Da BP spildte 4,9 millioner tønder olie i Den Mexicanske Golf i 2010, så hele verden til i rædsel. Den russiske olieindustri spilder 30 millioner tønder på land hvert år – seks gange så meget som BP’s katastrofe. Og hver 18. måned løber mere end fire millioner tønder olie ud i det Arktiske Ocean, hvor det bliver alles problem. Korruption er en del af dagligdagene og udslippene fortsætter mens myndighederne konstant vender det blinde øje til.
Komi-regionens forurenede områder
Efter at have analyseret satellitbilleder og identificeret områder ramt af olieudslip, rejste Greenpeace til dette og andre arktiske og subarktiske områder for at undersøge og dokumentere olieudslippene og blotlægge omfanget af skaden. Alle disse udslip blev fundet af to Greenpeace-ekspeditioner over blot tre dage i Komi-regionen i det nordlige Rusland.
Den onde cirkel af olie, korruption og forurening
Når olie- og gasindustrien udvider deres industrielle anlæg, er det generelt ledsaget af store PR-kampagner. De skal overbevise lokale beboere om, at olieboringer og olieproduktion er helt harmløs og vil bidrage positivt til den samlede udvikling af området og dets infrastruktur. I et område hvor mange ikke har adgang til internettet og end ikke har telefon, er det alt for nemt for olieindustrien at føre lokalbefolkningen bag lyset.
Hvor meget olie udledes der hvert år i Rusland?
Ekstreme vejrforhold sammen med en manglende vedligeholdelse har resulteret i en langsom, men konstant udsivning af olie fra brud på rørledninger. Desuden foregår der stadig en sundhedsskadelig afbrænding af gas (heraf er 60 % metan - en kraftig drivhusgas). Rusland brænder omkring 40 milliarder kubikmeter af gas af fra olieboringer hvert eneste år.
Nedbrud i lokalsamfundet
Grupper af oprindelige folk fra Nordrusland, Sibirien og Russisk Fjernøsten, i alt omkring 250.000 mennesker, er nogle af de mest udsatte grupper i det russiske samfund. Deres økonomi og traditionelle levevis er direkte afhængig af fiskeri, jagt, landbrug og indsamling, men olieselskabernes aggressive fremfærd ødelægger deres landområder og deres mulighed for at forsørge sig selv og deres familier på traditionel vis.
F
ra han var 12 år gammel og til han gik på pension i en alder af 72, avlede Kanev Vyacheslav Vasilyevich rensdyr i Komi-landsbyen Ust'-Usa.
Rensdyr har brug for brede og åbne områder. I dag er jorden omkring Komi skæmmet af mere end 3.000 borehuller og flere tusind kilometer rørledninger løber på kryds og tværs i hele området.. Kanev siger, at han var nødt til at drive sine dyr længere og længere sydpå for at give dem uberørte græsgange. Rensdyrene nægtede at spise mos og lav fra det forurenede område. For Kanev og de andre rensdyrdrivere har udbredelsen af olieindustrien gjort deres levevis umulig.
V
alery Bratenkov arbejder som værkfører på oliefelter udenfor Usinsk. Efter endt arbejdstid arbejder han for en lokal miljøgruppe. Bratenkov påpegede over for sine chefer, at olieudslippene sker lige for næsen af dem og bad dem om at reparere rørledningerne. "De blev fornærmede og sagde, at det kostede for mange penge." (Kilde: AP on location med Greenpeace)
I hele området danner den spildte olie giftige søer, kvæler vegetationen og trænger ned i jorden og grundvandet. I den lille landsby Ust'-Usa må indbyggerne leve med konsekvenserne hver dag. 
U
nge mennesker i landsbyen Kolva har kun et ringe håb for fremtiden. De kan ikke længere leve af jagt og fisker, men lider i stedet under høj arbejdsløshed. Få kan få et job hos olieselskaberne og det er meget begrænset hvad der er af andre muligheder.
Generelt anses selvmordsraten i Rusland allerede for at være en national krise. I hele Komi-republikken er selvmordsraten næsten det dobbelte af landsgennemsnittet, og blandt de oprindelige folk er det tre gange så højt.
E
n fisker i Kolva viser sin sparsomme fangst frem. "Selskaberne ankom for 40 år siden, borede efter olie og lod det sive ud i landskabet og floderne indtil fiskene svømmede med maven opad. Da vidste vi, hvad fremtiden ville bringe." Fiskeri, jagt og landbrug var de traditionelle erhverv i Komi, men i dag kan ingen leve af dem længere.
I
den lange arktiske vinter går olieudslip fra brister i de mange rørledninger ubemærket hen. Når temperaturerne stiger om sommeren, løber store mængder olie med smeltevandet ud i åer og vandløb og herfra hele vejen ud i det arktiske ocean. “Foråret er det værste," siger indbyggerne i Ust'-Usa. "Der har du olie i vandet, i luften, i maden, overalt. Det stinker af olie." Foto: Greenpeace/Staffan Julén
Ruslands krav på Arktis
En lektie der skal læres
Ifølge en repræsentant fra det russiske ministerium for naturressourcer, er udviklingen af Ruslands kontinentalsokkel "kendetegnet ved de mest komplicerede arbejdsforhold og kræver brug af nye og unikke teknologier. Samtidig er der andre store problemer: yderst vanskelige klimatiske og geologiske forhold, mangel på infrastruktur, udvindingsområder der ligger fjernt fra kysten, og mangel på afprøvede teknologier til udvikling af offshore olie- og gasfelter i Arktis."
Hvis den russiske olie- og gasindustri ikke har været i stand til at overholde reglerne i de eksisterende felter - på trods af at alle de nødvendige tekniske muligheder er tilstede - hvorfor skulle vi så tro, at olie- og gasindustrien vil udvise større ansvar overfor miljøet ved olieboringer i de arktiske farvande?
Tidligere hemmeligstemplede regeringsdokumenter viser, at oprydning efter et olieudslip i de iskolde farvande er "næsten umuligt" og uundgåelige fejltagelser vil ødelægge det skrøbelige arktiske miljø.
Du kan være med til at fortælle historien
Del på Tumblr
Du kan være med til at beskytte Arktis
Skriv under sammen med flere end en million andre mennesker verden over, for at gøre Arktis til et fælles globalt naturreservat.
Læs mere