Danmark og Kyoto-protokollen

De internationale forhandlinger om Kyoto-protokollen blev afsluttet i Bonn i juli 2001 og Marakesh i november 2001.

Forhandlingerne, der særligt omhandlede de grundlæggende regler og betingelser for brug af Kyoto-mekanismerne (handel med kvoter også kaldet JI og CDM), og herunder især de grundlæggende regler og betingelser for brug af Kyoto-mekanismerne (handel med kvoter, der også kaldes JI og CDM), endte med et kompromis.

Dette kompromis kan sikre, at tilstrækkeligt mange lande underskriver og godkender (ratificere) aftalen til at kunne træde i kraft inden udgangen af 2002 eller i begyndelsen af 2003. Desværre valgte både USA og Australien foreløbigt ikke at ratificere aftalen.

Danmark ratificerede sammen med EU Kyoto-protokollen i maj 2002, og Greenpeace arbejder for, at Danmark skal opfylde sit Kyoto-mål udelukkende gennem hjemlige reduktioner.

Den største reduktion, og formentlig også den billigste, kan Danmark opnå ved at forlænge og gradvist sænke det gældende loft over elsektorens CO2-udslip efter 2003, så det forhindrer el-eksport fra danske kulfyrede kraftværker.

Danmark er det land i EU, der har den største overkapacitet bestående af ældre kulfyrede kraftværker. Den rene overkapacitet, udover 20% i reserve, er omkring 2000 MW. Denne store overkapacitet bidrager til, at Danmark vil kunne levere en netto-eksport af el på op mod 18 TWh med en mer-emission af CO2 på op til 13 mio. tons i perioden op mod år 2012.

I betragtning af:

• At Danmark hører til i top-10 blandt verdens lande m.h.t. CO2-udslip per indbygger.
  
• At Danmark i EU-sammenhæng har forpligtet sig til at reducere Kyoto-gasserne med 21%.
  
• At reelle reduktioner i første omgang må ske i de rige lande, for at også udviklingslandenes siden vil påtage sig forpligtelser.
  
• At Danmark gerne skulle bevare sin troværdighed, så vil en sådan mer-emission af CO2 fra dansk netto-eleksport være en klimapolitisk katastrofe.

Vi mener, at det vil være helt undergravende for dansk klimapolitik og Danmarks internationale troværdighed, hvis Danmarks reelle udslip af CO2 og andre drivhusgasser i 2008-12 lå på samme niveau som i 1990 på grund af denne netto-eksport af fortrinsvis kulbaseret el.

Samtidig vil det være alt andet end optimalt, hvis Danmark bringer sig i en situation, hvor netto-eleksport enten betyder, at hele eller dele af opfyldelsen af Kyoto-målets 21%-reduktion skal modsvares af opkøb af kvoter internationalt eller via brug af andre Kyoto-mekanismer.

Hvis man vil undgå en sådan dansk netto-eksport af kul-baseret el, så er det helt uansvarligt at håbe på, at markedet i sig selv vil forhindre det. Der skal direkte indgreb og regulering til.

Det kunne fx være:

• Reel skrotning af ældre kulfyrede enheder som bidrager til den store danske overkapacitet. Desværre er dette et virkemiddel, som kun er op til de danske el-producenter selv at beslutte at tage i anvendelse.
  
• At elsektorens CO2-loft forlænges udover 2003 og gradvist sænkes, så det løbende svarer til det hjemlige elforbrug. Forligskredsen bag elreformen skulle have forhandlet dette på plads inden udgangen af 2001, men forhandlingerne fortsætter i resten af 2002.
  
• At strafafgiften for overskridelse af loftet hæves betragteligt - en beslutning som det er op til regering og folketing at træffe.

Den nugældende strafafgift på 40 kr/ton CO2 var kun høj nok til at forhindre netto-eksport af kul-baseret el, så længe den gennemsnitlige elmarkedspris holdt sig på det lave niveau på 10-12 øre/kWh, som var situationen, da elreformen blev vedtaget.

Nu er ligger elmarkedsprisen betydeligt højere, og nærmer sig det forventede niveau på omkring 22 øre/kWh, som er den marginale produktionspris i nye naturgasbaserede anlæg.

I EU's forslag til direktiv om CO2-handel opererer man med en strafafgift, der er 10-20 gange højere. Et niveau, som faktisk forhindrer overskridelser, og som Greenpeace derfor har krævet den danske strafafgift hævet til.

Vi mener endvidere, at der i tilfælde af realisering af et internationalt handelssystem med anvendelse af Kyoto-mekanismer ikke tillades de danske elproducenter at anvende Kyoto-mekanismerne til kompensation for netto-eleksport.