De er svært nedbrydelige, hvilket vil sige at de kun nedbrydes meget langsomt i naturen.
De har en evne til at koncentreres op i fødekæden. Det betyder at når små organismer indtager kemikalierne, opmagasineres de i deres væv, typisk fedtvæv. Når de små organismer spises af større organismer akkumuleres kemikalierne igen. På den måde fungerer hvert led i fødekæden som et opsamlende filter, og resultatet er at de øverste dyr i fødekæden får et meget højt indhold af kemikalierne, langt højere end når man finder kemikaliet i foreksempel en sø.
Tøj og den globale cyklus af giftige kemikalier
Akkumuleringen betyder, at kemikaliet først og fremmest er et problem for dyr længere oppe i fødekæden. Ofte er mennesket det øverste led.
Den tredie egenskab er den egentlig giftige, eksempelvis kan kemikaliet være kræftfremkaldende, det kan forstyrre hormonbalancen, eller det kan betyde at man f.eks. har vanskeligt ved at få børn.
Greenpeaces Detox Kampagne har som mål at eliminere brugen af giftige kemikalier.
På grund af ovennævnte egenskaber, hvor der sker en koncentration af selv ekstremt små mængder kemikalier op gennem fødekæden, er det ofte i praksis meningsløst blot at reducere eller begrænse anvendelsen af disse typer kemikalier.
Midlet til at nå dette ambitiøse men mulige mål er at få verdens store brands og deres leverandører til at ændre deres produktionsmetoder, så de kan garantere at der intet sted i produkternes livscyklus benyttes eller frigives farlige kemikalier.
Alkylfenoler
De mest almindeligt benyttede alkylfenol-forbindelser er nonylfenoler og octylfenoler, samt deres etoxylater. Specielt nonylfenol etoxylat er meget benyttet i tekstilindustrien, både i forbindelse med indfarvning af tekstilerne, og ved vaskning af tøjet inden afsendelse til modtagerlandene.
I naturen nedbrydes nonylfenol etoxylat til nonylfenol, der er både svært nedbrydeligt, bioakkumulerende og hormonforstyrrende. At kemikaliet ligner det "kvindelige" hormon østrogen betyder, at eksempelvis fisk bliver tvekønnede.
I Europa er brugen af Nonylfenoler underlagt en regulering (REACH), der betyder at brugen af kemikaliet siden 2005 er blevet stærkt begrænset. Der er alternativer, som i stedet bliver brugt af textilindustrien i Europa, og som uden videre kan erstatte brugen globalt.
Ftalater
Ftalater er en gruppe af kemikalier der primært benyttes til at blødgøre hård PVC-plastik, samt som trykfarver på tekstiler. Brugen af blødgjort PVC finder man eksempelvis i kunstlæder, badebassiner, vinylgulve samt i en lang række andre produkter.
Ftalater findes i flere udgaver. Særligt typerne DEHP og DBP er mistænkt for at have reproduktionsskadende virkninger, og kan som følge gøre det vanskeligere at få børn.
Bromerede og klorerede flammehæmmere
Selvom disse kemikalier alene er frembragt af mennesker og derfor ikke findes naturligt i miljøet, kan de spores næsten overalt i verden, fra sedimenter i floder til fedtvævet i mennesker. Årsagen er, at flammehæmmerne ikke nedbrydes naturligt i miljøet, og samtidig akkumuleres i vævet på dyr og mennesker.
Flammehæmmerne er mest kendt for deres evne til at efterligne kroppens naturlige hormoner. Når der i blodet befinder sig et bestemt hormonlignende stof igangsættes der fejlagtigt bestemte processer, og kroppen kan derved blive alvorligt forstyrret i sin udvikling. Særligt små børn og fostre er udsat for disse forstyrrelser, da mange af de grundlæggende ting bestemmes i de første år og udviklingen går meget hurtigt.
Nogle typer af flammehæmmere er reguleret i forskellig EU lovgivning, inklusiv i REACH og vandramme direktivet.
Azo-farver
Azo-farver er en af de mest udbredte typer farvestoffer som bruges i tekstilindustrien. Nogle udgaver af azo-farver nedbrydes i brugsfasen, og afgiver i den forbindelse aromatiske aminer, af hvilke nogle kan være kræftfremkaldende.
På den baggrund har EU forbudt brugen af disse azo-farver, hvis de frigivne aromatiske aminer kan komme i kontakt med huden.
Organotin forbindelser
Organotin forbindelser bliver primært brugt til at behandle tøj og sko, så de ikke lugter af sved eller "sure sokker".
En af de bedst kendte udgaver af organotin er TBT, tidligere brugt som den aktive ingrediens i bundmaling på skibe for at forhindre tilgroning af alger.
Kemikaliet er svært nedbrydeligt, og det akkulerer op igennem fødekæden. Det viste sig siden, at TBT fra bundmaling havde alvorlige bivirkninger i havmiljøet, og stoffet er nu forbudt i de fleste produkter.
TBT har også været brugt af tekstilindustrien.
Perfluorerede forbindelser (PFC)
Perfluorerede forbindelser bruges af tekstilindustrien til at gøre tøj og sko vandtæt og smudsafvisende. Det er et menneskeskabt kemikalie, som ikke findes i naturen, og som er både svært nedbrydeligt og akkumulerer op igennem fødekæden.
Der findes idag alternativer til PFC, som er fuldt på højde med eller bedre end de PFC-baserede. Eneste undtagelse er evnen til at modstå olie, en egenskab der kun sjældent er behov for i forbindelse med tøjproduktion. Alternativer indenfor dette område er under udvikling.
PFC har i studier vist at kunne påvirke leveren, at kunne fungere som et hormonforstyrrende kemikalie samt at kunne nedsætte fertiliteten.
Et af de bedst undersøgte PFC stoffer er PFOS, der idag er på listen under Stockholmkonventionen, og således kvalificerer som et uønsket kemikalie på jorden.
Klorbenzener
Klorbenzener bliver brugt som opløsningsmiddel og som biocid, samt i forbindelse med produktion af farvestoffer og som hjælpemiddel i produktion af en række andre kemikalier.
Der er mange forskellige virkninger ved udsættelse for klorbenzen, men oftest er de blevet sat i forbindelse med skader på leveren, skjoldbruskkirtlen og centralnervesystemet.
Hexaklorbenzen, det mest velkendte kemikalie i denne gruppe, er et veldokumenteret hormonforstyrrende stof.
Kemikaliet er blandt de bandlyste stoffer under Stockholmkonventionen, og som derfor skal udfases.
Klorerede opløsningsmidler
Klorerede opløsningsmidler bliver i forbindelse med fremstilling af tekstiler brugt til at opløse andre kemikalier og til at rense tekstiler.
Et eksempel på et kloreret opløsningsmiddel er trikloretan, som er et ozonlags-nedbrydende kemikalie. Når det først er "sluppet ud" nedbrydes det meget langsomt.
Trikloretan påvirker lever, skjoldbruskkirtel og centralnervesystemet.
Kemikaliet har siden 2008 været underlagt omfattende begrænsninger i EU i forbindelse med tøjproduktion.
Klorfenoler
Klorfenoler er en gruppe af kemikalier, der har været bredt anvendt som bekæmpelsesmiddel og som træ-imprægneringsmiddel.
Pentaklorfenol, der er blandt de mest problematiske i gruppen, har været underlagt omfattende begrænsninger i EU.
Kortkædede klorerede paraffiner
Kortkædede klorerede paraffiner bliver benyttet i textilbranchen som flammehæmmer og til at give tekstiler eller læder en bestemt finish eller overflade.
Kemikalierne er svært nedbrydelige, akkumulerer op igennem fødekæden og er giftig for vandlevende organismer.
Tungmetaller: Cadmium, bly, kviksølv og Krom (VI)
Tungmetaller som cadmium, bly og kviksølv er blevet brugt i farve og pigmenter i tekstiler. Metallerne kan akkumuleres i kroppen og er stærkt giftige. Forgiftning med bly og kviksølv forbindes særligt med skader på centralnervesystemet, og cadmium er karakteriseeret ved at være kræftfremkaldende, og for at kunne give leverskader.
Krom (VI) bliver eksempelvis brugt i forbindelse med garvning af læder, og metallet er selv i små koncentrationer stærkt giftigt for vandlevende organismer.
I EU er cadmium, bly og kviksølv klassificeret i vandramme direktivet som prioriterede farlige stoffer, og man har et mål om helt at eliminere disse stoffers tilstedeværelse i vandmiljøet.
Brugen af cadmium, bly og kviksølv i tekstilindustrien i Europa er også blevet stærkt begrænset.