Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Verdens skove svinder hurtigt ind. Rydningen af skov resulterer i udledningen af drivhusgasser i atmosfæren, der dermed accelererer klimaforandringerne. Omkring 20 procent af det globale udslip af drivhusgasser stammer fra ødelæggelsen af skovområder. Samtidig betyder rydningen af skoven - især regnskovene, som de seneste år har udgjort over 90 procent af afskovningen - et massivt tab af biologisk mangfoldighed.

Titusinder af dyr og planter risikerer udryddelse.  Endelig mister lokale befolkninger deres livsgrundlag, når den industrielle skovhugst æder løs af deres landområder. Omkring 300 millioner mennesker, hvoraf størstedelen lever i de tropiske skove, er direkte afhængige af skoven for at kunne opretholde deres eksistens.

Illegal skovhugst er en væsentlig drivkraft bag afskovningen. Således svarer mængden af industrielt træ fra ulovlig fældning - årligt mellem 350 og 650 million kubikmeter - til mellem 20 og 40 procent af den industrielle skovproduktion

Omkring 20 procent af det globale udslip af drivhusgasser stammer fra afskovning.

En FN-rapport fra 2010 fastslår, at der på verdensplan siden år 2000 er forsvundet oprindelig skov på et areal svarende til Tyskland og Danmark tilsammen.

Skovhugst er ulovlig når det fældes, bearbejdes, transporteret, købes eller sælges i uoverensstemmelse med nationale love.

De nationale love kan blive overtrådt på flere forskellige led i forsyningskæden:

  • Erhvervelse af skovhugsttilladelser ulovligt (fx ved korruption, bestikkelse eller uden lovlig samtykke)
  • Overtrædelse af eksportforbud
  • Fældning af beskyttede arter eller fjernelse af disse arter fra beskyttede områder
  • Overskridelse af kvoter, fældning af for små og for store træer, eller skovhugst uden for det tilladte område
  • Forfalskede deklarationer til tolden med beviste underdrevne mængder af tømmer
  • Forfalskede deklarationer til international smugling

Greenpeace vil fortætte arbejdet med at beskytte verdens skove. Både i arbejdet med en international klimaaftale og indenfor FN's konvention om biologisk mangfoldighed skal der laves aftaler om - og skaffes finansiering til - at stoppe den ulovlige og destruktive tømmerhugst globalt.

I Greenpeace har vi særligt fokus på regnskovene i Amazonas, Afrika og Indonesien.

 

Amazonregnskoven Afrikas regnskov Indonesiens regnskov

Seneste

 

Deni

Billede | 1. februar, 2001 kl. 0:00

Deni-lederen Banu bygger en hytte i skoven nær Arua-floden.

En deni kvinde og nogle børn der sidder i

Billede | 22. april, 2000 kl. 1:00

En deni kvinde og nogle børn der sidder i Tapaua-floden.

Destruktiv skovhugning i Finlands skove.

Billede | 1. april, 2000 kl. 1:00

Destruktiv skovhugning i Finlands skove.

Greenpeace

Billede | 14. november, 1999 kl. 0:00

Greenpeace-talsmand Paulo Adario ser på ødelæggelserne i staten Pará, Amazonas, Brazil.

Isbjørn i Churchill i Manitoba

Billede | 1. november, 1999 kl. 1:00

Isbjørn i Churchill i Manitoba, Canada, må bedøves og transporters via luftvejen nordover for at komme til sit naturlige habitat, eftersom det tar længere og længere tid før havisen kommer tilbage efter sommermånederne.

Bjerge og søer i Chiles sidste tempererede

Billede | 1. december, 1998 kl. 0:00

Bjerge og søer i Chiles sidste tempererede skove.

At udvinde olie fra tjæresand er et kæmpe

Billede | 15. september, 1998 kl. 1:00

At udvinde olie fra tjæresand er et kæmpe miljøproblem.

Orangutanger er en truet dyreart i skoven

Billede | 1. april, 1998 kl. 1:00

Orangutanger er en truet dyreart i skoven; Indonesien.

En orangutang

Billede | 1. august, 1997 kl. 1:00

En orangutang-baby i Wanariset Samboja-reservatet i Indonesien.

Skovrydning i Salta

Billede | 1. januar, 1997 kl. 0:00

Skovrydning i Salta, Argentina. Greenpeace kræver, at den argentinske regering stopper fældningen af oprindelig skov i Argentina.

171 - 180 af 184 resultater.