Forvaltning af tun i Stillehavet

Netop fordi tunfisk er vandrende arter, er det nødvendigt at forvalte dem i fællesskab. I farvandet omkring Stillehavsøerne forvaltes fiskeriet af vandrende arter af Regional Fisheries Management Organisations, forkortet til RFMO’er.
RFMO’erne forvalter fisk, der befinder sig uden for landenes eksklusive økonomiske zone, og altså samtidig vandrerne arter som tunfisk. I Nordøstatlanten forvaltes fiskene uden for landenes eksklusive økonomiske zoner af RFMO’en The North East Atlantic Fisheries Commission, NEAFC. I havet omkring Stillehavsøerne er det Western and Central Pacific Fisheries Commission, WCPFC, der står for forvaltningen.

WCPFC blev dog først oprettet i 2004 og skal stadig finde sine ben at stå på i forhold til forvaltning og i forholdet til ”Distant Water Fishing Nations”. Fordi WCPFC er forholdsvis ny, er dens styrke ikke stor i forhold til de noget mere erfarne medlemmer som Japan og EU.

En stor del af havet omkring Stillehavsøerne hører ind under den eksklusive økonomiske zone, hvor nationalstaterne selv råder over fiskeresurserne og står for kontrollen. På figuren herunder er 3 områder 1, 2 og 3 markeret med orange. De markerer områder, der er uden for landenes eksklusive økonomiske zone, områder der kaldes for High Seas Her er det udelukkende RFMO’en, der forvalter fiskeresurserne, og står for kontrol af fiskeriaktiviteterne.