Skip navigation.
Vindturbiner opstillet af Greenpeaceaktivister foran Doel 
atomkraftværket i protest mod den belgiske regerings diskrimination 
mod vedvarende energi.

Vindturbiner opstillet af Greenpeaceaktivister foran Doel atomkraftværket i protest mod den belgiske regerings diskrimination mod vedvarende energi.

Forstør billede

"Atoms for peace" - den "fredelige atomkraft blev i sin tid lanceret som en ren, sikker og billig måde at producere elektricitet på. Med den militære og fredelige udnyttelse af atomkraft er som siamesiske tvillinger - og de smukke ord har aldrig holdt stik.


  • Hurtigst mulig afvikling af atomkraften gennem el-besparelser og omstilling til vedvarende og fornyelige energikilder

  • Stop for uranminedrift

  • Stop for oparbejdning

Atomkraft er beskidt, farlig og dyrt. Når man dertil lægger atomvåben - landenes samlede arsenaler af atomvåben, fortsatte atomprøvesprængninger og risikoen for yderligere spredning af atomvåben til andre lande eller terrorgrupper, så er det klart, at en af Greenpeaces hovedprioriteter er kampen mod atomindustrien. Sikker atomkraft er en myte.

En ulykke kan ske i enhver atomreaktor, hvorved store mængder radioaktivt materiale kan frigives til det omgivende miljø. Og fra oparbejdningsanlæg udledes ved den daglige drift store mængder radioaktive stoffer til hav og luft.

Atomkraftreaktorer og oparbejdningsanlæg blev i slutningen af 2. verdenskrig konstrueret for at producere plutonium - og berigningsanlæg til at producere højt beriget uran - som skulle bruges til at fremstille atomvåben.

Atombomberne kastet over Hiroshima og Nagasaki var lavet af henholdsvis højt beriget uran og plutonium Først i løbet af 1950-erne byggedes atomkraftværker, hvis hovedformål var at producere elektricitet.

  • Alle led forbundet med atomkraft indebærer store risici og problemer:
  • Uranminedriften medfører radioaktiv forurening

  • Reaktordriften skaber risici for store ulykker med udslip af radioaktive stoffer

  • I atomkraftværkernes uranbrændsel dannes plutonium, som efter oparbejdning kan anvendes til at fremstille atomvåben.

  • Oparbejdning fører desuden til daglige udledninger af radioaktive stoffer og til farlige transporter med brugt atombrændsel, plutonium og højaktivt affald.

  • Det højaktive affald fra atomkraftværkerne forbliver farligt i op mod ¼ million år, og der er ikke fundet egnede steder, hvor det kan slutdeponeres på acceptabel vis.