Drivhuseffekten

Smeltesø ved Diskobugten i Vestgrønland. Den knapt synlige person er Martina Krüger, klimamedarbejder på vores kontor i Stockholm.

Forstør billede

Vores klima er skrøbeligt. Gennem lang tid har vi gjort alt for at komme det til livs, og nu kan vi så småt begynde at mærke ændringerne.

Atmosfæren består af en række gasser. Først og fremmest drejer det sig om kvælstof og ilt, men der findes også relativt små mængder vanddamp, kuldioxid (CO2) , lattergas og metan.

De sidste gasser kaldes drivhusgasser, fordi de har evnen til at slippe energistrålingen fra solen igennem, og fordi de samtidig tilbageholder noget af den varme, som jorden afgiver.

Denne proces er den såkaldte naturlige drivhuseffekt, som gør det muligt at leve på Jorden. Uden denne proces vil jordens gennemsnitstemperatur ligge på omkring -18 grader celsius.

Med industrialiseringens start, fra midten af det 19. århundrede, begyndte atmosfærens indhold af CO2 og andre drivhusgasser at stige som følge af afbrænding af fossile brændsler. Hermed startede den menneskelige påvirkning af klimasystemet: Den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.

Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er i gennemsnit steget med 0,4% pr. år de sidste to årtier. Det stigende indhold i atmosfæren af drivhusgasser, som tilbageholder eller forsinker jordens varmestråling, fører til, at temperaturen på jorden, og i den nedre atmosfære, gradvist øges.

I dag er koncentrationen af CO2 i atmosfæren 31% højere, end den var før den industrielle revolution, og i løbet af de sidste 100 år er jordens gennemsnitstemperatur steget med 0,6 grader.

FN’s Klimapanel (IPCC) konkluderer i en rapport fra 2001, at det er meget usandsynligt, at denne opvarmning alene skyldes naturlige variationer. Derimod er der nye og stærke vidnesbyrd om, at hovedparten af de sidste 50 års observerede opvarmning skyldes den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.

IPCC vurderer, at hvis der ikke bliver gjort noget for at reducere udslippene af CO2, vil der blive vil blive tale om en yderligere stigning i den globale middeltemperatur på 1,4 til 5,8 grader celsius i løbet af de næste 100 år.

Klimaændringerne vil i særdeleshed komme til at gå ud over verdens fattige lande, der ikke har ressourcer til at imødekomme udfordringerne. Du kan læse mere om dette i nedenstående rapport.