Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Problem

Side - 21. september, 2010
Problemerne forbundet med klimaforandringer omfatter også havene omkring os. Den forsvindende is omkring Arktis og Antarktis betyder tab af levesteder for fx isbjørne, sæler og pingviner. Smeltevandet fra disse enorme ismasser har bl.a. den konsekvens, at saltbalancen skubbes og dermed påvirker oceanernes havstrømme. Den øgede mængde CO2 i atmosfæren betyder at mere CO2 optages i havene. Yderligere har stigende havtemperaturer katastrofale konsekvenser for bl.a. koralrev og dermed de mange dyr og mennesker, der er afhængige af koralrevene.

Isbjørn må transporters for at komme til sit naturlige habitat, eftersom det tager længere tid før havisen kommer tilbage.

Tabte leveområder

Mange mindre dyr lever under isen i Arktis og Antarktis. Bl.a. plankton, der er vigtig føde for kril.  Når havisen bliver mindre som et resultat af klimaforandringerne betyder det en tilbagegang i mængden af kril, der udgør et essentielt fødegrundlag for mange hvaler. Mange arter er udsatte på grund af stigende havtemperaturer, eftersom de ganske enkelt ikke kan overleve i varmere vand. Fx er antallet af nogle pingvinarter blevet reduceret med hele 33 procent som et resultat af tabte levesteder.

Havstrømme

Havet er i konstant bevægelse. Tidevand og bølger, men også the "Great Ocean Conveyor Belt" (thermohaline circulation) holder verdenshavene i bevægelse. Cirkulationen i havets store transportbånd drevet af forskelle i temperatur og saltindhold. Det er klodens store havstrøm, hvoraf den måske bedst kendte del er Golfstrømmen. Foruden at sikre Europa sit milde klima, bringer strømmen vigtig næringsstoffer op fra det kolde dyb.

Havstrømmene ændrer sig som et resultat af den globale opvarmning. Smeltevand fra polarområdernes store ismasser ændrer på saltbalancen i havene og dermed de forskellige havstrømme. Dette påvirker de økosystemer, der afhænger af strømmenes medbragte næring. Med andre ord er havets dyreliv alvorligt truet af ændringer i havstrømmene.

Forsuring af havene

Havene optager CO2 fra atmosfæren. Den øgede mængde af CO2 i atmosfæren betyder dermed en større mængde CO2 i havet. Når CO2 optages i havene falder PH-værdien, hvilket kaldes en forsuring af havene. Jo lavere vandets temperatur er, desto højere er optagelsen af CO2'en. Derfor er det primært havene omkring Arktis og Antarktis, hvor fænomenet har de største konsekvenser.

Flere arter i fødekædens laveste niveauer er ekstremt følsomme overfor ændringer i PH-værdien. Havets fisk og pattedyr er dermed sårbare overfor forsuringen af havene, da deres fødegrundlag trues af den øgede mængde CO2 optaget i havet.

Koralrev afbleges

Afblegning af koraler er en trussel, der alvorligt kan skade koralrev eller dræbe dem helt. Koraler indeholder zooxanthel alger, og de indgår i et gensidigt nytteforhold. Stigning i havtemperaturen 'stresser' koralerne, og får dem til at udskille algen. Vender algen ikke tilbage til vævet i koralen, dør den.

1 grad celsius over sommerens maksimum temperatur er nok til, at algen udskilles fra koralen. Da algen giver koralerne deres mange farver, kan resultatet tydeligt ses, da koralen bliver hvid eller 'afbleget'. Over de sidste 100 år er havets gennemsnitstemperatur steget med 1 grad celsius, og temperaturstigningen forventes at fortsætte.

Det værste eksempel på dette fænomen indtraf i 2002 ud for Queenslands kyst, Australien. "The Great Barrier Reef", der strækker sig ca. 2.000 kilometer blev ramt af blegning af koralrevet, og omkring 60 procent af revet blev påvirket. Flere hundrede arter er afhængige af koralrevet. Hvis ikke den globale stigning i havtemperaturen stoppes, vil store dele af revet være dødt indenfor årtier.