesel pålægger det danske samfund en årlig ekstraomkostning på 236 mio. kr., hvoraf statskassen bidrager med 86 mio. kr. i form af fritagelse fra CO2-afgiften.

Det er ikke godt for klimaet, regnskovene, fødevarepriser eller statskassen. Sjovere og mere lukrativt er det for biodiesel-industrien, som opererer på et marked, hvor staten har sikret afsætningen ved at pålægge benzinselskaberne og bilisterne tvungen brug af biobrændstof - og dertil har tildelt klimaskadelig biodiesel den fritagelse for CO2-afgift, som burde være forbeholdt bæredygtige biobrændstoffer.

Det overrasker derfor ikke, når Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Energi- og Olieforum på vegne af medlemmer med kommercielle interesser i afgrødebaseret biodiesel forsvarer den fortsatte statstøtte til klimaskadelig biodiesel.

Overraskende er det dog, at biodiesels forsvarere leverer så sølle argumentation. Når bio-industrien kalder resultatet grotesk er hensigten, at antyde, at der er noget galt med de CO2-værdier, der benyttes i beregningen.

CO2-værdierne, som Greenpeace anvender vedrørende CO2-udslippet fra raps og palmeolie-diesel kommer dels fra det allerede gældende brændstofskvalitetsdirektiv og dels fra det nye direktivforslag, som EU-kommisionen netop har fremsat. Det er derfor mere end en kende mystisk at bio-industrien i Politiken påstår, at EU-kommissionen skulle have afvist EU's egne værdier. Som minimum bør biodiesel-industrien oplyse, hvad de bygger deres påstand på.

Ingen forventer, at biodiesel-industrien af egen drift giver slip på de mange millioner kroner. Netop derfor er det også uhyre vigtigt, at klimaminister Martin Lidegaard i Bruxelles vil arbejde for, at biobrændstoffernes samlede CO2-udslip vil blive medregnet. Så de biobrændstoffer, der ikke leverer CO2-reduktion, bliver udelukket.

På hjemmebanen er det samtidig på høje tid at ophæve fritagelsen for CO2-afgifter, som alle biobrændstoffer pt. nyder godt af, uanset hvor klimaskadelige de er.

Se også artikel i Politiken: Hvorfor støtter S, R og SF et øget CO2-udslip og et notat fra Greenpeace om CO2-udslip forbundet ved brugen af biodiesel.

Stærkt biobrændstof-mandat til klimaministeren

Dan Belusa — Mon, 11 Feb 2013 12:39:00 +0100

Fredag fik klimaminister Martin Lidegaard mandat fra Folketingets Europaudvalg til, at Danmark på EU-niveau arbejder for at rette op på EU-kommisionens elendige forslag om de bæredygtighedskriterier, som biobrændstoffer skal overholde for at måtte bruges i EU.

Det er glædeligt, at samtlige danske partier bakker klimaministeren op for at forbedre forslaget om biobrændstof.

Den vigtigste del, som Martin Lidegaard vil rette op i forslaget, er at sikre, at CO2-udslippet fra afskovning regnes med. I dag domineres EU's forbrug af biobrændstof af biodiesel fra vegetabilsk olie, som raps, palme og sojaolie. Fælles for disse typer biodiesel er, at de ikke bidrager til CO2-reduktion, og at over halvdelen af deres samlede CO2-udslip skyldes den afskovning, som de forårsager.

Denne afskovnings-CO2 kaldes i EU for ILUC for (Indirect Land Use Change), og dette ILUC-CO2-udslip medregner EU overhoverdet ikke idag. Og hvis EU-kommissionens forslag skulle blive vedtaget i sin nuværende form ville den situation fortsætte.

EU’s bæredygtighedskriterier kræver allerede, at der kun må anvendes biobrændstoffer, der giver mindst 35 procent CO2-reduktion i forhold til fossilt brændstof. I 2017 stiger fortrængningskravet yderligere til 50 procent. Det er fornuftigt nok.

Problemet er imidlertid, at EU ikke medregner ILUC-CO2-udslippet, når det skal vurderes om et konkret biobrændstof opfylder fortrængningskravet. Denne groteske fejl skaber en vanvittig situation, hvor fossil diesel erstattes med endnu mere klimaskadeligt biodiesel.

Denne vanvittige situation illustreres af, hvordan Danmark bruger biodiesel. Greenpeace har gravet i sagen, og en aktindsigt i det danske forbrug af biobrændstof viser, at lidt over halvdelen af de anvendte biobrændstoffer er biodiesel fra raps og palmeolier. Lige netop disse typer biodiesel har ifølge EU’s egne opgørelser et CO2-udslip, der ligger ca. 30 procent højere, end hvad den fossile diesel erstatter.

Altså: 30 procent mere CO-udslip som følge af et tiltag, der blev vedtaget som et klimatiltag.

Det er med andre ord en dyr omgang for samfundet at indkøbe den klimaskadelig biodiesel. På årsplan er der tale om en ekstraregning for samfundet på ca 236 mio. kr. Jeg er ikke imod, at der bruges offentlige midler til at gennemføre en progressiv klimapolitik, herunder en nødvendig omlægning til reel vedvarende energi. Det er en nødvendighed. Men det er saftsuseme også en nødvendighed, at midlerne bruges på at gennemføre klimapolitikken, som minimum underlægges det hippokratiske princip, primum non nocere, om først og fremmest ikke at gøre skade – i dette tilfælde på klimaet.

Greenpeace har lavet et notat, der på baggrund af dansk biobrændstofforbrug i 2011 beregner konsekvenserne af den førte politik for klimaet og økonomien – det kan læses her.

Når det kommer til afgrødebaseret biodiesel, så forvolder de spildte 236 mio kr. en skade, som rækker meget længere end blot at svække Danmarks konkurrenceevne og dræne statskassen. Når den vegetabilske olie, som vi selv producerer, hældes på bilerne, så bliver der til erstatning importeret vegetabilsk olie fra verdensmarkedet.

Det betyder primært palmeolie og sojaolie fra regnskovsområderne i Sydøstasien, Sydamerika og Afrika. Den store ekstra efterspørgsel betyder dels, at det bliver endnu mere attaktivt at hugge regnskovene ned for at udvide palmeolie og sojaplantagerne og dels, at fødevarepriserne stiger – for verdens fattigste betyder det fødevarekrise.

På baggrund af biobrændstofpolitikkens indvirkning på fødevarepriser og fødevarekriser opfordrede de internationale ekspertorganer (FAO, verdensbanken, OECD, IMF, WFP) allerede for halvandet år siden rige lande til at stoppe al lovgivning der, som den danske biobrændstoflov, etablerer tvungen brug af biobrændstoffer.

Når vi på trods af formålet med biobrændstofferne og henstillingerne fra de internationale ekspertinstitutioner om fødevarekonsekvenserne alligevel er endt i den tåbelige situation, at vi årligt brænder 236 mio. kr. af på at forværre klimaproblemet med 130.000 ton CO2, så skyldes det primært, at Europa-Kommissionen ikke gjorde sin pligt. Og at den ikke gjorde det rettidigt.

Kommissionen blev allerede i 2008 pålagt, at den inden udgangen af 2010 skulle finde en løsning, så det CO2-udslip, som biobrændstofferne forårsager i form af afskovning, kommer med i regnestykket, når det beregnes om et givent biobrændstof opfylder EU’s CO2-reduktionskrav. Det ville betyde, at kun biobrændstoffer med et samlet CO2-udslip, der er mindst 35 procent mindre end fossilt brændstof, kunne benyttes. Raps-, soja- og palmeoliediesel, der har et samlet højere CO2-udslip end fossil diesel, ville selvfølgelig ikke kunne bruges.

Hvis EU havde gjort sin pligt, ville det først og fremmest udelukke den ubæredygtige biodiesel fra raps- palme- og sojaolie. Dermed kunne banen være ryddet til at udvikle af lødsninger i transportsektoren, der leverer reel CO2-reduktion, såsom biobrændstoffer og biogas produceret af reelt affald og ikke mindst elbiler på vindstrøm. Se rapporten, der er udarbejdet for Greenpeace m.fl. af CeDelft: Sustainable Alternatives for Land-based Biofuels in the European Union: Assessment of options and development of a policy strategy.

Men i stedet for at løse opgaven ventede Europa-Kommissionen. Ventede og ventede. Først fire år efter at være blevet pålagt opgaven - og to år efter at den aftalte frist var udløbet - fremsatte Kommissionen endelig sit ILUC-forslag i oktober 2012. I de forgangne fire år har man (udover at spilde en masse penge på at øge CO2-udslippet) pga. fejlen i beregningsmetoden fostret en stor, usund industri, der producerer ubæredygtige biobrændstoffer, og som har vokset sig stor og indflydelsesrig.

Så indflydelsesrig, at EU-kommissionens ILUC forslag mest lignede noget, som biodiesel-industrien selv havde skrevet. Der er virkeligt brug for drastiske forbedringer af forslaget.

Dermed er det også meget vigtigt, at Danmark er med i den gruppe lande, der kræver, at Europa-Kommissionen overholder aftalen og indfører ILUC nu. Vi skal ikke udsætte medregningen af det reelle CO2-udslip indtil 2021, som EU-Kommissionen og biodiesel-industrien ønsker.

Læs mere om høringssvarene fra bl.a. Greenpeace til Europa-Kommissionens forslag HER.

DI modsætter sig bæredygtigt biobrændstof

Dan Belusa — Mon, 10 Dec 2012 14:09:00 +0100

Biobrændstof er en større CO2-synder end fossile brændstoffer. Årsagen er, at regnskoven må ryddes for at skaffe nye arealer til fødevaredyrkning, når sojaen pludselig går til noget andet. Alligevel er Dansk Industri arge modstandere af et udvandet EU-forslag om et loft på biobrændstoffer.

I Information (23. november) udtrykker Dansk Industri (DI) hård kritik af EU’s forslag om skærpede regler for biobrændstoffers bæredygtighed, som blandt andet indebærer et fem procent loft for fødevarebaserede biobrændstoffer. Forslaget har ifølge DI så store konsekvenser for industrien, at DI »ikke kan leve med det«. Det er en voldsom kritik i betragtning af, at Kommissionens forslag er komplet utilstrækkeligt og mest ligner noget, industrien selv har skrevet.

Brug af biobrændstoffer er ekstrem dårlig klimapolitik. At erstatte fossil olie med raps-, soja eller palmeolie øger rent faktisk CO2-udslippet med ca. 25 procent. Det skyldes i høj grad ændringer i arealanvendelsen, såkaldt Indirect Land Use Change (ILUC). Dermed menes, at når afgrøder fra eksisterende marker ikke længere er til rådighed som fødevarer, fordi de nu bruges som brændstof, bliver nye arealer taget i brug for at erstatte de fødevarer, der mangler. Disse nye arealer består hovedsageligt af regnskovsområder i Sydamerika, Sydøstasien og Afrika, som ryddes for at skabe plads til mere soja eller palmeolie. Det store CO2-udslip fra denne afskovning kaldes ILUC, og det har EU hidtil undladt at medregne. Det var netop formålet med det nye forslag at sørge for, at ILUC fremover medregnes.

Den omfattende brug af fødevarebaserede biobrændstoffer har betydet, at de globale fødevarepriser nu direkte dikteres af de stigende oliepriser. I en verden hvor både fødevarebehovet og oliepriserne kun stiger, er biobrændstoffer en opskrift på tiltagende fødevarekrise. FAO og Verdensbanken gik derfor allerede i 2011 til G20-landene med en fælles opfordring om at afvikle al lovgivning, der støtter eller påbyder brug af biobrændstoffer. Når DI hævder, at »det er for sort-hvidt at anklage biobrændstofferne for at tage føden ud af munden på folk i udviklingslandene,« så udtaler DI sig stik imod de relevante FN-organer.

Biobrændstofferne er også et dyrt bekendtskab for Danmark. Den tvungne brug af 5,75 procent biobrændstoffer pålægger samfundet ekstraomkostninger på ca. en halv milliard kroner om året. Under normale forhold burde DI juble over, at der endelig er udsigt til at afskaffe en så dum og dyr støtteordning. Når DI i denne sag indtager det modsatte synspunkt, må det skyldes, at støtten tilfalder toneangivende medlemmer i DI.

Udvandet forslag

EU-forslaget er bestemt ikke en uventet ændring af spillereglerne, som DI hævder. I det direktiv fra 2008, hvor de oprindelige ’spilleregler’ blev vedtaget, blev Kommissionen pålagt at lave forslag til at sikre, at biobrændstoffernes ILUC blev medregnet. DI’s medlemmer har altså i årevis vidst, at det samlede CO2-udslip ville blive medregnet.

DI’s hårde kritik er løjerlig, fordi det nye forslag efter mange års pres fra industrien er totalt udvandet. Den klare opgave, EU-systemet pålagde Kommissionen, var som sagt at lave et forslag, så ILUC blev medregnet i EU’s CO2-fortrængningskrav til biobrændstoffer. På dette afgørende punkt svigter forslaget totalt. ILUC bliver fortsat ikke medregnet. I stedet foreslår Kommissionen en blandet pose med utilstrækkelige tiltag. Blandt disse er det fem procent loft for fødevarebaserede biobrændstoffer, som DI harcelerer over. Men loftet er humbug.

Kommissionens ’loft’ begrænser kun, hvor meget biobrændstof EU-landene må indrapportere til EU. Men loftet gælder ikke i det direktiv, der afgør, hvor meget biobrændstof, der faktisk bliver brugt. Olieselskaberne vil stadig være underlagt lovkrav, der vil resultere i ca. 12 procent biobrændstoffer. Kommissionen foregiver også, at CO2-reduktionskravet hæves til 60 procent (mod blot 35 procent i dag). Foregiver, fordi alle biobrændstoffer produceret på fabrikker bygget før juli 2014 er undtaget fra 60-procent-kravet. De eksisterende fabrikker har allerede kapacitet til levere dobbelt så meget biobrændstof, som EU bruger i dag. I praksis vil undtagelsen altså omfatte hver eneste dråbe biobrændstof, der vil kunne blive benyttet i EU. Og for de biobrændstoffer, der omfattes af undtagelserne – og det er som nævnt dem alle – vil forslaget faktisk sænke CO2-reduktionskravene.

Når EU’s klimaministre og EU-Parlamentet fra nytår tager fat på forslaget, bør de fokusere på at få biobrændstoffernes samlede CO2-udslip medregnet. ILUC er eneste måde at holde ubæredygtige biobrændstoffer ude.

Bragt i Information den 5. december

Biobrændstoffer og ”EU-fnidder” gør tørke til fødevarekrise

Dan Belusa — Thu, 13 Sep 2012 13:47:00 +0200

Udvidet debatindlæg bragt i Børsen onsdag den 12. september 2012

”EU-fnidder bremser bioeventyr” hed det i Børsen den 30. august. Artiklen beskriver Connie Hedegard og andre politikere som værende afsporet af en ”næmest religiøs strid” om ”højtragende teoretiske definitioner og effektvurderinger”. Det drejer sig om biobrændstoffer. Det, der i Børsen beskrives som en verdensfjern strid, der lægger irriterende hindringer i vejen for Novozymes salg af enzymer til at omdanne fødevarer til biobrændstof, er desværre netop alt for verdensnær.

Siden sidste sommer er danske olieselskaber pålagt at blande 5,75% biobrændstof i alt det brændstof de sælger. Biobrændstoffer koster ca. halvanden krone mere pr liter end fossilt brændstof. Det giver en årlig samfundsomkostning på en halv milliard betalt af skatteydere, bilister og erhvervsliv. Det er næppe urimeligt, at en politiker i en tid hvor der skæres i vigtige offentlige udgifter, ser på om denne enorme biobrændstof-støtte tjener andre formål end Novozymes.

Med ”højtragende effektvurderinger” hentydes til de mange og entydige beregninger fra EU-Kommissionen, der fastslår at biobrændstofferne ikke giver nogen reel klimafordel. De mest anvendte biobrændstoffer i Europa er udvundet af raps, palmeolie og soja. For alle tre gælder det, at deres samlede CO2-udslip er højere end de fossile brændstoffer, de erstatter. Samme effektvurderinger ligger til grund for, at Martin Lidegaard, der har ansvaret for biobrændstofloven, i maj i år erkendte, at det er molboagtigt at pålægge samfundet store ekstraomkostninger til biobrændstoffer, som skader både klimaet og fødevareforsyningen. Biobrændstofloven er dyr, dum og uanstændig, men den blev ikke ophævet.

Min egentlige harme over at Børsen fremstiller politikere, der stiller spørgsmål til ”bioeventyret”, som verdensfjerne teoretikere skyldes, at biobrændstoffernes i kraft af den igangværende tørke i USA har uhyggeligt verdensnære konsekvenser for verdens fattigste. Fødevarepriserne er allerede steget drastisk og forventes at fortsætte opad året ud. Det er ensbetydende med sult for verdens fattigste. Uanfægtet af denne voksende krise hældes over halvdelen af EU's vegetabilske olie, og ca. 40% af USA's majshøst, fortsat på bilerne. Uanset hvor dyrt og dumt biobrændstofferne er for det danske samfund, eller hvor indbringende de er for Novozymes, så bliver det den fattigste milliard på kloden, der betaler prisen.

Udviklingsminister Christian Friis Bach afholdt 30. august et seminar med generalsekretæren for International Food Policy Research Institute (IFPRI), Dr Shenggen Fan. I diametral modsætning til den beskrivelse der samme dag kunne læses i Børsen, betragter IFPRI (og alle andre eksperter i global fødevareforsyning) ”bioeventyret” med verdensnær alvor. På ministerens spørgsmål om hvad der kan gøres for at forhindre at den igangværende tørke udvikler sig til fødevarekrise, kunne IFPRI-chefen da også levere et klart svar: USA og EU bør droppe den tvungne brug af biobrændstoffer. Samme opfordring lyder nu samstemmende fra alle relevante mellemstatlige organer. En opfordring Danmark anstændigvis straks bør følge.

Pæne ord skjuler indholdsløse miljøkriterier

Dan Belusa — Wed, 30 May 2012 11:04:00 +0200

Bragt i Altinget 30. maj 2012 som en del af EUdebatten 'Kan landbrugsstøtten grønnes' med gæsteindlæg fra fødevareminister Mette Gjerskov og seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut Kim Martin Hjort Lind

EU-Kommissionens forslag om landbrugsstøtte for 2014-2020 blev præsenteret med en masse grønne ord om, at landbruget nu skal levere offentlige miljøgoder i retur for det store støttebeløb. De ellers slunkne offentlige kasser skal betale landbruget ca. 24 billioner i perioden 2014-2020.

Uden grønne ambitioner

Det er faktisk ikke størrelsen af støtten, der er kritisabel. I forslaget ligger der et principielt fremskridt i, at Kommissionen vil gøre 30 procent af støtten betinget af, at landmændene opfylder visse grønne kriterier. Problemet er bare, at Kommissionens tre grønne kriterier har fået en vældig uambitiøs udformning. Miljøet er glemt.

Og dermed fejler Kommissionens "grønne" reform med henblik på at hjælpe EU-medlemslandene med at komme i mål med de af EU’s miljømæssige politikker, som berører landbruget.

En stribe af EU's allerede vedtagne miljøpolitikker – om vandmiljø, om at standse tilbagegangen i biodiversitet inden 2020, om at reducere landbrugets drivhusgasudslip med 20 procent inden 2020 eller om at minimere EU's rolle i afskovning uden for Europa (hvor landbrugets foderimport bærer et stort ansvar) – har alle to ting til fælles: Dels kan disse miljøpolitikker kun realiseres, hvis landbruget medvirker, og dels mangler de penge.

Tiltag med miljøhensyn

I modsætning til miljøområdet er landbrugspolitikken særdeles velforsynet med offentlige midler. Hvis landbrugsstøtten bruges klogt, kan den skabe stærke incitamenter til at fremme gode landbrugsmetoder og bremse de skadelige.

De ændringer, der bør skabes incitament til at udbrede, er fx: brug af efterafgrøder, egentligt sædskifte, at marginale jorde tages ud af drift, at tilskynde dyrkning af bælgplanter, tilskynde brug af flerårige foderafgrøder, tilpasning af besætningsstørrelse efter mængden af foder, som den pågældende gård selv har areal til at dyrke, og mange andre.

Disse tiltag vil have stor miljø- og klimamæssig værdi, hvis de indføres på europæisk plan. Og det ville være smart politik, fordi mange af disse tiltag faktisk er ret billige eller helt gratis for landmanden at gennemføre.

Hvis en svineproducent for eksempel udskifter importeret GMO-sojaskrå med hjemmedyrket markært, vil han kunne reducere klimapåvirkningen fra sit proteinfoder til en fjerdedel. Ændringen ville stort set være uden omkostning for svineproducenten. Men det kræver de rette incitamenter i landbrugspolitikken.

Indholdsløse miljøkriterier

Men Kommissionens tre miljøkriterier er desværre uden indhold. Kommissionen indfører noget, der lyder som krav om sædskifte, men som reelt ikke er det, de reetablerer ordningen om 10 procent brak, men kun som 7 procent brak, og de forsøger at fremme flerårige foderafgrøder som græs, dog uden faktisk at skabe incitament for mere græs.

Medmindre Kommissionens miljøkriterier skærpes, vil størstedelen af landbrugsstøtten fortsat blive uddelt i blinde uden at differentiere mellem gode og dårlige landbrugsmetoder. Og dermed yder Kommissionens forslag heller ikke medlemsstaterne nævneværdig hjælp med hensyn til at nå EU's miljømålsætninger.

I det lys er det både forståeligt og fornuftigt, at fødevareministeren nu arbejder på at få mulighed for at overføre 10 procent af midlerne fra hektarstøtten til nationale miljøtiltag. Regeringen bliver i sidste ende målt på, om den lykkes med at komme i mål med de klima-og miljømål, som EU allerede har fastsat.

Og når Kommissionens forslag svigter i forhold til reelt grønt indhold, må miljøindsatsen klares nationalt. Det er en fornuftig plan-B, men den bør ikke stå i stedet for en stærk indsats for at give Kommissionens miljøkriterier reelt indhold.

Ubegribelig fordobling af biobrændstof i energiaftalen

Dan Belusa — Tue, 03 Apr 2012 11:20:00 +0200

Bragt i Altinget den 29. marts 2012

Meget positivt er der allerede blevet sagt om den nye energiaftale. Det er berettiget. Den indeholder rigtig mange gode ting. Afgørende godt, også for transportsektoren, er beslutningen om, at 50 pct. af vores forbrug af strøm skal være vindstrøm i 2020. Jo større en andel vindstrøm, jo lavere bliver også elbilernes allerede i dag lave CO2-udslip per km.

Men aftalen indeholder også en fordobling af brugen af biobrændstoffer i transportsektoren fra nuværende 5,75 pct. til 10 pct. i 2020, hvilket absolut ikke hører til blandt energiaftalens gode elementer.

El-biler der kører på billig natstrøm, er ikke kun godt for klimaet. El-biler har stor energieffektivitet. De kan levere det samme transportarbejde for en fjerdedel af energimængden. Det vil også betyde en betydelig billigere drift af personbiler, end de evigt stigende benzinpriser tillader. Derfor er det en god investering, at der i energiaftalen er afsat penge til udbygning af el-bil ladestandere.

Aftalen mangler imidlertid at sikre, at el-bilerne bliver opladet om natten og ikke under spidsbelastningen i dagtimerne. Men den udfordring har primært at gøre med at omlægge de nuværende kWh-baserede el-afgifter til dynamiske afgifter, der ligesom el-prisen varierer hen over døgnet. Den udfordring er det derfor rimeligt at løse i forbindelse med den skatteaftale, der er forventet senere på året.

Bemærk at energiaftalen indeholder en pulje til at optimere det positive samspil mellem transportsektoren og det øvrige energisystem. Der er intet nyt i, at elbiler og vindmøller supplerer hinanden rigtig godt. Jo flere vindmøller des renere el-biler. Jo flere el-biler jo lettere bliver det at indpasse strøm fra vindmøllerne.

En masse el-biler betyder en masse batterier, som, hvis de sættes til opladning om natten, kan nyttiggøre den del af vindstrømmen, der produceres om natten, når det almindelige elforbrug er lavt. Det bemærkelsesværdige er, at transportsektoren, som klimamæssigt hidtil har været det evindelige problembarn, med et stadigt stigende CO2 udslip, faktisk i en ikke så fjern fremtid vil kunne spille en afgørende rolle i at hjælpe elsektoren helt over på vedvarende energi. Det er grøn win-win. Men min begejstring for vinddrevne elbiler skyldes også, at alternativet, øget brug af biobrændstoffer, er skræmmende.

Brugen af fødevarer til biobrændstoffer driver globale fødevarepriser i vejret. Det skaber fødevarekriser for verdens fattigste. Det sker allerede i en sådan grad, at afskaffelse af biobrændstof-lovgivning i rige lande er på blandt andet FAOs, Verdensbankens og OECDs liste over de ti vigtigste skridt til at undgå fødevarekriser. Med energiaftalen går Danmark stik imod FN-anbefalingerne og fordobler i stedet iblandingen af biobrændstoffer i 2020.

På det punkt er energiaftalen helt uanstændig overfor verdens fattige og er klima- og miljømæssigt galimatias. Høje fødevarepriser øger incitamentet for at starte skovfældnings-maskinerne og for at udvide soja- og palmeolieplantagerne i de sydamerikanske og sydøstasiatiske regnskove. Afskovning betyder et enormt CO2-udslip. Ifølge EU-kommissionens egne tal resulterer biodiesel, som rapsdiesel og sojadiesel, i et samlet CO2-udslip, der er højere end den fossile diesel, den erstatter.

EU Kommissionen havde frist til udgangen af 2010 til at sørge for, at biobrændstoffernes samlede CO2-udslip (ILUC) blev medregnet, så de værste biobrændstoffer ville blive udelukket i Europa. Den opgave har EU Kommissionen totalt svigtet. Hver eneste dag med fortsat passivitet fra Kommissionens side, hældes der ubæredygtige biobrændstoffer på europæiske biler, som på alle måder er værre end de fossile brændstoffer de erstatter.

Den danske klimaminister har hævdet, at Danmark aktivt presser EU Kommissionen til at ændre EU's beregningsmetode. Derfor er det helt uforståeligt, at samme klimaminister med energiaftalen vil fordoble brugen af biobrændstoffer, vel vidende, at de eksisterende biobrændstoffer ikke på nogen måde, er en del af løsningen, hverken for klimaet, for fødevaresikkerheden eller for bevarelsen af regnskove og biodiversitet.

Det er således komplet ubegribeligt at regeringens ellers så fornuftige nye energiaftale udover alle de gode tiltag om vind og elbiler, også fordobler brugen af biobrændstoffer.

Greenpeace afslører regnskovskandale

Dan Belusa — Thu, 01 Mar 2012 15:19:00 +0100

Papirgiganten Asia Pulp and Paper, APP, har en politik, der hedder "Nul tolerance over for ulovligt træ". Disse fire ord siger en masse, men tilsyneladende har de ingen betydning for den virksomhed, der gentager ordene som et mantra, selv om det ikke er sandt. I dag afslører vi dokumentation for systematiske krænkelser af de indonesiske love, som beskytter ramin, som er en internationalt beskyttet træart i henhold til CITES konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.

Ramin-træet kommer fra Indonesiens tropiske sumpe, som er et af de få steder, hvor den truede Sumatra-tiger stadig eksisterer. Siden 2001 er mindst 180 000 hektar af den tropiske sumpskov, et areal mere end tre gange så stort som Bornholm, hugget ned på områder, der nu kontrolleres af APP. Ikke underligt er der kun 400 Sumatra tigre tilbage i naturen!

Vi har foretaget mange besøg på APPs største papirfabrik i det forløbne år og fandt masser af raminstammer blandt andet regnskovstømmer, der venter på at blive til papirmasse. For at bevise, at disse træer virkelig var ramin, blev prøverne sendt til et uvildigt testlaboratorium i Tyskland. Laboratoriet bekræftede, at alle prøver var ren ramin. Resultaterne af undersøgelsen kan findes her.

Vores undersøgelse viser også, hvor APPs ulovlige raminpapir forsvinder hen og sporerne fører os til navne såsom Xerox (en af de største distributører af papir til digital print), National Geographic og Danone (en af verdens førende mejeriselskaber). Xerox, Danone og de andre selskaber bør nu gøre som Mattel http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/Barbie-folger-LEGOs-eksempel/, Nestle og Adidas før dem og afslutte deres forretninger med APP.

Hjælp os med at få disse virksomheder til at ophøre med at støtte APPs omfattende og systematisk udryddelse af den indonesiske regnskov. Skriv under her.

Se her, hvordan Sumatratigeren lider under APPs skovhugst i dens hastigt svindende habitat

Frivilligt forbud mod GMO er en illusion

Dan Belusa — Wed, 08 Feb 2012 08:00:00 +0100

I EU’s ministerråd er der lige nu fem store lande, der blokerer det lovforslag, der skal give medlemslande juridisk holdbar ret til at forbyde GMO på deres egne territorier. Nu forsøger det danske EU-formandskab med miljøminister Ida Auken i spidsen at komme de blokerende lande i møde med et udvandet kompromisforslag. Men det kompromis er helt håbløst.

Kompromisset fra det danske formandskab vil i praksis fjerne indholdet i det oprindelige lovforslag, og så kan man jo diskutere, om det overhovedet kan betragtes som et kompromis. I stedet for den lovede juridisk ret til at forbyde GMO-dyrkning, er et medlemsland som ønsker et forbud ifølge det danske forslag, henvist til at forsøge at få en frivillig aftale med den GMO-virksomhed, der ønsker at indføre deres produkter i medlemslandet. Hvis GMO-firmaet ikke går med på en sådan aftale - og hvorfor skulle de det? - vil det pågældende land stå helt alene i en eventuel juridisk tvist mod GMO-firmaet. En tvist der vil blive afgjort i WTO.

Medlemslandet får ingen "ret", men bliver reelt stillet værre end det private selskab, der vil markedsføre GMOen. I stedet for "forbud", henvises der til indgåelsen af en frivillig aftale mellem medlemslandet og GMO-virksomheden. Og når GMO-firmaet ikke siger OK til en sådan aftale, er det op til det enkelte medlemslands jurister, og ikke juristerne i EU, at sikre, at et nationalt forbud ikke ender i en WTO-sag.

Der er vel ingen der forventer, at GMO-industrien, som hidtil har kæmpet enormt aggressivt for at tvinge Europa til at dyrke GMO, pludselig frivilligt skulle gå med til et GMO-forbud, bare fordi et EU-land beder dem om det. Politikerne kommer til at stå med hatten i hånden overfor virksomheden, som får alle kortene på hånden. Kompromisforslaget skaber en så ulige forhandlingsposition mellem medlemslande og GMO-industrien, at det reelt vil give industriens frit valg på alle hylder.

Jeg erkender at miljøministeren er på en svær opgave. Selvom lovforslaget støttes af 22 lande kan de fem store lande simpelthen forhindre, at det vedtages. Der er derfor et stort behov for et snedigt kompromisforslag fra det danske formandskab, hvis lovforslaget skal blive virkelighed. Det sagt, så nytter det jo intet hvis lovforslaget gennemføres uden sit indhold. Helt nøgternt har landene jo allerede "retten" til at indgå frivillige aftaler med GMO-industrien. Det kræver ingen lovændring. Men det virker heller ikke. Så hvis lovændringen ikke længere giver landene en juridisk holdbar ret til at lave nationale GMO-forbud, er det reelt lige meget om den gennemføres.

Farvel – og kom ikke tilbage

Dan Belusa — Sun, 22 Jan 2012 22:25:00 +0100

Kemigiganten BASF besluttede i denne uge, at de holder op med at anvende GMO i Europa.
Beslutningen betyder, at BASF indstiller dyrkningen af deres famøse EU-godkendte GMO-kartoffel, Amflora. Der er altså al mulig grund til jubel over beslutningen, der kom efter lang tids massivt folkeligt pres fra blandt andet Greenpeace.

GMO-kartoflen var godkendt i strid med EU's regler og i strid med dansk lovgivning. Hidtil er den kun blevet holdt ude af Danmark ved hjælp af en tyndbenet frivillig aftale mellem BASF og den daværende miljøminister, Karen Ellemann. Med BASFs beslutning om nu helt at trække deres GMO-afgrøder ud af Europa, er der endelig vished for at GMO-kartoflen ikke vil blive dyrket i Danmark.

Jeg gætter på, at mange af jer, der læser mine blogs, også er blandt den million europæere, der i 2010 var med i GMO-borgerinitiativet. Baggrunden for borgerinitiativet var netop, at den nytiltrådte EU-kommission, som en af sine første handlinger, besluttede at godkende BASFs GMO-kartoffel Amflora til dyrkning i Europa. Dermed var der for første gang i 13 år givet godkendelse til dyrkning af en ny GMO i EU. Og dermed stod det fuldstændigt klart, at der er en afgrund til forskel mellem den europæiske befolknings og EU-kommissionens holdning til GMO.

Mens BASF straks gik i gang med at dyrke GMO-kartoflen i Sverige, Tyskland og Tjekkiet, mobiliserede folk over hele Europa sig omkring det såkaldte GMO-borgerinitiativ. På blot syv måneder lykkedes det borgere og organisationer at samle den million underskrifter, der kræves for at lave et borgerinitiativ under Lissabontraktaten.

Det er da også netop den store folkelige modstand overfor GMO, som ifølge BASF lægger bag deres beslutning om nu at stoppe dyrkning af GMO i Europa. Et stort flertal af europæiske forbrugere, landmænd og politikere vil ikke acceptere dyrkning af GMO. De arbejder i stedet for en mere miljørigtig og bæredygtig udvikling i landbruget. Det ser vi i Danmark med politiske målsætninger om at fordoble det økologiske areal, om effektiv indsats for at reducere pesticidforbruget og om reduceret brug af kunstgødning.

Og også Fødevareindustrien følger med. I 2011 besluttede de svenske svineproducenterne at droppe GMO-foderet. Samme billede tegner sig i Europa, hvor Arlas største konkurrent, Campina, har haft fremgang på det tyske marked med deres Landliebe-mærke, som udover at være GMO-fri også udelukkende anvender foder, der er produceret lokalt. I både Holland og Schweiz er mejerier begyndt at betale landmændene mere for mælken, hvis de indfører miljøtiltag, som øget adgang til græs, mindsket brug af majs og importeret kraftfoder. Herhjemme er Arla på vej med en miljøstandard for mælkeproducenter, der skal reducere den konventionelle mælks miljøbelastning. Og det vil forhåbentligt også betyde, at Arla-Danmark følger de svenske Arla-landmænds beslutning og holder op med at give køerne GMO-soja.

Selv EU-kommissionen har nu besluttet at indføre miljøkrav direkte i den fælles europæiske landbrugspolitik. Ok, det er i første omgang nogle særdeles tyndbenede miljøkrav, som Kommissonen foreslår, men på sigt er der faktisk tale om et afgørende opgør med et støttesystem, der i årtier har uddelt milliarder af støttekroner helt uden hensyntagen til, om modtageren har anvendt bæredygtige landbrugsmetoder eller destruktivt, industrielt landbrug.

Fra min side af bordet, som Greenpeace, så forekommer disse skridt i retning mod et bæredygtigt landbrug ofte at være både tøvende og langsommelige i forhold til udfordringens omfang. Men BASFs beslutning om at droppe videre forsøg på at sælge GMO i Europa, er måske også en forsmag på en landbrugsmæssig udvikling, der faktisk går i den rigtige retning.

Fra modpartens side af bordet, fra BASFs og den øvrige kemi/GMO-industris side, opleves skridtet givetvist at være langt større. For landbrugssektoren i Europa er faktisk nu i bevægelse på vej til øget bæredygtighed. Et landbrug uden GMO, med drastisk mindre kemisk input i form af sprøjtegifte og kunstgødning, men derimod med øget brug af økologiske metoder og køer på græs.

Dermed er det også forståeligt, at BASF rykker ud. De ikke kommer til at kunne sælge deres GMO-afgrøder i Europa.

Dobbelt lovsjusk fremmer de værste biobrændstoffer

Dan Belusa — Fri, 02 Sep 2011 16:07:00 +0200

For at forsvare brugen af biobrændstoffer, der er baseret på fødevarer som bl.a. korn og majs, benægter Peter Stigsgaard, direktør i Energi- og Olieforum (EOF), at det danske afgiftssystem for fødevare-biobrændstoffer undergraver udviklingen af de mindre skadelige 2. generations biobrændstoffer.

Stigsgaard hævder, at selv de værste fødevare-biobrændstoffer overholder EU's krav om 35 % CO2-reduktion i forhold til fossilt brændstof.

Men det er langt fra sandt. Reelt forværrer fødevare-biobrændstofferne de globale problemer med afskovning, CO2 og sult. EU bogfører biobrændstoffer som 35 % reduktion. Men det resultat skyldes blot, at EU ikke medregner det CO2 udslip, som biobrændstofferne medfører, når naturarealer ryddes i jagten på nye landbrugsarealer til erstatning for de marker, hvor der dyrkes afgrøder til fremstilling af biobrændstof.

Når hele udslippet regnes med, er de fleste fødevare-biobrændstoffer værre for klimaet end den olie, de erstatter. Det er konklusionen fra Kommissionens egne rapporter og forskere. Langt de fleste fødevare-biobrændstoffer giver ingen CO2-besparelser, og er derfor heller ingen reel løsning på problemet med at nedbringe transportsektorens CO2.

Men EU’s misvisende beregningsmodel betyder, at det fortsat er lovligt at anvende fødevare-biobrændstofferne i EU. På papiret og kun på papiret overholder de kravet om 35 % reduktion. Og netop fordi EU stadig intet gør for at stoppe fødevare-biobrændstoffet bliver det meget vigtigt at få rettet den fejl i det danske afgiftssystem der tilskynder til at bruge fødevare-biobrændstof frem for 2.gen biobrændstof.

Problemet er at fødevare-bioethanol får omkring 2 kr. rabat på de danske afgifter. Dermed får benzinselskaberne faktisk større fortjeneste på at sælge en liter fødevare-bioethanol end på at sælge almindelig benzin. Resultatet af de skøre danske afgifter er altså, at i stedet for at give incitament til at udvikle 2.gen. biobrændstoffer, så får benzinselskaberne større fortjeneste jo mere fødevare-biobrændstof de bruger.

Og det er egentlig ikke Stigsgaard og hans medlemmers skyld. Benzinselskaberne gør kun hvad afgiftssystemet dikterer. Kritikken må rettes mod klimaministeren, der har ansvaret for et afgiftssystem, der undergraver 2.gen; Og kritikken skal i høj grad rettes mod Connie Hedegaard og hendes kommissærkollegaer, der trods særdeles entydige faglige vurderinger, stadig ikke har sørget for at biobrændstoffernes samlede CO2-regnskab medregnes.

Og endelig, så er det ikke kun af hensyn til klimaet, at det er absurd at vi hælder fødevare-brændstof på bilerne. I en verden med 1 mia. sultne mennesker kan vi simpelthen ikke være bekendt at køre bil på andre menneskers mad.

Afgiftsfritagelse spænder ben for bedre bioetanol

Dan Belusa — Tue, 23 Aug 2011 10:32:00 +0200

Dansk Folkeparti er ifølge Børsen den 17. august parat til en kæmpesatsning på bioetanol. Hensigten er ifølge Morten Messerschmidt at få gang i produktionen af andengenerationsbiobrændstoffer.

De fødevarebaserede biobrændstoffer, der er på markedet i dag, er allerede et så stort problem i forhold til sult og regnskovsødelæggelse, at FN-institutioner, IMF og Verdensbanken i sommer opfordrede rige lande til at afskaffe tvungen brug af biobrændstof.

Klimamæssigt har de fleste fødevarebaserede biobrændstoffer et samlet CO2-udslip, der er højere end fossilt brændstof.

I modsætning til dette kan de såkaldte andengenerationsbiobrændstoffer produceres på baggrund af halm eller affald, som ikke lægger beslag på fødevarer eller ny landbrugsjord.
Det er derfor en klar forbedring, hvis de eksisterende fødevarebiobrændstoffer erstattes med andengenerationsbiobrændstoffer.

Men udspillet fra DF om at firdoble den tvungne brug af biobrændstof fra de nuværende 5,75 pct. til 20 pct. er en dyr måde til ikke at løse problemet.

Ifølge Klimaministeriets beregning vil det nuværende iblandingskrav på 5,75 pct. øge samfundets brændstofudgifter med ca. 450 mio. kr. årligt. En firdobling vil således koste samfundet ca. 1,8 mia. kr. årligt.

Dertil kommer, at alle biobrændstoffer – uanset hvor klimaskadelige og ubæredygtige de måtte være – er fritaget for CO2-afgift.

Med 5,75 pct. biobrændstof koster afgiftsfritagelsen årligt staten ca. 170 mio. kr. Med en firdobling vil der årligt mangle ca. 680 mio. kr. i statskassen.

I grove tal altså en samfundsudgift på ca. 2,5 mia. kr. om året. Og trods den høje pris vil det næppe medføre, at der bliver produceret en eneste ekstra dråbe andengenerationsbiobrændstof.

Fritagelse er problem

Det, der spænder ben for udviklingen af andnegenerationsbioetanol, er nemlig ikke mangel på statsstøtte, men derimod at der allerede – i form af fritagelse for CO2-afgift – er indført for megen statsstøtte.

Den eksisterende biobrændstoflov indeholder allerede en fornuftig bestemmelse til at skabe incitament til at udvikle andengenerationsbiobrændstoffer.

Affaldsbaserede biobrændstoffer tæller dobbelt. Dvs. at benzinselskaberne kan vælge, om de vil tilsætte 5,75 pct. fødevarebioetanol eller vil nøjes med det halve.

Så længe grundprisen for bioetanol er højere end fossil diesel, giver dobbelttællingen benzinselskaberne et stærkt incitament til at udvikle andengenenerationsbiobrændstof.

Gode incitamenter ødelagt

Indkøbsprisen for fødevarebaseret bioetanol er ca. 25 pct. højere end almindelig fossil benzin, som koster ca. 3,50 kr.

Den forskel skaber rigeligt incitament for benzinselskaberne til at vælge anden geneneration – også selvom det koster lidt mere.

Men effekten udebliver, fordi alle biobrændstoffer – også de fødevarebaserede – er fritaget for CO2-afgift.

(Bragt i Børsen 23. August)

Biobrændstoffer: Tre gange dummere, end EU har lov at være

Dan Belusa — Sat, 23 Jul 2011 19:28:00 +0200

TEST AF DIESEL fra ni EU-lande viser, at det primært er de tre værste biobrændstoffer ( raps-, soja-og palmeoliediesel), Europa anvender. Alle tre typer biodiesel fører til mere CO2-udslip end almindelig diesel, mere afskovning og større fødevareusikkerhed.

Dieselprøverne blev indsamlet, inden det 1. juli blev lovpligtigt at bruge biodiesel i Danmark. Så resultaterne fra de øvrige lande viser, hvad der nu også gælder i Danmark.

Ifølge EU's egne regler skal biobrændstof levere 35 procent CO2-reduktion i forhold til almindelig diesel. Det gør raps-, soja-og palmeoliediesel absolut ikke. Så hvorfor er det alligevel de tre værste typer biobrændstoffer, der anvendes i EU? Øget brug af fødevarebaserede biobrændstoffer kræver mere landbrugsjord, så nye arealer ( ofte regnskove og savanne) bliver fældet og pløjet op for at erstatte den landbrugsjord, der bruges til biobrændstoffer. I den proces bliver enorme mængder CO2, der er bundet i skoven, frigivet til atmosfæren. EU medregner overhovedet ikke den CO2, der kommer fra afskovning. Derfor er det paradoksalt nok fuldt lovligt, når benzinselskaberne erstatter klimaskadelig, fossil diesel med endnu mere klimaskadelig biodiesel fra raps-, palme-og sojaolie.

Allerede i 2007-2009 blev ca. 9 procent af verdens vegetabilske olie hældt på bilerne, og frem til 2020 vil EU-landene øge forbruget af fødevarebaserede biobrændstoffer med 170 procent. Det vil i den grad kunne mærkes på fødevarepriserne - især hos den fattigste sjettedel af verdens befolkning.

PÅ DEN BAGGRUND og på baggrund af de historisk høje fødevarepriser anbefalede bl. a. OECD, Verdensbanken og en række FN-institutioner under G20-mødet i juni, at rige lande fjerner krav om iblanding af biobrændstoffer. Få uger senere gjorde Danmark det modsatte og indførte tvungen brug af biodiesel.

I denne uge afgør EU-kommissionen, hvilken fremtidsversion den vælger. Den ene mulighed er fortsat ignorering af den afskovning, som øget brug af raps-, palme- og sojabiodiesel er skyld i. Den anden mulighed er, at kommissionen lytter til egne eksperter og beslutter at medregne CO2 fra afskovning.

Hvis kommissionen vælger mulighed nummer 2, udelukkes de værste biobrændstoffer.
Så kan den vegetabilske olie igen bruges som fødevarer, og reelle klimaløsninger, f. eks. elbiler på vindstrøm, kan komme på banen i transportsektoren.

Løsninger, som kan levere store CO2-reduktioner, og hvor hverken regnskoven eller fattige landes befolkninger tvinges til at konkurrere med rige landes biler. Det rette valg burde være såre simpelt, men rapsolieindustrien og landbrugslobbyen er imod, så kommissionen overvejer fortsat, hvilket hensyn der skal komme først.

Frem til 2020 vil EU-landene øge forbruget af fødevarebaserede biobrændstoffer med 170 procent. Det vil i den grad kunne mærkes på fødevarepriserne.

(bragt i Politiken 23. Juli 2011, debat, side 2)

Lego viser vejen

Dan Belusa — Thu, 07 Jul 2011 18:14:00 +0200

For ca en måned siden offentliggjorde Greenpeace undersøgelser, der påviste, at tropisk træ fra indonesiske regnskove ender som del af den emballage, som f.eks. Barbie-, Disney- og Transformer-dukker er pakket ind i.

Siden da har over 1 million mennesker været inde og se kampagnevideoen hvor Ken slår op med Barbie. I alt den tid har Mattel, firmaet bag Barbie, siddet med hovedet i busken og har reelt intet foretaget sig med hensyn til at sikre sig en bæredygtig forsyning af papirmasse, der ikke ødelægger regnskovene. Mattels passivitet er udmærket billede på en lang række andre velanskrevne virksomheder, som på trods af diverse CSR-erklæringer ikke gennemtænker miljøpåvirkningen af deres produktion. Denne corporate-sløvhed bærer en stor del af ansvaret for at for eksempel Indonesiens regnskove stadig forsvinder med ca. 1 million hektar om året.

Regnskovsødelæggelse er faktisk ingen forudsætning for legetøjsfremstilling. Ved hjælp af en gennemtænkt strategi, er det fuldt ud muligt for producenter at deltage på den rigtige side i kampen mod regnskovsødelæggelser. Det viser danske LEGO, verdens fjerde største legetøjsproducent. LEGO offentliggjorde i dag en papir-masse-strategi, som Mattel, Hasbro og Disney absolut bør kopiere. LEGOs strategi består af flere elementer: at reducere det samlede emballage forbrug per produkt; at bruge genbrugspapir i så vid udstrækning, det er muligt; at alt papirfiber - også den andel der ikke er genbrugspapir - vil være FSC-certificeret; og slutteligt udelukker LEGO alle virksomheder, som er involveret i regnskovsødelæggelse som mulige underleverandører.

Det er lignende strategier, alle virksomheder bør følge for at gøre bæredygtig produktion til den nye standard.

En af de bortforklaringer, jeg har hørt fra de globale virksomheder, der intet har gjort for at undgå at bidrage til regnskovsødelæggelser, er at henvise til, at der er virksomheder - navnlig de lokale virksomheder i Asien - som opfører sig endnu værre, både med hensyn til miljøpåvirkning, arbejdstagerrettigheder og produktsikkerhed end de multinationale. Observationen er korrekt. Men grundtanken – at bruge de mest beskidte virksomheder som målestok for sin egen virksomheds opførsel – er helt forkert.

Når vestlige virksomheder flytter til lavtløns-lande, mener jeg tværtimod, at de har et stort ekstra ansvar for at bidrage til at løfte standarden - både med hensyn til arbejdstagerrettigheder og med hensyn til miljøpåvirkning - til et niveau, de selv kan være bekendt. Intet firma kan løfte standarden helt alene. Det kræver, at virksomheder generelt dropper passiviteten og de dårlige undskyldninger og gennemfører rimelige indkøbspolitikker i tråd med dem, LEGO redegør for i dag.

Velkommen til el-bilerne fra Better Places og Renault

Dan Belusa — Thu, 03 Mar 2011 16:11:00 +0100

Efter mange år hvor de nye el-biler konstant har været ”næste år” væk, var det nærmest med lettelse at deltage i formiddagens lancering af Better Places kundecenter. Nu er el-bilen der (næsten) og det er ikke et øjeblik for tidligt. Greenpeace begejstring for el-biler skyldes i lige mål, at vi med el-bilerne kan undgå den vanvittige brug af fødevarebaserede-biobrændstoffer og at el-bilen i sig selv, klimamæssigt har meget store potentialer.

Effektiv anvendelse af energi. Modsat forbrændingsmotoren, som kun omsætter ca 1/5 af brændstoffets energi til vejarbejde, er el-biler i stand til at omsætte 4/5 af energien til vejarbejde. Dvs 3-4 gange så effektiv udnyttelse af energien.

Muliggør drastisk øgning af vind strøm i det danske el-system. El-biler og vindmøller udgør et perfekt makkerpar. I dag udgør vindenergi knap 20 % af den danske elproduktion. Den andel bør øges til 50 % i 2020. Et problem der derfor skal løses er at produktionen af vindstrøm svinger som vinden blæser, mens el-forbruget svinger efter hvornår folk er vågne. Her vil batterierne i el-biler kunne spille en meget vigtig rolle som en form for decentralt el-lager. En stor andel el-biler gør det derfor meget lettere at håndtere 50% vindstrøm i det danske elsystem. Målet er et ”SMART grid” dvs et intelligent netværk, der integrerer elbiler, langdistance el-kabler, vindmøller, solceller, vandkraft osv i el-systemet.

Reduceret CO2 per kWt giver automatisk reduceret CO2 per km. Pga el-bilernes høje energieffektivitet vil de selv med det nuværende kulbaserede el-mix kunne ca halvere CO2 udslippet per km[2], i takt med at andelen af vindmøllestrøm øges vil el-bilens CO2-udslip automatisk falde yderligere. I sin omstillingsplan fra 2009 lover Dong at de inden 2020 reducerer CO2-udslippet fra deres el-produktion til 320gCO2/kWt. Dermed vil el-bilens CO2 udslip være på 45g/km. Når el-produktionen bliver totalt CO2-fri er el-bilen det også.

Alternativ til uansvarlig biobrændstofpolitik. EU har besluttet at der inden 2020 skal bruges 10 % vedvarende energi i transportsektoren. Det mål agter EU-landene, at opfylde med fødevarebaserede-biobrændstoffer. Et sådant forbrug af fødevarebaserede-biobrændstoffer i EU kan ikke undgå at øge fødevarepriser og -kriser. Så meget biobrændstof vil også betyde at naturarealer 1-1½ gange større end Danmark vil blive fældet og omlagt til plantager. Når CO2 fra denne afskovning medregnes udleder biobrændstofferne langt mere CO2 end det fossile brændstof de erstatter [3]. Dette biobrændstof-vanvid kan undgås hvis VE-målsætningen for transportsektoren i stedet opfyldes med el-biler på vindstrøm.

[2] Renault Fluenze skal kunne køre 185km på sit 24kWt batteri. En kWt fra en dansk stikkontakt udleder 550gCO2/kWt. Det giver et CO2 udslip på ca 72gCO2/kWt (24kWt/185kmx550gCO2). Til sammenligning udleder eksisterende personbiler i gennemsnit 160g/km,

GMO-begejstring løser ikke fødevarekrisen

Dan Belusa — Tue, 25 Jan 2011 17:06:00 +0100

“Uden genmodificerede afgrøder klarer vi ikke fødevarekrisen” skulle ifølge den britiske regerings videnskabelige chefrådgiver, John Beddington, være hovedkonklusionen i en ny engelsk rapport om den globale fødevarekrise. Men GMO-begejstringen lader dog hovedsageligt til at være Beddingtons egen dagsorden.

Selve rapporten “The Future of Food and Farming: Challenges and choices for global sustainability” består derimod af en ganske nøgtern gennemgang af de reelle velkendte løsninger der skal tages i brug. De bioteknologiske løsningseksempler rapporten nævner er stortset alle Marker Assisted Selection (MAS), som jo er en meget avanceret form for traditionel forædling, der netop ikke indbefatter gensplejsning.

Alt i alt var jeg, efter Informations dramatiske GMO-overskrift, på en mærkelig måde lidt skuffet over hvor lidt GMO-iver jeg fandt i selve rapporten. Omkring kontroversielle teknologier som GMO og kloning kommer rapporten med den anbefaling, at ingen teknologi ikke på forhånd bør dømmes ude. Der er en høflig tone overfor GMO, men det er stadig langt til at hævde, at GMO er redningen. Jeg tvivler ikke på, at Beddington på sit pressemøde har været meget GMO-ivrig. Men for en gennemgang af rapportens indhold prøv BBC her.

Den engelske rapport forholder sig, ligesom FNs landsbrugspanel IAASTD til fødevareproduktionens tredobbelte krise: befolkningstilvækst, klimaændringer og slut på fossilenergi. John Beddington – hvis eget ekspertiseområde er befolkningsbiologi – beskriver disse tre kriser som “a perfect storm”. Absolut ingen uenighed m.h.t. udfordringens størrelse.

Hvordan landbruget takler denne tredobbelte udfordring er i mine øjne den vigtigste problemstilling for verden i dag. Antallet af mennesker, der skal brødfødes øges med 50% mens landbrugsarealet ikke kan øges yderligere; de seneste årtiers “lette” løsning var at øge fødevareproduktionen ved hjælp af øget fossilt input er pga klimakrise og peak-oil ikke længere en mulighed; og samtidig vil fødevareproduktionen i stigende grad blive påvirket af klimaforandringer.

Hvis den engelske rapport virkelig havde konkluderet, at GMO spiller en vigtig rolle i at løse fødevarekrisen, havde det været meget overraskende. For den konklusion er i diamentral modsætning til IAASTD, som fandt at GMO-afgrøder ikke er en del af løsningen, delvist fordi GMO har medført stagnerende og faldende udbytter. Løsningen ligger derimod i agro-økologiske landbrugsmetoder, som modsat industrilandbruget ikke er baseret på stort fossilt input i form af energi, sprøjtegifte og kunstgødning, og som både kan brødføde verden og forbedre de eksisterende jord og vandresourcer.

1 million siger stop!

Dan Belusa — Wed, 08 Dec 2010 14:36:45 +0100

Jeg sidder på vej til Bruxelles for at være med til at aflevere det første borgerinitiativ til EU-kommissionen. Over 1 million EU-borgere fra hele Europa stiller krav om, at EU-kommissionen holder op med at godkende genmodificerede afgrøder (GMO) så længe der endnu ikke er styr på de langsigtede konsekvenser.

Greenpeace og Avaaz står for overleveringen til EU-kommissionen af underskrifterne. Men det her er ikke Greenpeace’s eller Avaaz’s initiativ. Organisationernes har stået for registreringen og den efterfølgende fintælling. Men at vi på så kort tid er nået i mål med millionen skyldes alle de borgere der har skrevet under og sendt opfordringen videre.

I Greenpeace i Danmark havde vi vores opmærksomhed dels på at få et dansk forbud mod BASF GMO-kartofel og dels på Nordsverige, hvor BASF igangsatte dyrkning af GMO-kartoffel. Konsekvensen af den priotering var, at da borgerinitiativets tæller nåede millionen i oktober, manglede vi stadig næsten 5000 danske underskrifter, for at opfylde kravet til borgerinitiativet om, at et repræsentativt antal personer fra et repræsentativt antal lande. Derfor satte vi fokus på problemet i en fælles slutspurt i Danmark.

På en måned har der været ca. 8000-10000 danskere der skrev under på borgerinitiativet. Det var fantastisk. Opfordringen til at skrive under blev hurtigt lagt på forskellige hjemmesider; den var med i nyhedsmails fra kokke og virksomheder og især sendte underskriverne selv opfordringen videre i deres netværk. Når folk ringede til mig p.g.a. teknisk bøvl med linket til underskriftindsamlingen eller lignende, fik jeg ofte at vide at de havde fået opfordringen fra flere forskellige kanter.

Tak for indsatsen. Kig med i morgen, hvor vi sender opfordringen videre til EU-kommissionen. Vi kan nemlig ikke lade være med at gøre lidt ekstra ud af det.

Underlødig kritik af biobrændstofrapport

Dan Belusa — Thu, 11 Nov 2010 15:29:35 +0100

Hvordan kan Altinget kl 23:57 i går aftes poste en artikel, der gentager Claus Felbys underlødige kritik af biobrændstof rapporten? Ritzau og landbrugsavisen hoppede i mandags på Felbys kritik, men begge medier har siden udsendt artikler, der afviser Felbys kritik som forfejlet. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad der alligevel får Altinget til at genbruge den usaglige kritik i torsdags udgaven.

Selvfølgelig er det landareal, der spares ved at bruge biprodukt til foder, medregnet. Størrelsen af naturarealer, der vil blive omlagt til dyrkning som resultat af en given mængde biobrændstof, er jo ikke noget Institute of European Environmental Policy (IEEP) eller NGO'erne selv finder på. De beregninger kommer fra de store forskningsprojekter, der belyser biobrændstoffernes indirekte CO2-effekt - og som EU-kommissionen har bestilt.

I forhold til mandagens kritik har biobrændstof-professoren tilføjet endnu et tåbeligt kritikpunkt. Han hævder nu, at rapportens beregninger tager udgangspunkt i for høj en andel biodiesel. Igen en forfejlet kritik. Mængden af biodiesel og bioethanol er jo noget landene opgiver i deres VE-handlingsplaner. Så det er ingen vurderingssag. Det er fakta indsendt af medlemslandene selv. Den slags uunderbygget kritik bør Altinget selv kunne sortere fra før de bringer det.

Det er også decideret vildledende, når Altinget skriver, at "Rapporten glemmer 2.generation". Rapporten er jo netop ikke baseret på et hypotetisk scenarie. Den er baseret på det EU-landene rent faktisk selv har fortalt, hvad de vil gøre.

At Landbrug & Fødevarer syntes, at det er forkert at bruge så meget fødevarebaseret 1. generations biobrændstof, er en holdning jeg ved næsten alle deler. Jeg er sikker på, at EU-kommissionen og ikke mindst den danske EU-kommissær, havde krydset alle fingre for at medlenslandene ville vælge at bruge mindre 1.generations fødevarebaseret biobrændstof, men virkeligheden er en anden. Medlemslandene har i deres VE-handlingsplaner indberettet, hvordan de vil nå målet om 10% vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Over 90% af målet nås ifølge indberetningerne desværre med fødevarebiobrændstoffer. Det er på baggrund af den virkelighed, at rapporten beregner biobrændstoffernes samlede drivhusgasudslip.

Hvis man vil undgå den fremtid rapporten beskriver, skal der handles. Så hurtigt som muligt skal biobrændstoffernes indirekte CO2-udslip medregnes, så medlemslandene bliver tvunget til at fravælge fødevarebaserede biobrændstoffer, som kun øger problemerne med afskovning, fødevarekrise og CO2-udslip. Det batter desværre intet, at alle, inkl Landbrug & Fødevarer, ønsker at VE-målet blev opfyldt på en mere ansvarlig måde. Der skal handling og lovgivning til. Når medlemslandene vælger så stor en andel biobrændstoffer og så lille en andel el-biler er det simpelthen fordi, at EU’s regler for CO2-beregning er uigennemtænkte. Danmarks rolle skal være at presse Klimakommissær Connie Hedegaard til så hurtigt som muligt at få medregnet biobrændstoffernes samlede CO2-udslip.

Farvel til GMO-industriens blændværk

Dan Belusa — Tue, 15 Jun 2010 13:10:10 +0200

Efterhånden som det er blevet klart, at gensplejset majs og soja har resulteret i stagnerende og faldende udbytter, har GMO-fortalerne i de seneste år især ønsket at tale om GMO-bomuld i Indien. GMO-bomulden er gensplejset til selv at producere insektgift (Bt), så ifølge teorien skulle GMO-bomuld resultere i, at bomuldsdyrkere kan undgå skadedyr uden at anvende de enorme mængder sprøjtegifte, der ellers bruges på indiske bomuldsmarker. Teorien er en ting – virkeligheden er noget helt andet, viser en ny GP rapport, der i dag blev præsenteret i Hyderabad i Indien.
Rapporten sammenligner GMO- bomuld med økologisk dyrket bomuld. En sammenligning økologien vandt med overbevisning. På trods af den lovede sprøjtefrihed, sprøjtes GMO-bomulden alligevel med 26 forskellige insektgifte, men til trods for den indbyggede gift i GMO-bomulden og den gift, der sprøjtes på, bliver GMO-bomuld ramt hårdere af skadedyr, end økologisk bomuld gør.

Bt-bomulden giver ikke et signifikant bedre udbytte i år med god regn. Og når regnen svigter, som den gjorde sidste år, klarer økologisk bomuld sig langt bedre end den gensplejsede. For de i forvejen fattige landmænd fører GMO-bomuld til øget udgifter til sprøjtegift, kunstgødning, GMO-såsæd og 65 % højere gældsbyrde end de økologiske landmænd. Under sidste års tørke blev indkomsten således tre gange højere for økologisk bomuld end for GMO-bomuld.

De globale klimaforandringerne betyder mindre forudsigeligt vejr og kræver derfor robuste dyrkningsmetoder. Det var blandt andet på den baggrund, at FN’s Landbrugspanel, IAASTD, konkluderede, at landbruget skal omlægges til økologiske dyrkningsmetoder for at sikre fødevareforsyningen. En videnskabelig anbefaling, som i praksis illustreres af Indiens erfaringer med øko-bomuld.

Indien er som andre lande blevet fuppet af GMO-industrien. Den indiske regering har satses enøjet på GMO-bomuld og har dermed skubbet de i forvejen fattige bomuldsdyrkere tættere på økonomisk ruin. For den økonomisk og økologisk fordelagtige øko-bomuld har denne fejlsatsning allerede betydet, at det er blevet vanskeligt at opdrive ikke-GMO bomuldsfrø. Der er, både i Indien og globalt, behov for en satsning, der fremmer økologi og stopper GMO.
Læs rapporten ”Picking Cotton – the choice between organic and genetically engineered cotton for farmers in South India”

Se også den glimrende billedserie af fotografen Peter Caton, med kommentarer af rapportens forfatter Reyes Tirado.

Det er ikke godt nok

Dan Belusa — Fri, 19 Mar 2010 09:49:12 +0100

Nestlé vil afslutte deres samarbejde med palmeolieproducenten Sinar Mas, efter Greenpeace har afsløret, at Sinar Mas’ produktion af palmeolie har fatale konsekvenser for regnskoven og orangutangens habitater i Indonesien. Dette passer ikke. Nestlé køber stadig palmeolie fra Sinar Mas gennem tredje parter som fx Cargill, der er verdens største mellemhandler af landbrugsafgrøder.

Uanset hvordan Nestlé vender og drejer det, så bliver det ikke andet end spin. Der vil forsat være palmeolie i Kitkat, som er udvundet fra plantager i Indonesien, der har orangutangen og regnskovens liv på samvittigheden.

Nestlé har i de seneste par dage været på overarbejde. Først forsøgte de at få fjernet Greenpeace' spoofvideo fra Youtube, hvilket de havde succes med for en kort stund. Yderligere har de på deres Facebook side travlt med at forklare sig. Tag et smut forbi og se, hvordan folk har modtaget nyheden om deres Kitkat.

Du kan læse mere om Nestlés medvirken til rydning af regnskoven i Indonesien på Greenpeace' hjemmeside, og dermed ødelæggelsen af orangutangens habitater samt udledning af store mængder CO2.

Biobrændstoffer er en falsk løsning

Dan Belusa — Mon, 14 Dec 2009 13:14:58 +0100

På DR P1 morgen den 14. december (ca 1/3 inde i udsendelsen) angriber Professor Claus Felby, fra skov og landskab ved Det Biovidenskablelige Fakultet, Greenpeace med anklager om fejlinformation med hensyn til Biobrændfstoffers negative effekter:

Greenpeace mener at biobrændstoffer er en falsk løsning på transportsektorens klimaproblem. Raps-biodiesel kan selv isoleret set medføre op til 70% mere drivhusgasudslip i forhold til fossilt diesel. Hertil kommer, at hvis den vegetabilske olie, der dyrkes i Europa hældes på vores biler, skal Europa importere tilsvarende mængder vegetabilsk olie fra verdensmarkedet. I praksis vil det enten være sojaolie fra Sydamerika eller palmeolie fra Sydøstasien. I begge tilfælde betyder det øget pres på regnskovene og medfører dermed både yderligere CO2 udslip fra skovfældning og tab af biodiversitet. Brug af fødevarer til produktion af biobrændstoffer forårsager endvidere højere fødevarepriser og er dermed direkte årsag til fødevarekriser (Se linkets side 2 + fodnote 2). Afskaffelse af lovgivning der påbyder eller støtter brug af biobrændstoffer er således med på UNEPs liste over syv skridt til at forhindre fødevarekriser. Samtidigt forsinker brugen af biobrændstoffer, at transportsektorens ineffektive forbrændingsmotorer udskiftes med energieffektive alternativer, som for eksempel el-biler. Greenpeace er derfor stærkt kritiske overfor brugen af biobrændstoffer.

Professor Klaus Felby kalder i P1-morgen 14. december Greenpeace kampagne for fejlinformation. Felbys udtalelser i radioen består hovedsageligt af løse anklager om, at Greenpeace ikke har sat sig ind i sagen, og om at Greenpeace misinformerer. Det er meget hårde anklager, som Felby stort set ikke begrunder. En af Felbys få konkrete anker er at rapsolie ikke kan erstattes af palmeolie i alle fødevarer. At der er enkle fødevarer der ikke kan bruge palmeolie ændrer desværre intet ved det samlede billede, af den såkaldte forskydningseffekt, som udmærket forklares af EU's forskningscenter JRC:

“In the case of biodiesel, this is almost all EU-rapeseed oil which would otherwise be used for food. If we assume that people and animals do not eat less because of biofuels targets, this would be replaced by imported vegetable oil and oilseeds, especially palm oil. This is cheaper than rapeseed oil but less suitable for making biodiesel. Therefore instead of using palm oil for making biodiesel, manufacturers prefer to buy rapeseed off the EU food market, where it is replaced by palm oil imports. These are therefore indirect imports which result from biodiesel production” /(JRC s rapport, s 13).

Med hensyn til Professor Felbys besynderlige anklage om, at Greenpeace ikke har gjort sit hjemmearbejde, henvises her til det høringssvar og de notater, som Greenpeace, som bidrag til behandlingen af den danske biobrændstoflov, fremsendte til folketingets Energipolitiske Udvalg:

http://www.greenpeace.org/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/horingssvar-til-forslag-til-lo

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/4/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/5/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/9/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/10/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/11/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/12/index.htm

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l181/bilag/13/index.htm