Skip navigation.
Gabriel Crispin og hans søn Esteban viser stolt deres organiske 
kartofler, som de har dyrket i Andesbjerge. Dette er blot et af mange 
eksempler på, at der findes bæredygtige alternativer til GMO.

Gabriel Crispin og hans søn Esteban viser stolt deres organiske kartofler, som de har dyrket i Andesbjerge. Dette er blot et af mange eksempler på, at der findes bæredygtige alternativer til GMO.

Forstør billede

"Der findes sultende i Etiopien, fordi de ikke har penge til at købe mad for, og ikke fordi der ikke er mad at købe". Tewolde Egziabher, talsmand for Afrika-gruppen i FAO.

Biotekindustrien prøver at bilde os ind, at GMO er nødvendigt for at redde verden fra sult. Det er løgn.

Biotekindustriens mål er at tjene penge. Mange penge. Og det er uanstændigt, at de tager sultende mennesker som gidsler i deres markedsføring. Industrien har da heller ikke til dags dato kunne fremvise ét eneste konkret eksempel på, at gensplejsede afgrøder afhjælper sultproblemet.

De gensplejsede afgrøder bliver udviklet for at sælge det gensplejsede såsæd, plantefrø samt sprøjtegifte. Når GMO-afgrøderne høstes, går det meste endda til produktion af dyrefoder i den rige del af verden herunder Danmark, der er en af EU's største importører af gensplejset sojaskrå til brug i vores ekstremt store svineproduktion.

Selv hvis genmanipulerede landbrugsafgrøder engang skulle kunne opfylde løfterne om øget udbytte og hårdførhed, virker det usandsynligt, at det skulle komme den mest fattige og sultende del af verdens befolkning til gode.

Man løser ikke de grundlæggende fattigdomsproblemer ved et enkelt teknologisk fix, men gennem en bedre og mere retfærdig fordeling af ressourcer og gennem mindre fråds og spild i den rige del af verden.

Ifølge FN's fødevareorganisation (FAO) producerer vi allerede i dag halvanden gang så mange fødevarer som nødvendigt for at brødføde verdens befolkning med en næringsrig og tilstrækkelig kost.

Da britiske forskere påstod, at de som vil forbyde GMO underminerer de sultendes situation, svarede Tewolde Egziabher, talsmand for Afrika-gruppen i FAO, at "der findes sultende i Etiopien, fordi de ikke har penge til at købe mad for, og ikke fordi der ikke findes mad at købe. Vi bliver meget fornærmede over misbrugen af vores fattigdom til at sætte den europæiske opinion i bevægelse".

Greenpeace har sammen med en række andre udviklings- og miljøorganisationer lavet en hjemmeside, der viser, at verdens sultproblemer kan løses bedre uden GMO.

Læs mere:
Verdens sultproblemer kan løses uden GMO