Piratfiskeri

Vor tids sørøvere

Med hundredvis af kroge på kilometer lange liner og destruktive bundtrawl stjæler moderne sørøvere fattige landes fisk. Nutidens sørøverskibe hejser ikke flag med dødningehoveder - i stedet sejler de under "bekvemmelighedsflag". Det vil sige at fartøjet er registreret i et andet land end det land, dets ejere befinder sig i og som ikke stiller spørgsmål ved deres fiskeri eller er underskrivere af relevante internationale konventioner. På denne måde slipper de for strenge regler og ubehagelige spørgsmål - og kan derved tjene milliarder af dollars. Med bare et par klik med musen, og ofte indenfor 24 timer, kan man for så lidt som 500 US$ købe flagrettigheder over Internettet fra lande som Malta, Panama, Belize, Honduras, St. Vincent og Grenada.

Selvom det måske ikke er "sørøveri" i ordets traditionelle forstand, så er piratfiskernes metoder det rene røveri. Fiskeliner, som er over 100 kilometer lange med hundredvis af kroge på række, trækkes efter fartøjet hvorved ikke kun fisk, men også tusindvis af hvaler, delfiner, skildpadder, hajer og albatrosser, fanges. Ligeledes udslettes fiskebestande, der er særligt disponeret for overfiskeri og skrøbelige dybhavskoraller der kan være tusinder af år om at reetableres, ved bundtrawling i dybhavet (læs mere).

Tyveri af fattige landes ressourcer

Piratfiskeri omsætter globalt for 4-9 mia. US$ hvert år. Alene ud for Afrikas kyst syd for Sahara indbringer piratfiskeri omkring 1 milliard US$ om året. FN vurderer at lande som Somalia og Guinea mister henholdsvis 300 og 100 millioner US$ om året til industrialiserede nationers piratfiskere. Mere end 60 % af fiskeriet ud for Afrikas vestkyst er illegalt og efterlader kystsamfund uden mad og indtægt og havmiljøet tømt og degraderet. De lande som udplyndres af piratfiskere er oftest fattige nationer, der har de dårligste forudsætninger for at kunne opretholde kontrol i egne farvande - ofte har de ikke engang råd til at holde kystvagtfartøjer flydende og kan ganske simpelt ikke konkurrere med piratfartøjer fra industrialiserede lande.

I 2006 har Greenpeace dokumenteret, hvordan illegale fangster ud for Vestafrika indføres på det europæiske marked. Den stjålne fisk overføres ofte til transportskibe, såkaldte "reefers" hvor den evt. blandes med lovlige fangster, inden den transporteres til havne som Las Palmas og Suva. Piratfiskerne bruger samvittighedsløst disse og andre EU-landes havne uden indgreb til at kunne fortsætte deres destruktive og illegale aktiviteter.

Illegalt fiskeri i Østersøen

Illegalt fiskeri af torsk i den østlige Østersø er massivt. Officielle tal fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, siger at 35 - 45 procent over den tilladte kvote hvert år fanges ulovligt i landene omkring Østersøen, hvilket i 2005 alene svarede til 15.000 tons.

Fiskeriforeningen i Polen antager at det ulovlige fiskeri er af endnu større omfang, og har uofficielt udtalt, at det illegale torskefiskeri i Polen i 2005 lå på 100.000 tons. En stor del af polens eksport af torskefileter går til Danmark. Fordi det er umuligt at se forskel på lovlige og ulovligt fangede torsk, er der stor sandsynlighed for, at en del af de illegale torsk havner på det danske marked. Det er en skandale, at ulovligt fiskeri foregår i så stor udstrækning og så åbenlyst i medierne.

Det er en skandale at man fra EU´s side ikke straks sætter ind med love og foranstaltninger til implementering i hele Østersøregionen, for at komme disse organiserede ulovligheder til livs.

Det illegale fiskeri sætter yderligere pres på en sårbar torskebestand, der har været udsat for et stort overfiskeri i mange år, Greenpeace er for et totalt stop af fiskeri efter torsk i den østlige Østersø, da torskebestanden er i fare for at bryde sammen. Et godt værktøj til bevaring af torsken er marinreservater. Oprettelse af marinreservater vil frede torsken, gøre kontrollen nemmere, og dermed kan illegalt fiskeri bekæmpes.

Russisk fiskemafia

Også fra Barentshavet leveres en stigende mængde illegalt fanget torsk direkte til EU havne. Denne handel med illegalt fanget fisk involverer så forskellige interesser, som den russiske mafia og vestlig kapital. Det vurderes at der leveres mere end 100.000 tons torsk om året fra Barentshavet til det europæiske marked - illegalt, uregistreret og uden at blive fratrukket de bevilligede lovlige kvoter. En del af denne fangst har været opkøbt af danske firmaer. I dokumentarprogrammet, "Kalla fakta", afslørede svensk TV4 fiskefirmaer, der har købt torsk fra fartøjer, der bevidst overfiskede deres årlige kvoter - heriblandt det danskbaserede firma Kangamiut Seafood A/S (se mere).

Illegalt fanget torsk fra Barentshavet landes ofte i EU havne, enten af trawlerne selv eller vha. fryseskibe for at undgå inspektion og kvotekontrol i Rusland og Norge. Fremgangsmåden for at undgå registrering af fangede fisk er, at føre dobbelt fangstoptegnelser og at lade være med at rapportere overførsel af fangst til havs. På den måde kan et fartøj være i overensstemmelse med reglerne ved en evt. inspektion, men senere gennemføre en ikke registreret overførsel af fangsten og starte en ny fangstoptegnelse på et mindre niveau. Ifølge både russisk og norsk lovgivning er det ulovligt at overføre fangede fisk til havs til et tredjeparts fartøj. Denne type transport er dermed per definition illegal.

At komme denne handel til livs stiller krav til udveksling af information imellem de involverede lande men Norge, der ikke er EU-medlemsland, er tilsyneladende den eneste nation der forsøger at følge op på de russiske kvoter. Nogle EU-medlemslande sender en kopi af russiske landinger til både Norge og Rusland selvom de tolererer IUU fartøjer i deres egne havne. Danmark, derimod nægter selv på direkte opfordring, at kopiere denne information til de norske myndigheder - på trods af aftaler om at bekæmpe IUU fiskeri indgået under FAO's 2001 handlingsplan mod piratfiskeri.

Europa - en sikker havn for piratfiskere

I løbet af 2005 og 2006 har Greenpeace fulgt fem dybhavstrawlerfartøjer, der er kendte og sortlistede piratfiskere og som har brugt juridiske smuthuller og dårlig ordenshåndhævelse til at gøre europæiske havne til et fristed (læs rapporten). Sortlistningen skulle sikre, at disse fartøjer ikke kunne modtage forsyninger eller lande fangsten i europæiske havne. På trods af dette overvintrede fartøjerne i den tyske havn Rostock, skiftede navn og flag og fik herefter, imod EU lovgivning, adgang til proviant og brændstof i Tyskland, Litauen og Polen, inden de sejlede til internationalt farvand i Irmingerhavet i Nord Atlanten og genoptog deres fiskeri - et område der er kendt for sårbare dybhavskoraller. Alt dette sker på trods af de skærpede internationale regler og aftaler om at bekæmpe piratfiskeri.

Det er uacceptabelt at regeringer rundt omkring i verden og EU medlemsstater dedikerede til at eliminerer IUU fiskeri gennem internationale aftaler, intet gør for at forhindre disse fartøjer i at lande illegalt fangede fisk i deres havne. Til trods for de internationale aftaler og handlingsplaner, der er vedtaget i løbet af de sidste fem år er omfanget af IUU fiskeri ikke mindsket men derimod øget.

Handling nu!

Sandheden er at EU's medlemslande ikke håndterer illegalt fiskeri effektivt og at Europa kommissionen tilsyneladende er modvillig overfor at tage handling mod medlemslande, der overtræder EU lovgivning. IUU fartøjer accepteres i havnene og illegalt fangede fisk på markederne. Sanktioner mod ejere og operatører af IUU fartøjer er for svage til at virke afskrækkende. Og eksisterende systemer er utilstrækkelige til at sikre, at alle EU havne behandler illegale fiskefartøjer lige effektivt og der er intet system til at føre en central monitering, kontrol og forvaltning.

Men piratfiskeri kan stoppes og piratfartøjernes ejere og besætning er ikke umulige at spore. Regeringer kan forbyde bekvemmelighedsflag og retsforfølge ejere og førere af fiskefartøjer og transportfartøjer, der er involveret i IUU fiskeri. Det er et spørgsmål om politisk vilje til at gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at beskytte havmiljøet og de samfund der er afhængige af havet.

Greenpeace arbejder fortsat på at afsløre fartøjer, firmaer og individer der er involveret i IUU fiskeri og handel med illegalt fangede fisk samt at fremtvinge politisk handling.