Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Hvorfor ringer Greenpeace til mig og sender girokort, når jeg allerede bidrager?

Side - 15. oktober, 2009

Når du støtter Greenpeace, vil du opleve, at vi ca. en gang årligt ringer dig op for at høre, om du er tilfreds med vores arbejde, og om du ønsker at forhøje dit støttebeløb. Du vil også opleve, at du sammen med Greenpeace Report modtager et brev med et girokort, hvor vi beder dig give et ekstra bidrag til en konkret kampagne.

Vi gør det, fordi vi oplever, at der faktisk er mange, som ønsker at give at give lidt ekstra en gang imellem, eller som ønsker at sætte deres støttebeløb op. Alle ekstra bidrag er vigtige for vores arbejde, idet vores kampagner hele tiden forandrer sig, nye behov opstår og der er så meget arbejde, vi gerne vil lave.

Vi ønsker ikke at give nogen dårlig samvittighed, hvis de ikke har mulighed for at støtte med mere, og vi håber og tror, at det er nemt at sige nej til vores folk, når de ringer til jer. Vi håber, at I, der ikke ønsker at støtte med mere, vil se henvendelserne som en mulighed for at få ekstra information, stille spørgsmål og få svar.