Dybhavet

Dybt under havoverfladen rejser der sig massive bjergkæder, plateauer og toppe som aldrig bryder havoverfladen. Verdens længste bjergkæder findes ikke på land - men til havs! Den Midtatlantiske ryg strækker sig fra Arktis til Antarktis og er fire gange længere end Andesbjergene, Rocky Mountains og Himalaya tilsammen. De højeste af disse dybhavsbjerge, eller "seamounts" som de kaldes på engelsk, stikker mere end 1 kilometer op over den omkringliggende havbund. Forskere vurderer, at der findes imellem 30.000 og 100.000 undervandsbjerge rundt omkring i verdenshavene, men mindre end 1 % af disse er blevet grundigt udforsket og dokumenteret.

Uudforskede områder med unik biologisk mangfoldighed

Det er først for nylig, at videnskaben er blevet i stand til at undersøge og kortlægge enkelte af dybhavets økosystemer. Langt nede i mørket, hvor man knapt havde forventet at finde liv overhovedet, er der nu fundet oaser af liv omkring dybhavsbjergene. De hårde bjergoverflader koloniseres af fascinerende koldvandskoraller og svampe. Nogle af dem er tusinder af år gamle, flere meter høje og har stammer der er ligeså tykke som lygtepæle. Tilsammen udgør de dybhavets "urskove" og her syder det af liv.

Blæksprutter og søstjerner, som ligner noget fra en anden planet, lever omkring undervandsbjergene. Hummerlignende skaldyr gemmer sig i bjergenes beskyttende sprækker og i bjergenes blødere sedimenter findes der dynamiske kolonier af små havedderkopper og krebsdyr. Denne koncentration af liv gør, at der også lever store mængder fisk i vandet omkring dybhavsbjergene. Fisk som nu indbringer en høj pris i frysediske og på dyre restauranter verden over.

Mange af de arter, som findes omkring undervandsbjergene, findes ingen andre steder på kloden, og man mener, at nogle af dem kun findes ved et eller to specifikke undervandsbjerge. De arter, som lever på disse dybe og mørke steder, vokser desuden ekstremt langsomt og når først reproduktiv formåen meget sent i livet. Lygtefisk - hoplostethus atlanticus - kan f.eks. blive over 120 år gamle og bliver først kønsmodne i 30-årsalderen. De er dermed særligt disponeret for overfiskeri.

Bundtrawling - den største trussel

Til trods for at vi først for nylig har opdaget disse unikke miljøer, er livet omkring undervandsbjergene allerede truet af udryddelse. De kystnære farvande er ved at tømmes for liv på grund af overfiskeri og miljøødelæggelse forårsaget af menneskelige aktiviteter. Derfor søger de stor kommercielle fiskerflåder nu efter nye fiskevande. Nye fiskeredskaber, banebrydende teknologiske opfindelser og nyt materiel gør det nu muligt for de store industrielle fartøjer at fiske på dybhavsbjergene.

Bundtrawling indebærer, at man trækker enorme stålforstærkede net henover havbunden. Store metaldøre, der kan veje op til 5 tons stykket, holder nettene åbne og for at holde nettene nede imod bunden og forhindre at de sætter sig fast på stenet havbund anvendes tunge stålkugler med en diameter på op til en meter og store gummihjul. Skrøbelige dybhavskoraller og svampe, der er livsgrundlag for et væld af andre arter og kan være tusinder af år gamle, bliver ødelagt ved blot én passage af et bundtrawl, der kan have en mundingsåbning på størrelse med en fodboldbane. Livsformer på dybt vand har meget svært ved at genskabes efter en sådan skade. Det kan tage alt fra årtier til årtusinder - hvis de overhovedet genskabes. For hvert åndedrag du tager ødelægger dybhavsbundtrawlerne et areal der svare 10 fodboldbaner. Med mindre det stoppes nu har bundtrawlsfiskeriet smadret hele arealet med dybhavskoraller om bare 16 år.

Det vurderes, at der kun er 250-300 fuldtidsfartøjer involveret i dybhavsbundtrawlfiskeri i internationalt farvand, hvilket svarer til 0.01% af den globale fiskeflåde. Fiskerfartøjer fra EU-landene er ansvarlige for mere end 60 % af fangsterne. Kun omkring 1000-2000 personer er beskæftiget på fartøjerne, og bundtrawling i dybhavet bidrager kun med 0.25 % af den totale marine fangst per vægtenhed og 0.5% af værdien. Der er således ikke tale om et fiskeri med afgørende betydning for verdens fiskeindustri og fødevare-sikkerhed. I modsætning hertil har livsformerne i dybhavet et stort videnskabeligt og medicinsk potentiale. Fordelen ved at bevare dybhavets biodiversitet er derfor betydelig.

Der må gribes ind

I internationalt farvand er fiskeriet i realiteten ureguleret og en stor del af fangsten rapporteres derfor aldrig - og da slet ikke den bifangst som smides overbord. Bundtrawlerne ødelægger økosystemer, som i mange tilfælde er lige så rige på liv som regnskovene. På nogle få minutter kan de ødelægge koralrev, som har været tusinder af år om at vokse frem. Det indebærer en reel risiko for, at arter kan blive udryddet inden videnskabsfolk har haft tid til at beskrive dem og inden man overhovedet kender til deres eksistens.

Greenpeace forlanger sammen med en række andre miljøorganisationer i Deep Sea Conservation Coalition og mere end 1500 havforskere, at FN's Generalforsamling vedtager en erklæring om et øjeblikkeligt forbud mod bundtrawling i internationalt farvand. Et sådan forbud kunne give videnskaben tid til at udforske dybhavets fascinerende økologi og med de erhvervede kundskaber udforme legalt bindende internationale regelsæt for hvorledes disse følsomme økosystemer kan beskyttes og dermed bevares for eftertiden.

Fødevareminister, Hans Chr. Schmidt erklærede på vegne af Miljøministeren og Udenrigsministeren, i et brev til Greenpeace den 23. maj 2006, at regeringen i EU vil støtte et FN-forbud imod bundtrawling i dybhavet. Greenpeace ser frem til, at denne erklæring bliver fulgt op i praksis ved forberedelserne til FN's generalforsamling i efteråret. Læs pressemeddelelsen.