Historien med tydelig klarhed vist, at det ikke er muligt at sikre bæredygtig kommerciel udnyttelse af hvaler imellem et stort antal nationer. Hvaler er pga. deres langsomme vækst særligt disponeret for overudnyttelse. Mange bestande blev derfor jaget til kanten af udslettelse, før forbudet mod hvalfangst blev vedtaget og har kun vist begrænset eller ingen tilvækst, og der er ingen tegn på at hvalfangerindustrien har forbedret sig.
Et andet væsentligt forbehold mod at genoptage den kommercielle hvalfangst er manglen på efterspørgsel. Selv i hvalfangernationerne er der en støt nedgang i efterspørgslen på hvalkød og en stigende negativ holdning til hvalfangst.
Udover hvalfangsten er der flere trusler mod hvaler end nogensinde før. Havene, eller snarere menneskelige aktiviteters påvirkninger af livet i havet, er ændret fundamentalt i løbet af de sidste 50 år. Hvalernes reetablering bliver truet af global opvarmning og huller i ozonlaget, der påvirker deres fødegrundlag. Ligeledes truer den kæmpe globale fiskeflådes intensive industrifiskeri hvalernes fødegrundlag og 300.000 delfiner, marsvin og større hvaler drukner hvert år i fiskegarn. Militært sonarudstyr dræber et stigende antal hvaler på en endnu ukendt måde. Forurening gennemsyrer havmiljøet og miljøgifte bliver koncentreret i hvalspæk i sådan en grad at strandede hvaler nogle steder må behandles som miljøfarligt affald. Visse af disse miljøgifte har vist sig at hæmme udviklingen hos børn af forældre, der spiser hvalkød.
Endelig vil yderligere hvalfangst, der fjerner dette vigtige led i fødekæden, vil potentielt have økologiske kædereaktioner med uventede permanente effekter, der kan ændre dynamikken af næringsstof i hele økosystemet med katastrofale følger.