Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Det gør Greenpeace

Side - 8. februar, 2014
De virksomheder, som ødelægger verdens regnskove, sidder også med nøglen til at redde dem. Greenpeace undersøger og afslører, hvordan palmeolie- og papirmasseindustrien i Indonesien medvirker til rydde regnskovene, og sammen med vores supportere lægger vi pres på virksomhederne for at stoppe regnskovsrydningen. Det har allerede givet gode resultater for regnskovene, men der er stadig langt igen.

Pres på palmeolieindustrien

I marts 2010 offentliggjorde Greenpeace en rapport, der viste at Nestlés leverandør af palmeolie, Sinar Mas og Cargill, bl.a. fældede regnskov i og udenfor beskyttede områder. Sammen med rapporten lancerede Greenpeace spoof-videoen "Have a break?", der refererer til det kendte KitKat-slogan.

10. februar 2014

Læs rapporten: Caught Red-Handed.

To måneder efter gav Nestlé efter for Greenpeaces krav, og forpligtede sig til, ikke at købe palmeolie udvundet fra områder, der for nyligt var regnskov. Nestlé er verdens største fødevareproducent, og deres beslutning om en mere skånsom indkøbspolitik er en sejr for den lokale befolkning, orangutangen og klimaet. Yderligere lægger dette pres på andre fødevareproducenter og leverandører af palmeolie.

Senest har verdens største forhandler af palmeolie, Wilmar International, i december 2013 som resultat af vores kampagne forpligtet sig til et fuldstændigt stop for regnskovsrydning. Wilmar International står for mere end en tredjedel af den globale handel med palmeolie, hvilket betyder, at selskabets politik - hvis den implementeres - kan have meget stor betydning for industrien.

Greenpeace udfordrer nu andre palmeolieleverandører og virksomheder, der anvender palmeolie i deres produkter, til at følge Wilmars eksempel og sikre, at deres palmeolie ikke forårsager regnskovsrydning.

Vær med her

Pres på papirindustrien

Virksomheden, Asia Pulp and Paper (APP), er den største producent af papirmasse i Indonesien. Virksomheden forpligtede sig i februar 2013 som et resultat af vores kampagne til øjeblikkeligt at stoppe al skovrydning.

Læs mere om kampagnen her.

Greenpeace bygger sammen med lokale miljøforkæmpere og landsbybeboere en planteskole med oprindelige plante- og træarter for at hjælpe med at beskytte og genskabe regnskov og tørvearealer på Borneo.

Samarbejde med lokalbefolkningen

Greenpeace arbejder sammen med andre NGO’er og lokalbefolkningen i Indonesien. I fællesskab arbejdes der på, at få ejerskabet af indonesiske regnskove tilbage til den lokale og befolkning, samt at drive skovforvaltningen på bæredygtig vis.

Dette arbejde har flere gange resulteret i oprettelsen af de nødvendige beskyttelsesmekanismer, så skovområder er kommet ind under en skovforvaltning, der tager hensyn til bæredygtighed, og som kommer den lokale befolkning til gode.

Greenpeace arbejder sammen med lokale oprindelige folk ved at kortlægge deres territorium. Det kræver forhandlinger mellem grupperne af oprindelige folk, hvorefter de opnåede resultater indføres på et grænsekort. Når en gruppes territorium er blevet indført på kort, er der banet vej for - via forfatningen - at få området beskyttet.