Erik Albertsen - Greenpeace blog

Farverig mode-gigant står ved sit ansvar - og detoxer deres produktion

Erik Albertsen — Thu, 17 Jan 2013 12:45:00 +0100

Som det trettende internationale tøjmærke har italienske Benetton besluttet sig for at følge Greenpeaces opfordring til senest i 2020 at have afsluttet al brug af giftige kemikalier i forbindelse med deres tøjproduktion.

Blandt de første delmål er udfasningen af kemikaliegruppen PFC, en type menneskabte kemikalier, som bruges til at gøre tøj vandtæt og smudsafvisende. Kemikaliet, der kan måles i blodet hos mennesker overalt på kloden, inklusiv i navlestregen hos gravide og i nyfødte børn, kan allerede idag erstattes med langt bedre alternativer.

Benetton har lagt en plan, som vil betyde, at brugen af PFC helt er tilendebragt med udgangen af 2015. Greenpeace vil naturligvis følge dette nøje, og sikre at målene nåes til tiden.

Gruppen af tøjfirmaer som anerkender deres ansvar for en bæredygtig produktion stiger. Blot siden december 2012 er listen udvidet med Zara, Mango, Esprit, Levi's, Uniqlo og nu senest Benetton.

Størrelsesmæssigt er Benetton sammenlignelig med den danske Bestseller-koncern, som på miljøområdet igen har måttet se sig overhalet af mere progressive konkurrenter.
Tøj fra tre brands fra den danske tøjgigant, Jack & Jones, Vero Moda og Only, blev i 2012 undersøgt nærmere af Greenpeace, og man fandt i den forbindelse det miljøskadelige kemikalie NPE i 11 ud af 14 stykker tøj fra firmaet.

Bestseller vælger førertrøjen fra

Erik Albertsen — Thu, 29 Nov 2012 11:04:00 +0100

På den selv samme dag, hvor verdens største tøjkæde Inditex, der blandt andet står bag Zara, vælger at tage udfordringen fra Greenpeace om udfasning af alle farlige kemikalier inden 2020 op, vælger den danske tøjgigant Bestseller det stik modsatte. I dagens udgave af Berlingske afviser Bestseller blankt udfordringen med henvisning til, at det gør det rigtigt fint i forvejen. Men det gør det bare ikke.

På trods om løfter om noget andet på Bestsellers hjemmeside kunne vi afsløre NPE 11 ud af 14 stykker tøj fra Only, Vero Moda og Jack & Jones. Problemerne med NPE er mange, og der er en god grund til, at NPE er helt forbudt i EU. Men fordi Bestseller har lagt produktionen ud i Kina, kan de fortsætte brugen af NPE. Hvis deres samvittighed kan holde til det.

NPE nedbrydes til NP, der er så hormonforstyrrende, at det blandt andet får han-fisk til at udvikle sig til hun-fisk, når det udledes i floderne. Det kan også resultere i mænd med dårlig sædkvalitet, fostre med alvorlige skader og piger, der går i pubertet, inden de er fyldt ti. 70 % af de kinesiske floder er forurenede, så hver fjerde kineser ikke har adgang til rent vand. Som en fisker i Jiangsu-provinsen forklarede en af mine kolleger, kan man ikke engang bade i hans flod, for så får man kløe og knopper over hele kroppen.

Det er ikke godt nok for Greenpeace, at Bestseller lover at gøre det lidt bedre i fremtiden. De fabrikker, Bestseller bruger, der bruges må holde op med at bruge Kinas floder som deres private kloak. De farlige kemikalier skal helt udfases og der skal åbnes op for informationerne, så deres kunder kan se, hvilke kemikalier, de bruger hvor.

Hvis Bestseller var sit ansvar voksent, ville de ikke blive pige-fornærmede over Greenpeace’ afsløringer og vores vilje til at gå fra ord til handling, hvis situationen kræver det. De burde tage imod vores mange invitationer om dialog. Så kan de sammen med Zara, Adidas, Nike, Puma, H&M og Marks & Spencer finde ud af, at det faktisk slet ikke er så svært at undgå de her meget skadelige kemikalier, der er forbudte i EU. Også selvom man har lagt produktionen til dele af verden, hvor miljøreguleringen ikke beskytter mennesker og miljø ligeså i lige så høj grad som i Europa.

Køb og sælg - og dump det du ikke kan bruge i Afrika

Erik Albertsen — Tue, 25 Sep 2012 10:30:35 +0200

Forretningsmodellen er simpel:
1. Køb et overskudsprodukt fra olieindustrien som ingen andre vil have, billigt.
2. Få affaldsdelen skilt fra og dump den i Afrika, billigt.
3. Sælg den brugbare del af produktet, dyrt.

Det var angiveligt strategien, da verdens trediestørste oliehandelsfirma, Trafigura, i 2005 besluttede at købe store mængder såkaldt Coker Naphta, et restprodukt fra olieraffinering.
Der var ikke rift om dette produkt, og prisen var derfor i bund.

Efter en hurtig vask ville der af Coker Nahtaen kunne frembringes en mængde benzin, som kunne sælges med et særdeles pænt overskud, eller som et af firmaets ansatte i en mail til firmaets ledelse skriver: "This is as cheap as anyone can imagine and should make serious dollar".

Der var bare et problem:
Det var særdeles vanskeligt at få nogen firmaer i verden til at behandle den billige Coker Naphta. Ved behandlingen frembringes store mængder kemisk affald som det er dyrt at behandle miljømæssigt forsvarligt.

Men hos Trafigura var man i det kreative hjørne, og valgte utraditionel løsning: De lejede et skib, og behandlede selv Coker Naphtaen ombord medens det sejlede, og skulle så bare lige af med det kemiske affald fra processen.

Trafigura fik et tilbud på denne behandling af et firma i Holland. Det var dyrt, og for ikke at ødelægge den gode handel, valgte Trafigura endnu en utraditionel løsning: At sejle det kemiske affald til Elfenbenskysten i Afrika, og få et lille nystartet firma til at dumpe affaldet på en almindelig losseplads i millionbyen Abidjan.

Resten er historie: Op mod 100.000 mennesker modtog ifølge officielle opgørelser behandling, og minimum 16 mennesker døde formentlig som følge af forgiftningen fra det kemiske affald. Langtidsvirkninger er det vanskeligt at forudsige, da Trafigura aldrig har villet afsløre det præcise indhold af affaldet.

Med den omfattende rapport fra Greenpeace og Amnesty International er det intentionen, at Trafigura bringes for retten for at have dumpet det kemiske affald i Afrika, og at det fra alle nationalstaters side sikres at der for fremtiden sættes en effektiv stopper for sådanne forretningsmodeller.

H&M de første til at forbyde kemikaliet PFC i tøjproduktion

Erik Albertsen — Fri, 07 Sep 2012 12:43:00 +0200

Tøjgiganten H&M har netop annonceret et forbud mod brug af det hormonforstyrrende kemikalie PFC i produktionen af deres tøj. Forbuddet vil omfatte alle led i produktionskæden, og vil træde i kraft fra begyndelsen af 2013.

Beslutningen er ikke grundet i lovmæssige krav, og H&M er p.t. den eneste blandt verdens store tøjfirmaer, som har et sådant forbud. Det er både ambitiøst og modigt, men vigtigst af alt viser det vilje og handlekraft.

Modebranchen er generelt en meget forurenende industri og har brug for grundlæggende at ændre en række produktionsprocesser. Som med al forandring er det utroligt vigtigt, at nogen tør gå forrest og vise, at det er muligt, og det er netop, hvad H&M nu gør.

Ofte begrundes modstanden mod forandringer i, at det teknisk desværre ikke kan lade sig gøre lige nu... Sådanne argumenter kommer fra i dag til at lyde ualmindeligt hule og vil blot vidne om en koncerns indbyggede konservatisme, at man simpelthen ikke er i stand til at ændre på sig selv.
Der er ingen præmie for at gætte, at en sådan stilstand i selvudvikling ikke giver anledning til ret mange takketaler fra firmaets marketingsafdeling.

Greenpeace hilser derfor H&Ms beslutning velkommen og ser den som den første ændring i den virkelige verden efter firmaets beslutning om senest i 2020 at standse brugen og udledningen af alle giftige kemikalier i forbindelse med produktionen af tøj. Denne politik blev indført efter, at Greenpeace i 2011 startede en målrettet kampagne med det formål at afgifte hele tøjindustrien.

Miljøministeren forbyder fire hormonforstyrrende kemikalier

Erik Albertsen — Thu, 23 Aug 2012 14:04:00 +0200

Miljøminister Ida Auken har idag meddelt, at hun med virkning fra efteråret 2012 vil forbyde brugen af fire plastik-blødgørere, alle mistænkt for at være årsag til at piger risikerer at komme i pubertet fra 9-års alderen, samt til at kunne forårsage misdannede kønsorganer hos drengebørn.
Initiativet er et flot og længe savnet skridt, ord der bliver til handling.

Forbudet vil ifølge Ida Auken blive gennemført på trods af EU-Kommissionens mulige modstand, med den letforståelige argumentation at man som forbruger skal kunne købe almindelige produkter som badebassiner, voksduge eller tandbørster uden at blive udsat for hormonforstyrrende kemiske stoffer. Se Berlingskes artikel.

Initiativet er et vigtigt skridt i sig selv, men med risiko for at overvurdere signalværdien er det måske et tegn på noget endnu større: At ministre er begyndt at bevæge sig fra at være administratorer af den laveste fællesnævner, til visionære igangsættere af forandringer.

Vi befinder os i en tid, hvor det politiske system primært formår at identificere udfordringer, men ikke til at handle på den viden vi opnår.
Samtidigt har rettidig omhu i form af en frivillig udfasning af eksempelvis giftige kemikalier ikke vist sig at være en af kemikalieindustriens spidskompetencer. Der er følgeligt et udpræget vacuum når det kommer til ændringer i den virkelige verden, og det vacuum bør ideelt udfyldes af demokratisk valgte ledere.

Vi håber og tror på, at Ida Aukens initiativ er et skridt i den retning.

Jeansmærke G-Star Raw bruger grøntvasker metoden

Erik Albertsen — Fri, 08 Jun 2012 16:51:00 +0200

I løbet af den sidste uge har aktivister fra Greenpeace over hele verden, fra København til Sydafrika og fra Rotterdam til Hong Kong, ophængt plakater på facaderne af G-Star Raws butikker.
G-Star Raw er blevet inspireret af nogle af branchens helt store brands, heriblandt H&M, som i efteråret 2011 gav et ambitiøst løfte til alle verdens borgere og deres efterkommere:
I år 2020 vil H&M fuldkommen have elimineret brugen af alle farlige kemikalier, fra alle led i produktionskæden og til tøjet en dag bliver smidt ud. Se H&Ms commitment.
Men i stedet for at medvirke til det lange seje træk ud af det giftige kemikalie-helvede, som store dele af verden lige nu befinder sig i, forsøger G-Star Raw at springe over hvor gærdet er lavest og blive stjerne for en aften.

Situationen er ellers alvorlig nok.
I produktionslandene løber store mængder giftige kemikalier ud i floderne, og forurener millioner af menneskers drikkevandsforsyning. Tekstil industrien er en væsentlig bidragyder til dette.
I modtagerlandene vaskes kemikalierester ud af tøjet, og ender i vores søer og vandløb. Herfra bevæger kemikalierne sig gennem fødekæderne og ender ofte i vores mad.

G-Star Raw har afgivet et løfte, og det lyder umiddelbart ambitiøst. Men en nøjere gennemgang viser en forbavsende overvægt af sætninger som "...tilskynde og støtte...", "...årlig stigning i andelen af bæredygtige materialer...".
Når der nævnes konkrete årstal, er det eksempelvis "...brugen af PVC plastik vil blive udfaset i 2015...". Undskyld G-Star Raw, men det gjorde H&M for 10 år siden. Come on !
Der er ingen præmie for at gætte, at G-Star Raws aktionærer nok også stiller krav om, at planen for at sikre dem et afkast formuleres præcist og konkret, fremfor i pæne og håbefulde sætninger.

I Greenpeace synes vi ikke at sådan en gang Greenwashing skal gå ubemærket hen.
Derfor har vi igennem flere måneder opfordret G-Star Raw til at vise, at de tager miljøet og menneskers sundhed alvorligt.
Da det ikke virkede, valgte vi at hænge plakater op i deres butiksvinduer.
"Det må da virke" sagde én af vores hundredvis af aktivister, som er ved at boble over af fuldkommen fredelige idéer til hvordan vi får G-Star Raw til at blive verdens mest miljøvenlige jeansmærke... !

Grib vandets dag!

Erik Albertsen — Thu, 22 Mar 2012 15:29:00 +0100

Vand er fundamentet for alt liv, og derfor skal vi passe på det.

Det må være en af de mest slidte, kedeligste og banale udsagn man kan komme med.
Og det bliver endnu mere kedeligt: Da vi alle bruger vand, og dermed nemt forstår alvoren, er alle stort set enige i udsagnet og alvoren bag det.

Men forureningen af vand fortsætter, og antallet af mennesker som skal bruge det stiger.
Det gode er, at vi kan gøre en kæmpe forskel, her fra lille Danmark:

Europa har en verdens bedste lovgivninger omkring brugen af kemikalier, REACH.
REACH blev færdiggjort og vedtaget for 6 år siden, men trænger nu gevaldigt til at komme i arbejde.

Store dele af verden står endda klar til at antage Europas kemikalielovgivning, men vil gerne lige se at den fungerer først.

Greenpeace mener ikke at Danmark egenhændigt skal ændre hele verden.
Men vi mener, at regeringen skal gribe dagen og påtage sig et europæisk lederskab i en udvikling, der vil forvandle kemikalielovgivningens 600 smukke sider papir til uendelige mængder smukt, rent vand.

Kan vi blive enige om det ?

Faktaboks

Rent fersk vand er nødvendigt til:

- Procesvand til industrien. Forurenet procesvand betyder problemer med at kontrollere de kemiske processer man bruger vandet til, og dermed problemer med at sikre kvaliteten af produktet man sælger.

- Kunstvanding af marker. Forurenet vand betyder forurenede afgrøder.

- Levende hav og floder. Forurenet vand betyder færre fisk og forgiftede fødekilder.

- Rekreativ brug. Forurenet vand betyder bade og fiskeforbud.

- Fred. Forurenet vand betyder væbnede konflikter om adgangen til resterende kilder af rent vand.

- Drikkevand !

CatWalk the Talk - H&M gør det!

Erik Albertsen — Tue, 20 Sep 2011 11:59:00 +0200

Sent i aftes bekræftede H&M, en af verdens største tøjkæder, at de vil stoppe brugen af alle farlige kemikalier, fra hele deres produktionskæde. Beslutningen blev taget 8 uger efter lanceringen af Greenpeaces kampagne for at afgifte hele tøj-industrien.

I mange år har der i modebranchen og blandt kunderne været fokus på indholdet af farlige kemikalier i tøj. Trods ihærdige forsøg på at vaske de giftige stoffer ud inden de lander på markedet, viser erfaringen dog tydeligt at de før eller siden dukker op i tøjet som vi bærer. Sommerens skandaler omkring fund af kræftfremkaldende stoffer i tøj fra danske Bestseller viser, at tager man for sig af de stærke retter ved kemikalieindustriens cocktail-parties... hænger lugten ved i tøjet.

Med en forretningsmodel som bygger på ansvarlighed og aktiv deltagelse i samfundet har H&M valgt at gribe til nældens rod og én gang for alle komme helt ud af afhængigheden af giftige kemikalier.

H&Ms kunder kan være glade og tilfredse. Men de helt store forandringer vil ske langt borte, hvor tøjet produceres. I Kina er 70% af floderne forurenede. Floden er livsnerven der forsyner millioner af mennesker med drikkevand og fiskemuligheder. For disse mennesker er det af afgørende betydning at forureningen ophører, og H&M vil nu være med til at lede modebranchen i en sund og holdbar retning.

Kun døde fisk følger strømmen - Hvem er den næste tøjproducent der vil være blandt de levende fisk?

Nike og Puma spurter en hel marathon

Erik Albertsen — Thu, 18 Aug 2011 14:37:00 +0200

Efter kun en måneds kampagne for at få giften ud af vores tøj, har verdens største sportstøjsproducent, Nike, taget et kæmpeskridt. Faktisk har de taget, hvad der svarer til en maraton, i én hurtig spurt. Giganten har lovet en helt giftfri tøjproduktion i 2020.

Det følger efter en erklæring fra Puma for tre uger siden med samme løfte. Pumas og Nikes marathonspurt kommer efter at Greenpeace-rapport "Dirty Laundry" sidste måned dokumenterede alvorlig forurening fra en stor tøjfabrik i Kina. Blandt fabrikkens kunder er firmaer som Nike, Adidas, Puma og H&M.

Det er af afgørende betydning, når to af branchens helt store spillere annoncerer, at de ikke vil medvirke til miljøødelæggelse men tværtimod vil være drivkraft i afslutningen af en kedelig epoke i menneskets udvikling. Tak til alle jer, der har støttet kampagnen.

Men kampen er ikke slut endnu. Vi fortsætter med at lægge pres på de andre store tøjgiganter.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at kun døde fisk følger strømmen. Det er tid til, at Adidas, H&M og alle andre med indflydelse kommer på banen med initiativer, der som minimum følger eksemplerne fra Nike og Puma. Lad os gå imod strømmen, komme ud af den gamle epoke, og få liv i floderne igen !

Ansvar - er det ikke noget man udliciterer?

Erik Albertsen — Wed, 13 Jul 2011 07:59:00 +0200

I de sidste 20-30 år har man i blandt andet tekstil-industrien set en massiv udflytning af produktionen til asiatiske lande. Det har medvirket til en imponerende økonomisk vækst, ikke mindst i Kina, der snart forventes at overhale USA som verdens største økonomi.

Men udviklingen er ikke sket omkostningsfrit. I dag afslører Greenpeace de første resultater af en lang række undersøgelser af en ufattelig omfattende forurening fra tekstilindustrien i Kina med giftige kemikalier. En forurening, der har ramt 70 % af Kinas floder, søer og vandreserver, der bl.a. bruges som drikkevand.
Og forureningen trækker tråde tilbage til kendte mærkevarer som Nike, Adidas, Puma og Converse, der ifølge Greenpeaces research samarbejder eller har samarbejdet med blandt andet fabrikken Youngor Textile Complex ved Yangtze-floden.

Test af spildevandet fra denne konkrete fabrik viser indhold af nonylphenol & PFC (Perfluorerede forbindelser). Stofferne er svært nedbrydelige, bioakkumulerende (koncentreres i fødekæden) og hormonforstyrrende. Det vil sige, at de eksempelvis kan forstyrre børns udvikling både i fosterstadiet og de følgende leveår.

I naturen kan man se feminisering af fisk (hanfisk med klare træk af også at være hunfisk), og undersøgelser af fisk i netop Yangtze-floden i 2010 viste da også, at 95% af de undersøgte karper og 85% af katfiskene indeholdt Nonylphenol. PFC blev fundet i alle fisk, undtagen i karp fra én lokation.

Desværre synes det at være en udbredt opfattelse, at miljøbeskyttelse er en luksus, som man muligvis har råd til i vesten, men ikke i lande som er på vej ud af fattigdom. Greenpeace ser det som positivt, at en række af verdens fattige lande er i færd med at trække sig op på et økonomisk niveau, som med tiden vil være sammenligneligt med vestens niveau. Men vi udfordrer den stereotype tankegang bag rationalet om, at dette nødvendigvis må ske på bekostning af et rent miljø, deriblandt rent og tilgængeligt drikkevand.

I vesten har vi oplevet, hvordan kemikalie-forurening kan give kolossale, økonomiske bagslag, når der senere skal ryddes op. Det kan simpelthen, både på kort og på lang sigt, bedst betale sig at undgå skaderne frem for at rydde op efterfølgende, og det kan faktisk tilmed også lade sig gøre at bytte de mest farlige kemikalier, som nonylphenol & PFC, ud med bedre alternativer.

Men kan det passe, at strategien for udflytterne er at forlade festen, lige før der skal ryddes op, og så blot gå videre til et nyt sted? Sådan opfører respekterede firmaer sig vel ikke eller hvad?

Udflytterne har derfor et særligt ansvar for ikke at medtage deres dårlige vaner til de nye lande.

Det kan være nødvendigt med udflytning af produktionen, men ansvaret for miljøkonsekvenserne er stadig bedst placeret, der hvor produkterne designes, og ordrerne afgives: I hovedkvartererne hos de store brands - som stadig er hjemmehørende i vesten.

Greenpeace har i to år ført en omfattende kampagne i Asien for at få elimineret den industrielle udledning af farlige kemikalier til floder og have. Nu følger kampagnen det økonomiske flow tilbage til vesten og sætter fokus på en række af de store brands inden for tøj-industrien, som med deres økonomiske indflydelse og produktudvikling er i stand til at ændre verden til et bedre sted. Intet mindre.

En privilegeret situation, som Greenpeace ser frem til at disse brands udnytter - på det groveste!

Find billeder her.

Læs Adidas miljø-politik her.

Læs Nikes miljøpolitik her.

Investorer narres til risikofyldte satsninger

Erik Albertsen — Wed, 25 May 2011 17:00:00 +0200

"Vel-renommerede firmaer som amerikanske General Electric og schweiziske Novartis oplyste ikke deres investorer om den betydelige økonomiske risiko der var forbundet med deres lemfældige håndtering af giftige kemikalier. Firmaernes kortsigtede beslutninger om blot at dumpe kemikalieaffald direkte i et stort hul, eller hælde det i den nærmeste flod, betyder nu ekstraudgifter i milliardklassen, og det kan få alvorlige konsekvenser for deres værdi på aktiemarkedet."

Det kunne have været ordlyden, og kan meget vel blive formen, når fremtidige nyheder om miljøsyndere skrives, viser den seneste rapport fra Greenpeace Hidden Consequences - The costs of industrial water pollution on people, planet and profit. Rapporten undersøger forholdet mellem umiddelbare besparelser, og senere udgifter til oprydning efter omfattende kemisk forurening.

Rapporten peger på at oprydning af kemikalie-forurenede områder i faste tal koster i størrelsesorden 10-20 gange mere end besparelsen oprindeligt udgjorde for firmaerne. Og så er en lang række følgevirkninger, både af økonomisk og sundhedsmæssig karakter, ikke engang medtaget.

Værst ser det ud når der er tale om kemikalier som ikke nedbrydes i miljøet, og som stiger i koncentration jo højere man kommer op i fødekæden. Er sådanne kemikalier først sluppet fri i naturen, er det i praksis kun muligt nødtørftigt at opsamle en del af dem - og til en kolossal høj pris. Er man i toppen af fødekæden, hvor mennesker blandt andet befinder sig, er det alvorlige følgevirkninger som kræft, barnløshed eller adfærdsforstyrrelser som kan være de ultimative følger. At det tilmed er en dårlig forretning gør ikke situationen mindre grotesk.

Et nært eksempel på de enorme omkostninger, der er forbundet med håndteringen af svært nedbrydelige kemikalier er PCB i bygninger. I Danmark blev dette giftige kemikalie i 60'erne og 70'erne brugt i bløde vinduesfuger, og har siden afgasset ind i bygningerne. Mange skoler og daginstitutioner skal derfor de kommende år enten gennemgribende renoveres eller helt nedrives. Skoleborde, som eleverne den ene dag sidder og spiser deres mad ved, bliver næste dag båret ud af personer iført "rumdragt" og åndedrætsværn.

Greenpeace har startet en global kampagne rettet mod kemikalieforurening af floder og have, med ambition om en fuldkommen udfasning af alle farlige kemikalier. Det kan lyde verdensfjernt radikalt, men er det ikke. Vi har som mennesker skabt situationen, og vi har evnerne til at ændre situationen. Og nej, vi skal ikke bo i huler og leve af ubagt spelt-brød. Vi skal stille meget tydelige betingelser for hvordan vores industrielle samfund skal fungere, og vi skal benytte os af vores gode evne til at finde på løsninger. Men det skal være velgennemtænkte løsninger, som kommer helheden og fremtiden til gode.
Og der må gerne være penge i det !

Kinas floder forgiftes – europæiske virksomheder har et ansvar

Erik Albertsen — Thu, 31 Mar 2011 13:06:00 +0200

“Vores grøntsager er forgiftede.” “Fiskene er forsvundet.” “Der er ingen steder vi kan gå hen og klage.” De mennesker, der bor langs udløbet af Perlefloden ser magtesløse til, mens den flod, der forsyner dem med drikkevand og vand til deres husholdning og landbrug, forgiftes af industriens udledning af kemikalier.

Vi har undersøgt vandet og spisefiskene i Kinas største floder, og der tegner sig et foruroligende billede. Både vand og fisk indeholder koncentrationer af tungmetaller og andre skadelige kemikalier, der langt overstiger de acceptable grænseværdier. Fx har vi i vores vandprøver fundet koncentrationer af det ekstremt giftige tungmetal kadmium, der overskrider Kinas grænseværdi med op til 128 gange!

Forureningen af Kinas floder er bagsiden af medaljen ved det økonomiske vækstmirakel, som landet har oplevet de seneste årtier. Store vestlige virksomheder har flyttet deres produktion østpå og med sig har de bragt kolossale forureningsproblemer. Giftige kemikalier, der er forbudt i den europæiske industri, udledes hver eneste dag i det kinesiske vandmiljø. Det er kemikalier, som ikke nedbrydes, men som ophobes i miljøet -- i planter, i dyr og i menneskers kroppe.

Millioner af fattige mennesker bor langs floderne og er fuldstændigt afhængige af flodernes vand i deres hverdag. Gennem de seneste år er antallet af alvorligt syge eksploderet i landsbyerne langs flodbredderne. I folkemunde kaldes disse landsbyer “cancer-landsbyer”.

Greenpeace arbejder for, at stoppe industriens uacceptable udledning af giftige kemikalier i Kinas floder. Det er muligt, for der findes allerede mange ikke-skadelige alternativer. Vestlige virksomheder bærer en stor del af ansvaret for forureningen af Kinas floder, og det vedkommer os alle, idet vi som forbrugere har et medansvar, når vi køber deres produkter.

Greenpeace kræver, at virksomhederne skifter til ren teknologi. Vores erfaring viser os, at virksomheder er villige til at lægge deres produktion om, når der sættes fokus på deres uansvarlige opførsel. Samtidigt arbejder vi for, at Kina skal vedtage en lovgivning, der forbyder udledning af de skadelige kemikalier, og som tvinger virksomheder til at offentliggøre, hvilke kemikalier de udleder i forbindelse med deres produktion. Når forureningen kan ledes tilbage til synderne, bliver den nemmere at stoppe.

Til sommer vil vi gennemføre en omfattende kampagne for at sætte fokus på vestlige virksomheders ansvar. Du kan følge med på vores hjemmeside, på facebook og ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi får brug for din hjælp!

El-skrot i den virkelige verden

Erik Albertsen — Fri, 21 Jan 2011 13:29:00 +0100

I 2008 afslørede Greenpeace, at der ulovligt blev eksporteret elektronikaffald ud af Europa. Vores undersøgelser viste, at transporterne fandt sted fra både Danmark og England. Vi afslørede også, at en del af denne eksport ender i Afrika og dér forgifter både mennesker og miljø.

Miljøministeren reagerede, og det blev meddelt, at man ville øge kontrollen med indholdet i de mange containere, der sendes ud af landet med gamle computere, TV og mobiltelefoner. Oftest er containerne angivet til at indeholde second-hand goods, og så er alt jo fint. Ihvertfald hvis man er en myndighed, som gerne vil have pæne tal i statistikerne.

Men lad os lige betragte de officielle tal lidt nærmere:
Af den mængde elektronik som sælges i Danmark, kan myndighederne redegøre for at godt halvdelen indsamles. Det er i sig selv ikke voldsomt imponerende, og svarer til at der årligt mangler omkring 60.000 tons giftigt elektronikaffald i statistikken.

Danmarks Radios P1 sendte den 20. januar 2011 en dokumentar, som beskriver hvordan et enkelt firma, der håndterer cirka en femtedel af det indsamlede affald i Danmark, ulovligt eksporterer elektronikaffald ud af Danmark.

Læg dertil at den officielle statistik er fremstillet sådan, at hvis et gammelt TV er registreret som modtaget på genbrugspladsen, ja så skrives det ind som tæt ved 100% genanvendt.
Der er ikke tvivl om, at ministerbesøg med frokost og rundvisning på virksomheder, og myndighedernes på forhånd anmeldte besøg, er nyttige. Men et retvisende billede af dagligdagen giver de næppe, og vælger man som Danmarks Radio eller Greenpeace at grave et stik dybere er det en helt anden virkelighed der åbenbarer sig.

Så før miljøministeren auto-reflektorisk meddeler at der ikke er noget at komme efter, skulle hun måske løfte blikket fra papirerne og tage et kig ud i den virkelige verden ?

Kemi i BRIO's træ-tog

Erik Albertsen — Mon, 13 Dec 2010 15:10:00 +0100

Greenpeace glæder sig over, at Brio nu åbenbart synes at der alligevel ikke skal findes skadelige kemikalier i deres legetøj. Brios' respons til Tænk, som bragte oplysningerne til konsumenternes viden, var: ”Der skal ikke være skadelige stoffer i legetøj, men vi har fuld tillid til, at lovgiverne regulerer det. Og vores produkt er i overensstemmelse med loven”. Altså blot den sædvanlige: Vi overholder skam loven...

Med hensyn til indholdet af flammehæmmeren TCEP, udtaler Shima Dobel fra den danske miljøstyrelse i forbindelse med offentliggørelsen af de for Brio pinlige resultater: ”TCEP er et stof, som efter vores mening ikke hører til i legetøj. Der findes andre flammehæmmere, man kan bruge. Og hvis man gerne vil flammehæmme en legetøjstunnel, burde man kunne finde en anden end TCEP”.

Efter vores kommentarer tidligere i dag synes Brio nu, at fundet af giftige kemikalier i ét legesæt, er et legesæt for meget. Så må det være naturligt, at Brio straks tilbagekalder dette legesæt. Ellers må den eneste rimelige reaktion fra konsumenterne være: Drop Brio under juletræet, indtil videre dette år!

Legetøjstog fra Brio afsporet

Erik Albertsen — Mon, 13 Dec 2010 10:42:10 +0100

Brio træ-togbane, skandinavisk kvalitet i naturlige og uskadelige materialer. Så bliver det ikke finere. Troede jeg, indtil Forbrugerrådets medie Tænk, med deres grundige laboratorie-analyser og skillen-alting-ad kan afsløre at kongen af trælegetøj er helt med på kemivognen, og fylder deres legetøj med blandt andet flammehæmmere og tjærestoffer.
Kemikalierne kan skade evnen til at få børn (!) og kan være kræftfremkaldende.

Hvordan forholder Brio sig til dette ?
På Brios' hjemmeside holder man sig ikke tilbage med at fylde forbrugerne med tryghed: "Produkterne testes over længere tid i vores laboratorier".
Brios' informationschef, Jessica Nyström, udtaler at "Der skal ikke være skadelige stoffer i legetøj, men vi har fuld tillid til, at lovgiverne regulerer det".
Imponerende at kunne udtale sig så meningsløst og selvmodsigende i bare én sætning. Skal der, eller skal der ikke være skadelige stoffer i Brios' legetøj ?

Fra man bliver opmærksom på et problem relateret til et bestemt kemisk stof, til der er gennemført forskning som påviser eksempelvis kræftfremkaldende egenskaber ved kemikaliet kan der gå meget lang tid.
Før der er lovgivning på plads, som regulerer brugen af dette kemikalie, kan der gå endnu længere tid.

I stedet for at tage børnenes sundhed alvorligt og vise sig som et ansvarligt firma, insisterer Brio på ynkeligste vis på deres ret til at bruge hormonforstyrrende og kræftfremkaldende kemikalier i deres legetøj.
Man skulle jo nødigt hæve sig over laveste fællesnævner, og så længe det ikke er forbudt !

Blandt computerproducenter har vi i de sidste 5 år set, hvordan nogle af verdens største spillere har ledt vejen for politikerne, og før lovgivningen krævede det udfaset brugen af en lang række skadelige stoffer fra deres apparater - og vundet markedsandele på det.
Det er en trend, som fortsætter indenfor tøjbranchen, som inden længe formentlig vil begynde en omfattende omstilling af deres produktion til at være baseret på Ren Teknologi.

Sådanne ændringer kræver at man er omstillingsparat og fremadskuende, men på det område er toget tilsyneladende kørt for Brio.

Opdatering: Har flere gange forsøgt at lægge en henvisning til denne blog på Brios' Facebook, men de fjerner den efter få minutter.
Jeg anbefaler alle at gå ind på Brios' Facebook, og spørge hvorfor man skulle give Brio-legetøj i julegave, og samtidig forgifte sin familie ? Eller hvad man nu har lyst til at spørge dem om...

Greenpeace samler stadig underskrifter mod gifttransporten

Erik Albertsen — Fri, 10 Dec 2010 13:04:07 +0100

Er gifttransporten fra Australien ikke standset ? Nej, det er den ikke. Endnu !

Miljøminister Karen Ellemann meddelte torsdag den 2. december, at transporten af 6.100 tons stærkt giftigt kemikalieaffald fra Australien til Danmark er sat i bero. "Der har været så meget utryghed både i offentligheden og fra politisk side, at jeg derfor ikke finder det rigtigt, at skibet skal afsejle nu". Det står dog klippefast, at Greenpeace ikke falder til ro, før der er sat endeligt punktum for dette vanvittige projekt, hvor en af verdens farligste miljøgifte skal transporteres den halve jord rundt.  Det står også klippefast, at sagen for Greenpeace ikke drejer sig om manglende vilje til at hjælpe på tværs af landegrænser eller kontinenter.

Det er essentielt at holde fast i princippet om, at ekstremt giftige kemikalier skal behandles så tæt på kilden som muligt, og at hver region i verden er forpligtet til at opbygge en passende kapacitet til dette.  Der findes idag teknologier, som kan destruere eksempelvis HCB affald betydeligt mere effektivt og renere end det man kan tilbyde på Kommune Kemi. Næste generations teknologi, kan man kalde det.  I stedet for at tilbyde vores venner i Australien den nemme, kortsigtede eksportløsning, bør miljøministeren opfordre dem til at bruge deres lager af kemisk affald til kommercielt at fremme denne nye teknologi. Så kan Australien i fremtiden leve godt af at vise resten af verden hvordan man gør tingene optimalt.

Så lad os fremme eksport af værdifuld viden - ikke affald.

Greenpeace indsamler underskrifter i København

Greenpeace i Aalborg samler underskrifter

Vigtigt at fastholde presset på Karen Ellemann

Erik Albertsen — Thu, 02 Dec 2010 14:52:42 +0100

Miljøminister Karen Ellemann sætter gifttransporten i bero. Det er meget positivt, at miljøminister Karen Ellemann har lyttet til de massive, folkelige protester, hun har mødt i denne sag. Nyborggruppen, havnearbejderne og meningsdannere har skældt ud på den hovedløse tilladelse og 8.000 mennesker har indtil videre skrevet under på et krav om at stoppe gifttransporten.

Men det er ikke godt nok. Hun skal droppe transporten fuldstændigt – ikke bare tage en tænkepause. Og så skal de internationale miljøkonventioner efterleves. Baselkonventionen har til formål at sørge for at giftigt affald håndteres så tæt på kilden som muligt – ikke transporteres på tværs af kloden. Karen Ellemann og hendes miljøministerkolleger skal respektere konventionen, så vi ikke står med det her problem igen og igen forskellige steder på jorden.

Det er vigtigt, at alle de mennesker, der har været så engagerede i den her sag ikke slapper helt af. En tænkepause er ikke det samme som et stop og jeg vil fortsat opfordre alle til at skrive under på stopgifttransporten.dk. Der skal ikke blive så meget ro om den her sag, at Karen Ellemann pludselig kommer i tanke om at sende skibet af sted alligevel.

Miljøminister Karen Ellemann sætter gifttransporten i bero. Det er meget positivt, at miljøminister Karen Ellemann har lyttet til de massive, folkelige protester, hun har mødt i denne sag. Nyborggruppen, havnearbejderne og meningsdannere har skældt ud på den hovedløse tilladelse og 8.000 mennesker har skrevet under på et krav om at stoppe gifttransporten.

Men det er ikke godt nok. Hun skal droppe transporten fuldstændigt – ikke bare tage en tænkepause. Og så skal de internationale miljøkonventioner respekteres. Baselkonventionen har til formål at sørge for at giftigt affald håndteres så tæt på kilden som muligt – ikke transporteres på tværs af kloden. Karen Ellemann og hendes miljøministerkolleger skal respektere konventionen, så vi ikke står med det her problem igen og igen forskellige steder på jorden.

Små ambitioner giver små sejre

Erik Albertsen — Fri, 26 Nov 2010 18:49:58 +0100

Europaparlamentet har netop vedtaget en ændring af det direktiv i EU, som skal begrænse mængden af giftige kemikalier og tungmetaller i for eksempel computere og TV.  Greenpeace har sammen med en række af verdens største computerproducenter ønsket en udvidelse af listen af forbudte kemikalier, eksempelvis PVC og bromerede flammehæmmere.
Resultatet, som miljøministeren kalder en stor dansk sejr, blev imidlertid, at denne forbudsliste ikke blev udvidet, og producenter af elektronik kan således fortsætte med at bruge en lang række kemikalier med alvorlige helbreds- og miljømæssige konsekvenser.
Hvert år sejles der fortsat kolossale mængder gammelt elektronik til afrikanske lande, hvor det ved afbrænding giver anledning til dannelsen af ekstremt giftige kemikalier. En situation, som kunne være have været mærkbart forbedret med et mere strikt direktiv i EU.
På den gode side er, at flere apparater er blevet omfattet af reglerne, omend det er en beskeden udvidelse.
Så én ting er at være et lille land med beskedne ambitioner. Men at forvandle et beskedent resultat til en "stor dansk sejr i EU", er for småt. Det er tydeligt, at i en tid hvor Karen Ellemann primært forbindes med hasarderet import af giftigt affald fra Australien til Danmark, er selv små-fjer værd at pynte sig med.

Havnearbejderne i aktion

Erik Albertsen — Fri, 26 Nov 2010 08:03:41 +0100

Havnearbejderne i Danmark nægter at medvirke til losningen af den gifttransport, som miljøminister Karen Ellemann har accepteret kommer fra Australien til Danmark. Og det er ikke baseret på den eventuelle personlige risiko, der kan være ved håndtering af kemikaliet. Nej, det er baseret på, at det er gået for vidt, der er simpelthen grænser for, hvor vanvittige ting man kan acceptere at være en del af. Det er borgere som tager et personligt ansvar for sine handlinger.
HCB er blandt verdens absolut farligste kemikalier og både Danmark og Australien er medunderskrivere på Baselkonventionen. Den har som mål at minimere transport af farligt affald over landegrænser og at fremme destruktion af affaldet så tæt på kilden som muligt
Stoffet er svært nedbrydeligt og stærkt miljøskadeligt, fordi det ophobes i fødekæder og på den måde ender i dyr, planter og mennesker med blandt andre kræftfremkaldende effekter. Det er fuldstændigt tosset at sende tusinder af ton af sådan en gift på tværs af hele kloden.

Hvad havnearbejderne, tilsyneladende til forskel fra miljøministeren, har forstået er, at man ikke igennem 30 år kan producere et af verdens stærkeste giftstoffer, for derefter at forbløffes over, at det ikke bare ... forsvandt...
Der er ingen tvivl om, at Australien selv kan destruere affaldet. De har økonomien og teknologien, men mener ikke, at de kan finde et egnet sted at placere et sådant anlæg, og at de slet ikke har noget at bruge det til efterfølgende. Og det argument har ministeren så købt og givet Danmark 6.100 ton giftigt kemikalieaffald i julegave. Det blir' helt sikkert en bytter!

En god dag i Nyborg

Erik Albertsen — Sun, 14 Nov 2010 17:40:39 +0100

Fantastisk vejr og en god stemning lagde i lørdags rammerne for en demonstration i Nyborg mod den planlagte transport af 6.100 tons ekstremt giftigt affald fra Australien til Danmark.

Demonstrationen var indkaldt af den lokale borgergruppe, som arbejder for en omgørelse af miljøministerens enevældige beslutning, og som medindkaldere var blandt andet Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og miljøorganisationen NOAH.

600-700 borgere protesterede lørdag over miljøministerens beslutning om at sende HCB affald fra Australien til Danmark.

"Den som har evnen, har også ansvaret" har fra ministeren været fremført som et kerne-argument i sagen. En rigtig god liberal grundholdning, som jeg ellers troede var helt glemt blandt dagens politikere. Men nu gælder princippet som aldrig før ! Særligt i Nyborg, og særligt når der følger penge med til et økonomisk trængt Kommune Kemi.

Hvad skal vi leve af i Danmark i fremtiden? Vi skal da bruge vores evner! Og selvom vi måske ikke er verdens bedste til det med giftigt affald, så er vi til gengæld de eneste der siger ja. Ministeren har selv undersøgt det. Alle andre steder, hvor de teknisk er i stand til at behandle det giftige affald, siger de nej tak. Hmm, bare nu ikke betalingen bliver i glasperler også...

Initiativtageren bag borgergruppen i Nyborg, postbud Jens Ellegaard.

Flot, at fødevareministeren står fast i sag om Bisphenol A

Erik Albertsen — Thu, 28 Oct 2010 13:29:14 +0200

Det er ikke kun fiskepolitikken, Henrik Høegh har styr på idag. Han kunne også på et samråd i dag bekræfte, at han har tillid til DTU Fødevareinstituttets gennemgang af tilgængelig, videnskabelig forskning vedrørende stoffet Bisphenol A's mulige påvirkning af nervesystemet. Udsættelse for Bisphenol A hos spædbørn mistænkes for at kunne føre til forringet indlæringsevne, og stoffet kan blandt andet vandre fra materialet i en plastiksutteflaske ud i mælken.

Nye forskningsresultater peger på, at Bisphenol A kan medfører skader, selv ved indtagelse af mængder langt under EU's nuværende grænseværdi. Det er rigtigt positivt, at ministeren har valgt at basere sin beslutning om at rioritere spædbørns sundhed højere end industriens ønske om frihed på et videnskabeligt grundlag. I grunden er det vel næppe det vanskeligste valg en fødevareminister kan træffe og vi håber, han fortsætter på den måde.

Ny guide til mere grøn elektronik

Erik Albertsen — Tue, 26 Oct 2010 12:47:55 +0200

Så er Greenpeaces Guide to Greener Electronics igen frisk på gaden, og endnu engang er det "vores" to nordiske virksomheder Nokia og Sony-Ericsson, der løber med første- og andenpladsen. Superflot.

I Greenpeace lægger vi vægt på, at har man evnerne har man også forpligtelsen. Sony-Ericsson er begyndt aktivt at arbejde på at få gennemført stramninger på kemikalieområdet i EU, og det giver vi point for i guiden. Ligeledes taler Nokias direktør nu åbent om, at de industrialiserede lande bør hæve målet for reduktion af CO2 fra 20% til 30% i 2020, og også det giver point.

Greenpeace-aktivister uden for Phillips hovedkontor i København, Danmark, tilbage i 2008.

For et par år siden fik europas største elektronikvirksomhed, Philips, Greenpeace på nakken. Der blev gennemført aktioner flere steder i verden, og der blev holdt en lang række møder med ledelsen i Philips. Idag har virksomheden lanceret verdens første TV helt fri for PVC-plastik og bromerede flammehæmmere, og vil ved udgangen af 2010 have fjernet disse stoffer fra samtlige deres produkter. Det er noget som batter, og gør det velfortjent at firmaet nu rangerer nummer tre på Greenpeaces Guide to Greener Electronics.

I bunden af guiden finder vi blandt andet Microsoft og Toshiba. To firmaer, som først lovede guld og grønne skove, men som tilsyneladende glemte at planlægge hvordan de store ord skulle omsættes til målbare resultater. De har nu begge overskredet deres egen deadline for udfasningen af en række giftige kemikalier i apparaterne, og er røget helt ned i bunden af guiden.  I en branche med så hård konkurrence skal man ikke gå langsomt, så bliver man bare overhalet.

Farlig kemi på jordomrejse

Erik Albertsen — Wed, 16 Jun 2010 20:08:58 +0200

Miljøministeren har nu accepteret, at Danmark skal modtage 6.100 tons ekstremt giftigt og kræftfremkaldende kemisk affald fra det australske firma Orica. I stedet for at påtage sig ansvaret for deres egen produktion, har Orica valgt at efterlade affaldet på deres gamle fabriksgrund, og samtidig presse de australske miljømyndigheder til at finde en løsning. En ynkelig optræden fra et rigt og velfungerende firma kan man synes, men med et konkret ansvar overfor borgerne i Sydney et håndgribeligt problem for myndighederne.
Affaldet er opstået som restprodukt i forbindelse med produktion af opløsningsmidler. Orica har 15.000 ansatte, og producerer idag primært sprængstoffer til mine-industrien.
Basel-konventionen, som både Danmark og Australien har tiltrådt, foreskriver at farligt affald primært skal behandles i det land som har produceret det. Men det kemiske affald skal nu sejles den halve jord rundt, for at blive behandlet hos Kommune Kemi i Nyborg.
Årsagen er, at man i Australien ikke umiddelbart har mulighed for at behandle affaldet selv, og ikke er indstillet på at bruge hverken tiden eller pengene på at opbygge kapaciteten til det.
Det lyder måske fornuftigt at hjælpe hinanden i sådanne situationer, men er det langt fra: Det kolossale lager af disse kemikalier er en unik mulighed for at udvikle teknologier, der endnu bedre end Kommune Kemi kan destruere denne type affald. Udviklingen af en sådan teknologi vurderes af de australske myndigheder at ville tage 6-8 år, og i betragtning af, at affaldet allerede har ligget og ventet i 25 år, må det være til at leve med.
Alternativet er at sejle affaldet den halve klode rundt, en idé omtrent lige så gennemtænkt som at lære sit barn at gå på midterstriben hele vejen til skole. Lad os håbe at vejret viser sig fra sin gode side, at der ikke sker nogen menneskelige fejl, og at piraterne ikke fristes over evne - Et forlis eller kapring af en sådan transport vil få helt uoverskuelige miljømæssige konsekvenser.

Miljøministre skal gøre Østersøen renere

Erik Albertsen — Tue, 18 May 2010 06:17:17 +0200

Den 20. maj mødes miljøministrene fra Østersøens ni lande, samt EU's miljøkommissær, i Moskva til et højt profileret møde under Helsinki-konventionen. Mødet bliver ledet af Ruslands tidligere præsident, Vladimir Putin, og ambitionen er at igangsætte den i 2007 vedtagne redningsplan for Østersøen. Dette havområde er i dag et af de mest forurenede i verden, så blandt andet Bornholmsfiskerne ikke længere må fange store laks til EU-markedet. Forbuddet er indført på grund af laksens store indhold af det ekstremt giftige stof dioxin, og fiskerne skal overhælde fangede laks med farvestof og sendes til destruktion.

Greenpeace er i disse dage på vej til Moskva med skibet Beluga II. Rejsen begyndte i Sankt Petersborg, og på hele turen bliver der taget vandprøver på de russiske floder. På skibets laboratorium foretages de første analyser af prøverne, og resultaterne vil blive præsenteret i forbindelse med miljøministermødet i Moskva den 20. maj. Efter mere omfattende analyser på et eksternt laboratorium vil en egentlig rapport blive offentliggjort senere på året.

På mødet vil landene omkring Østersøen, deriblandt Danmark, repræsenteret af miljøminister Karen Ellemann, præsentere, hvad man har i sinde at gøre for at nå det fælles mål, god økologisk status i 2021. Særligt interessant bliver det at se, hvad Rusland fremlægger af konkrete planer. Interessant, fordi Rusland udleder store mængder giftige kemikalier til deres floder med udløb i Østersøen, og indtil videre har udvist en ualmindelig fodslæbende holdning til at gøre noget ved problemerne.

I Rusland lader man almindeligt kloakvand løbe sammen med ukontrollerede udledninger fra industrielle anlæg. En praksis som ikke bare umuliggør en effektiv rensning, men som lovgivningsteknisk får virksomhederne til at fremstå som "nul-udledere", og rensningsanlæggene som de egentlige udledere af giftige kemikalier. Det sender et klart signal til virksomhederne om at tiden er gået i stå, fortsæt som I plejer. Denne form for bagudstræbende erhvervspolitik i et land med en særdeles veluddannet befolkning virker som en ægte bjørnetjeneste.

I den moderne verden tænker virksomhederne i retning af clean technology og at eliminere kemikalieproblemer ved kilden. I Greenpeace vil vi gøre alt, hvad vi kan for at tilskynde Rusland til at blive et foregangsland indenfor clean technology. Udfordringen med at få genoprettet Østersøen som et rent og sundt hav kan for Rusland blive innovationsprojekt, der gør landet mere attraktivt for investorer og gøre det russiske erhvervsliv mere konkurrencedygtigt. Renere miljø og et sundt erhvervsliv kan være to sider af samme sag.

Michael Dell er vel ikke en struds ...

Erik Albertsen — Mon, 29 Mar 2010 15:46:33 +0200

Man skulle jo tro, det var løgn. Nu har Michael Dell udsat sit chefmøde efter Greenpeace’ aktioner i dag. Det handler øjensynligt om, at Dell ikke er klar med den lovede plan til udfasning af PVC og bromerede flammehæmmere inden 2011. I Indien, Holland og her i Danmark har Greenpeace ellers markeret dagen med bannere på Dell’s nationale hovedkvarterer.

Her i Ørestaden, hvor jeg står, hænger et stort banner med teksten ’Michael Dell: drop the toxics’ og foran hovedindgangen deler frivillige flyers ud, der forklarer hele problemet. Nemlig at Dell med Michael Dell’s egne ord skulle være "the greenest technology company in the world”. Dell ville være helt fri for de farlige kemikalier i 2009. Det lykkedes ikke. Der er stadig bromerede flammehæmmere og PVC i alle deres produkter og nu hedder det nye løfte fra Dell, at de er udfaset fra computerne i 2011.

Aflysningen kan vel tages som et tegn på, at Dell har opdaget, at Greenpeace har tænkt sig at kigge virksomheden over skuldrene og sikre, at den ikke løber fra løfterne én gang til. Her i København blev jeg i hvert fald vel mødt af den nordiske salgschef her til eftermiddag og han sætter et møde op med administrerende direktør, Steg Jørgensen, efter påske. Så nogen lytter, Dell får ikke fred fra Greenpeace foreløbig og vi glæder os til at se resultatet af Michael Dell’s chefmøde, når det nu bliver afholdt d. 19. april.