Skip navigation.

Tunfiskebestandene i Stillehavet er under stort pres både fra det lovlige fiskeri og fra det omfattende ulovlige fiskeri. De ulovlige fangster af tunfisk i verdens største hav anslås til at ligge på op til 15 % af alle fangster i området.

Fiskeriet betegnes som ulovligt eller som piratfiskeri, når der fiskes i et område uden den nødvendige tilladelse, eller hvis der opfiskes mere end den tilladte mængde. Illegalt fiskeri er ganske enkelt tyveri og underminerer en sund og bæredygtig forvaltning af verdens fiskeresurser.
I Stillehavet antager man, at det illegale fiskeri udgør mindst 5 – 15 % af de samlede fangster af tunfisk – og altså helt op til 300,000 ton tun til en værdi af 644 mio. Kr. til 2 mia. kr. årligt.


Illegalt fiskeri er en direkte konsekvens af udviklingen af det industrialiserede fiskeri, der er præget af overkapacitet i fartøjer og stor effektivitet. Med alt for mange fartøjer om få fisk kombineret med ringe kontrol er illegalt fiskeri nærmest uundgåeligt.
 
Ofte kædes ulovligt fiskeri sammen med fartøjer, der sejler under bekvemmelighedsflag.

Flag fra nationer, som stiller ringe krav til lønninger, har lille eller manglende beskatning, tilsidesætter nationale såvel som internationale fiskeriaftaler og lovgivning, er særligt populære som bekvemmelighedsflag. Derfor er fartøjer, der sejler under disse flag, som regel notoriske pirater. Profitten går til fartøjerne og firmaerne på bekostning af det legale fiskeri og dermed bæredygtigheden af fiskeriet som helhed.

Fartøjer fra Kina, Taiwan, Japan, Korea, Rusland og EU - især spanske fartøjer - er dog også løbende involveret i piratfiskeri. Greenpeace undersøgte i 2007 ulovligt tunfiskeri i Stillehavet, og fandt beviser for, at en række af de fiskefartøjer, der fiskede ulovligt i det østlige Stillehav leverede tun til det europæiske marked, og der med til de europæiske supermarkeder. Læs mere i rapporten Fishy Business: Stolen Pacific Tuna in the European Market.

Stillehavsøerne arbejder aktivt for at stoppe det illegale fiskeri, men resurserne er for få til virkelig at gøre en forskel. Det er derfor vigtigt, at der satses på sporbarhed, som kan afsløre om fangsten af en tun eller en anden art er lovlig. Spørg dit supermarked og din fiskehandler om, hvordan de kan garantere, at fisken de sælger stammer fra lovligt fiskeri.