Skip navigation.

Greenpeace har planer om at beskytte økosystemet i to marine Natura2000-områder, ved at lægge forhindringer på havbunden. De to udpegede marine Natura2000 områder, som ligger på vestkysten af Sverige, udsættes i dag for intens bundtrawl. Det udgør en alvorlig trussel mod bunden, flora og fauna. Vi vil placere store granitblokke som en hindring for bundtrawl.

I november 2003 udpegede den svenske regering de lavvandede områder Fladen og Lilla Middelgrund ud for Varberg og Kungsbacka til Natura 2000-områder i henhold til EF-habitatdirektivet og fugledirektivet.

Beslutningen var delvist baseret på betydningen af de to områder i det komplekse økosystem i Kattegat - dels som et gydeområde for de fleste fiskearter i Kattegat, herunder sild, og dels fordi områderne, har vist sig at være et særdeles vigtigt område for flere fuglearter.

Natura 2000-status betyder, at området anses for at være særligt bevaringsværdigt. Den svenske stat er forpligtet til at beskytte området gennem en langsigtet bevarelsesplan. På nuværende tidspunkt findes der forskellige trusler mod gunstig bevaringsstatus i Fladen:

• Eutrofiering
• Intensivt fiskeri
• Fiskeri med redskaber, der skader havbunden og ikke selekterer fangsten
• Høst af alger
• Opstilling af vindmølleparker
• Vand turbidification og forurening
• Kølvand fra fartøjer
• Affaldsforurening

Sverige svigter sin beskyttelsespligt

På nuværende tidspunkt er der ingen beskyttelse mod de fleste af disse trusler. Et eksempel er bundtrawling i området, der fortsætter uden nogen modydelse for de vidtrækkende skader, det forårsager. Dette til trods for at turbidification af vandet, intensivt fiskeri og destruktive fiskemetoder, anses for at være nogle af de største trusler. Udpegelsen af Fladen som et Natura 2000-område betyder, at en fuldstændig beskyttelse af natur og arter i området skal være på plads inden 2010.

Siden området blev udpeget, har Sverige haft pligt til at beskytte det - at forhindre yderligere skader og forringelse (habitatdirektivets artikel 6, 1-4). På trods af disse forpligtelser, har de svenske myndigheder endnu ikke har ansvar og initiativ til at opretholde den bevaringsstatus, som staten har forpligtet sig til gennem EF-habitatdirektivet og fugledirektivet.

Greenpeace mener, at vi har en pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opretholde en gunstig bevaringsstatus for Fladen, støttet af miljøloven og habitatdirektivet.

Länstyrelsen støtter sten på havbunden

Greenpeace har informeret Länstyrelsen i Halland om, at vi vil placere sten på havbunden. Länstyrelsen er den nationale myndighed, der har ansvaret for at beskytte og forvalte de til Natura2000 områder.

Konklusionen fra Länstyrelsen er, at granitblokkene ikke skader miljøet, og placeringen af disse er i overensstemmelse med habitatdirektivets definition af en bevaringsforanstaltning. Dermed anser Länstyrrelsen faktisk stenblokkene for at være til gavn for miljøet, da de forhindrer skadeligt Fiskeri.

 

 

Læs mere om marinreservater her