Skjulte konsekvenser

Omkostningerne ved industriel vandforurening for mennesker, miljøet og økonomien

"Skjulte konsekvenser" samler for første gang case-studies fra Thailand, Rusland, Filippinerne, Kina, Schweiz, USA, Holland og Slovakiet i et tilgængeligt dokument, der afslører de sande omkostninger ved industriel vandforurening for mennesker, miljøet og samfundsøkonomien.

Dette digitale magasin samler højdepunkter, fotos og videoer fra den nye Greenpeace-rapport. Du kan her lære mere om de dyre og uigenkaldelige fejl, som lande i det globale nord har begået, og om det presserende behov for handling for at redde vigtige vandveje i det globale Syd fra samme skæbne.

Brug pilen til højre eller tallene ovenfor for at navigere gennem præsentationen.

Thailand: Chao Phraya-floden

Rusland: Neva-floden

Filippinerne: Marilao-flodsystemet

Kina: Yangtze-floden

De fire case-studies fra Thailand, Rusland, Filippinerne og Kina viser, at der er et presserende behov for at stoppe industriens brug og udledning af farlige kemikalier for at redde vores dyrebare vandveje og beskytte livsgrundlaget for alle dem, der er afhængige af dem.

Regeringerne har et valg, og vi kan hjælpe dem med at træffe det rigtige valg for mennesker og miljøet.

Download resumé

Vitale floder må reddes

Floder er en livline for de samfund, de flyder igennem, og for de byer, der vokser frem langs deres breder. De leverer vigtige og livsnødvendige ressourcer, herunder drikkevand, mad og vand til vanding af afgrøder. De spiller også en vigtig rolle for industrien, der bruger deres vand i produktions- og kølingsprocesser. Denne industrielle aktivitet har dog ofte også en skjult, mørkere side.

Denne rapports første afsnit skildrer fire vigtige floder i det globale Syd, som i stigende grad ødelægges af industriel aktivitet og udledning af farlige kemikalier. Mange af disse stoffer er ikke-nedbrydelige og ophobes gradvist i sedimenter og i fødekæden. De forurener vand, der anvendes i landbruget og som drikkevand, og de skader dyrelivet og hele økosystemer. På længere sigt er stofferne skyld i uoprettelige skader på mennesker, miljøet og samfundsøkonomien.

Sådanne skader forårsager enorme økonomiske, miljømæssige og sociale omkostninger, som det fremgår i rapportens andet afsnit, der gennemgår fire case-studies af forgiftede floder i det globale Nord. Desværre er disse ikke de eneste eksempler.

Den gode nyhed er, at det ikke er for sent at handle. Det er stadig muligt at begrænse og forhindre fremtidig skade på mange af vores floder - men hvis dette skal kunne lade sig gøre, er der brug for nye regler, og for at der bliver taget ansvar. Dette er skitseret i afsnit 3.

En blegnings- og farvningsfabriks vandbehandlingsanlæg i nærheden af ​​Samron Kanalen ved den nederste del af Chao Phraya-floden.

Thailand: Chao Phraya-floden

Chao Praya-floden har stor kulturel betydning og kaldes Thailands hjerte, men den lider i dag af voksende forurening. Den tiltagende industrialisering er ikke kun en trussel mod flodens traditionelle anvendelser såsom fiskeri og vand til landbruget, men også mod dens funktion som leverandør af rent drikkevand til Thailands største metropol - Bangkok.

På trods af de betydelige mængder af farlige kemikalier, der fremstilles og anvendes i industrien, er der meget lidt tilgængelig viden om udledningerne og om omfanget af industriens forurening.

Der er et presserende behov for at fastslå problemets omfang, offentliggøre data om forureningen, og udvikle relevante løsninger - med det formål på sigt at stoppe alle udledninger af farlige stoffer.

Tiden er knap. Myndighederne bør vågne op og begynde at tage hånd om dette problem nu, for mange af de farlige stoffer, der er fundet i Chao Phraya og i havvandet ud for Thailands kyst, er forbudt på andre mere udviklede markeder, eller prioriteres på Stockholm-konventionens liste over ikke-nedbrydelige organiske miljøgifte, hvis produktion og anvendelse bør elimineres.

Download 1. afsnit

Et rør til udledning af spildevand i Okhta-floden, som er en af de vigtigste bifloder til Neva-floden. Indholdet af olieprodukter overskrider den tilladte koncentration med 140.000 gange.

Rusland: Neva-floden

Den russiske flod Neva, som er den europæiske flod, der modtager den tredjestørste mængde industriel udledning, leverer drikkevand til St. Petersborg og dens 5 millioner indbyggere. På trods af denne vitale rolle, beskyttes floden stort set ikke mod forurening med farlige kemikalier, hverken fra formelle eller uformelle industrielle aktiviteter.

En undersøgelse fra Greenpeace i 2010 beviste tilstedeværelsen af en række giftige tungmetaller og ikke-nedbrydelige organiske kemikalier i industrielt spildevand, i slammet på visse renseanlæg, i flodsedimenter, samt i jorden på steder, hvor "genanvendelse" af elektronisk affald havde fundet sted.

Både denne og andre undersøgelser viser, at forureningen med farlige kemikalier foregår i begge ender af et produkts livscyklus – under dets fremstilling og under dets bortskaffelse.
For at kunne redde Neva Floden er der brug for en forvaltningsplan for anvendelse af kemikalier, baseret på en politisk forpligtelse til "nul udledning" af alle farlige kemikalier. Forvaltningsplanen bør omfatte planer for fjernelsen af disse kemikalier i produkter og i industriens udledninger inden den fortsatte ødelæggelse af vandmiljøet i floden kommer ud af kontrol.

Download 1. afsnit

En frivillig fra Greenpeace taler med en lokal beboer ved Marilao-floden i Bulacan, 25 km nord for Manila. Marilao-floden er af det filippinske ministerium for miljø- og naturressourcer (DENR) blevet identificeret som en af Filippinernes 50 døde floder på grund af den kraftige forurening.

Filippinerne: Marilao-flodsystemet

Det omfattende Marilao flodsystem i provinsen Bulacan, nær Filippinernes hovedstad Manila, nyder den tvivlsomme ære at være blevet stemplet som en af verdens mest beskidte floder af Blacksmith Institute.

Et overvågningsprogram for Marilao-flodsystemet, der blev oprettet i 2008 i samarbejde med Den Asiatiske Udviklingsbank, bekræftede at Marilao-flodsystemet er forurenet af talrige tungmetaller.

Skaldyr og ferskvandsfisk fra Marilao-flodsystemet, der spises af en stor del af befolkningen i området og i hovedstadsområdet, Manila, viser også tegn på tungmetalforurening, og i nogle tilfælde overstiger forureningsniveauerne de etablerede grænser for fødevarer.

De nationaløkonomiske konsekvenser er uoverskuelige, idet de anslåede rensningsomkostninger er i en størrelsesorden, som et land som Filippinerne ikke har ressourcer til at påtage sig

Der er et presserende behov for at gennemføre planer for ren produktion og for at stoppe udledningen af farlige kemikalier i floden. Det må prioriteres at substituere de farligste stoffer med sikrere alternativer for at undgå, at den industrielle forurening resulterer i yderligere omkostninger for mennesker, miljøet og økonomien.

Download 1. afsnit

Familier som fisker i og drikker vand fra Yangtze-floden har lagt mærke til, at vandet har en mærkelig smag.

Kina: Yangtze-floden

Igennem Kinas lange historie, har Yangtze-floden dannet centrum for kulturel og industriel aktivitet. I dag bidrager den med ca. 40% af landets BNP, hvilket svarer til omkring 1.500 milliarder dollars.

Kinas industrielle udvikling er især koncentreret i Yangtze-floddeltaet. Denne region tegner sig alene for omkring en femtedel af Kinas samlede økonomi. Der ligger 16 byer i regionen, en af dem er Shanghai, hvis 20 millioner indbyggere er afhængige af Yangtze for drikkevand.

Men trods sin imponerende størrelse, bør man ikke antage, at Yangtze-floden har ubegrænset kapacitet til at absorbere og fortynde industriens forurening. Der er grund til alvorlig bekymring for Yangtze-floden, på grund af det enorme omfang af den industrielle udvikling, der finder sted, og på grund af det store antal mennesker, hvis levebrød afhænger af dens vand.

Forurening med farlige kemikalier er allerede målbar trods flodens størrelse, og forureningen truer også det Østkinesiske Hav. En plan, som fører til "nul udledning" af farlige stoffer, bør iværksættes hurtigst muligt for at undgå de potentielt enorme omkostninger til rensning og for at undgå, at Kinas hastige økonomiske vækst skubber Yangtze ud over dens økologiske grænser.

Download 1. afsnit

Vi bør lære af fortidens fejl

Case-studies fra det globale Nord viser, i hvilket omfang ikke-nedbrydelige og bioakkumulerende stoffer har forurenet hele regioner. De viser også de kolossale vanskeligheder - tekniske, økonomiske og politiske – der er ved at rense miljøet for disse farlige kemikalier, efter udledning er sket. Hertil kommer de meget høje omkostninger ved genopretningsprogrammer, og at det er umuligt fuldstændigt at fjerne forureningen.

Værre endnu er omkostningerne for menneskers sundhed, miljøet og de ​​lokale økonomier. Der er tale om omkostninger, som det stort set er umuligt at opgøre i tal, og som sjældent anerkendes eller kompenseres. Mange af disse effekter er uigenkaldelige, og de virkninger, der rækker ud over den pågældende region, er umulige at beregne.

Virkningerne af ikke-nedbrydelige og bioakkumulerende stoffer kan være globale, idet mange af dem via havstrømme og atmosfæren transporteres langt væk fra forureningskilden. Det har endda vist sig, at disse stoffer er blevet akkumuleret i Jordens de polare områder.

I de dele af verden, hvor industrialiseringen er i kraftig vækst, er der fare for, at udgifterne til selv basale miljøforanstaltninger, herunder substitution af farlige stoffer, bliver set som en unødvendig hindring for økonomisk vækst.

Case-studierne fra det globale Nord viser, at forsøg på at "spare penge" på kort sigt ved at vælge de billigste måder at anvende og skille sig af med farlige kemikalier i sidste ende kan resultere i meget høje omkostninger. Senere må disse omkostninger betales af en eller anden, enten de pågældende selskaber eller skatteyderne – ofte ender begge parter med at betale.

Download 2. afsnit

En mulighed for at gøre noget, inden det er for sent

Hvis vi undlader at lære af fortidens fejl, er vi dømt til at gentage dem. Dette er især tilfældet i de regioner af verden, hvor meget kemisk og fremstillingsproduktion nu er flyttet hen - nemlig Asien og resten af det globale Syd. Politiske beslutningstagere i disse regioner har muligheden for at undgå at begå nogle af de samme alvorlige fejltagelser, der er blevet begået i det globale Nord. De har mulighed for at "springe over" den konventionelle tilgang til affald og spildevand som behandling og rensning af udledningerne, og i stedet fokusere på forebyggelse.

En forsigtighedstilgang ville hjælpe med at beskytte deres vandmiljø og livsgrundlaget for alle dem, der er afhængige af disse vandområder - både i dag og for kommende generationer. Politik som fokuserer på forebyggelse ved kilden har enorme fordele, ikke blot i forhold til at beskytte miljøet, men også i forhold til innovation og økonomisk konkurrenceevne. Dette gælder for den enkelte virksomhed såvel som for regioner og stater.

Budskabet kunne ikke være klarere. Regeringerne har et valg. Skal de udsætte deres borgere og miljø for risikofuld, giftig forurening og dømme de kommende generationer til at betale for oprydningen, hvis fulde og endelige omkostninger er uoverskuelige? Eller skal de i stedet forpligte sig til en giftfri fremtid og træffe forebyggende foranstaltninger for at støtte bæredygtig innovation og gradvist nedbringe anvendelsen og udledningen af farlige stoffer, til de når målet om "nul udledning"?

Download 3. afsnit

Målet er "nul udledning" af farlige kemikalier

Den eneste måde at forhindre disse skjulte farer i vores vand er gennem en forebyggende tilgang: Der skal laves foranstaltninger til udfasning af anvendelse og udledning af farlige kemikalier, frem for at man forsøger at kontrollere skaden ved at behandle og rense spildevand.

Derfor opfordrer Greenpeace regeringer til inden for en generation at forpligte sig politisk til "nul udledning" af alle farlige kemikalier. Opfordringen bygger på forsigtighedsprincippet og en forebyggende tilgang til forvaltningen af kemikalier. En sådan forpligtigelse skal følges op med en implementeringsplan, der indeholder midlertidige mål, som kan nås på kort sigt; en dynamisk liste over prioriterede farlige stoffer, som kræver øjeblikkelig handling; samt et offentligt tilgængeligt dataregister over udledninger af farlige stoffer, for eksempel et PRTR-register (Pollutant Release and Transfer Register).

Der er kort tid til at handle, men fordelene for mennesker, miljøet og økonomien af positive og forebyggende foranstaltninger mod industriel forurening vil kunne mærkes både i dag og af de kommende generationer.

Download 3. afsnit