Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Farlige kemikalier ud af elektronik

Side - 29. marts, 2010
Kasseret elektronik er den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden, og alt peger på, at denne udvikling fortsætter og vokser sig endnu større fremover. Producenterne er nødt til at udvikle produkter uden skadelige kemikalier, hvis vi skal kunne sikre både miljø og sundhed.

En aktivist fra Greenpeace står foran Samsungs hovedkvarter i Brussels.

Listen over skadelige kemikalier er lang. Men en del er dog allerede i dag på vej ud af produktionen: Brugen af bly, kviksølv, cadmium og hexavalent krom er i dag begrænset i elektroniske produkter. Næste vigtige skridt er fjernelsen af alle bromerede flammehæmmere, af PVC plastik, af ftalater, samt af en række andre kemikalier.

Løsningerne skal findes i designfasen af de elektroniske produkter. Det er på dette tidlige tidspunkt, man kan vælge til og fra, og finde nye veje. Og at finde nye og smartere veje er præcis, hvad disse udviklingsorienterede virksomheder er gode til. Så selv om producenterne har ansvaret for deres produkters miljømæssige konsekvenser, sidder de samtidig med nøglen til fremtiden: At designe produkter, som problemfrit kan indgå i en effektiv og giftfri cyklus.

 

Emner