Nye DNA-undersøgelser viser, at effekten af den kommercielle hvalfangst kan være betydeligt større end tidligere antaget. De fleste vurderinger af hvalbestandenes historiske størrelse er baseret på hvalfangerflådens fangstoptegnelser. Optegnelserne er imidlertid ofte fejlagtigt lave pga. ukomplette optegnelser, bevidst underrapportering og et stort antal anskudte dyr, der ikke blev fanget og rapporteret. Den russiske underrapportering af kaskelothvalfangst var fx på 60 procent i perioden 1949-1971.
Baseret på DNA prøver har videnskabsmænd anslået, at der kan have været op til 1,5 millioner pukkelhvaler, før den kommercielle hvalfangst begyndte i 1800-tallet. Den internationale hvalfangstkommission (IWC) har tidligere accepteret en historisk bestandsvurdering på 100.000 individer baseret på fangstoptegnelser. Denne forskel viser, hvor stor usikkerheden er. I dag bliver det vurderet, at der er 20.000 pukkelhvaler tilbage. Før man overhovedet kan overveje bæredygtig udnyttelse, er det nødvendigt at have præcise tal af den nuværende og historiske bestandsstørrelse.