Skip navigation.

Kemikalier findes over alt i miljøet og i hverdagen. Greenpeace har testet menneskeblod, husstøv, regnvand og forbruger produkter for farlige kemikalier.

Greenpeace har testet otte kendte danskeres blod for farlige kemikalier såsom phthalater, bromerede flammehæmmere, pesticider, kunstige muskstoffer, tungmetaller og overfladebehandlingsmidler. De otte deltagere er Andrea Elisabeth Rudolph, Bubber, Erik Peitersen, Sofie Lassen-Kahlke, Troels Kløvedal, Karen Hækkerup, Mette Vibe Utzon og Klaus Bondam.

Hvad siger Andrea, Bubber, Kløvedal og de andre til at have farlig kemi i blodet? Se video

Vores test viser at vi alle er ufrivilligt udsat for en række kemikalier der kan have sundhedsskadelige effekter. Videnskabelige undersøgelser viser, at mange kemikalier kan forårsage kræft, skade vores evne til at få børn og nedsætte vores indlæringsevne.

”Kemikalier er udbredte i luften, i jorden, i bundfald samt i Europas flora og fauna som følge af salget af 100.000 kemikalier inden for EU, brugen af disse samt bortskaffelse og nedbrydning. Der mangler i høj grad monitorering og information om disse kemikalier. Udbredt eksponering over for lave doser af kemikalier kan gøre skade, måske irreversibelt, på udsatte grupper såsom børn og gravide kvinder.”
- Det Europæiske Miljøagentur – 1998

Farlige kemikalier findes i en lang række af produkter. Når du køber ind, forventer du, at varerne på hylderne er blevet testet og er sikre at bruge. Det er dog langt fra tilfældet.

100.000 forskellige kemikalier er i brug alene inden for EU. De fleste af disse er ikke testet. Af de få der er testet, har mange vist sig at være skadelige. Alligevel markedsføres de stadig.

Kemi i blod

Industriens kemikalier ender ufrivilligt i vores blod. Greenpeace har testet 8 kendte danskeres blod og fundet massevis af farlig kemi. Se reaktionerne og læs hvordan alle – unge som gamle, mænd som kvinder, er ufrivillige deltagere i et kæmpemæssigt kemisk eksperiment

Kemikalier i husstøv

Når producenter bruger farlige kemikalier til at fremstille deres produkter, er det ikke sidste stop på vejen for de giftige stoffer. De spredes fra computeren, tæppet, legetøjet og fjernsynet til vores hjem.

Læs mere

Kemikalier i regnvand

Når det regner, får man fregner. Men med regnen bliver man også udsat for en byge af farlige kemikalier.

Læs mere

Kemikalier i tøj

Før et stykke tøj bliver lagt på plads på hylden i butikken, har det været gennem en lang produktionsproces. I løbet af denne proces bliver der i mange tilfælde tilføjet kemikalier til tøjet.

Læs mere

Kemikalier i parfume

Det dufter godt. Men desværre er det en kemisk cocktail, man sprøjter på huden, når man bruger parfumen fra Britney Spears eller Calvin Klein.

Læs mere

PVC - Poly Vinyl Klorid

PVC er en af de mest anvendte plasttyper. Billig at producere, solid og med et utal af anvendelsesmuligheder. Stort set ethvert plastprodukt, du får i hånden - Dankortet, legetøjet eller gummistøvlerne - kan være lavet af PVC. - Og hvad så? PVC er en miljøgift. Skadelig for mennesker og miljø, når den produceres og i affaldsforbrændingen - bløde PVC-produkter endda også når de anvendes.

Dioxin/POPs

De værste miljøgifte i vores miljø kaldes POP stoffer. Persistent Organic Pollutants er svært-nedbrydelige organiske miljøgifte, som er ekstremt giftige i selv meget små mængder. Stofferne spredes med hav- og luftstrømme til de fjernes afkroge af verden, hvor de udgør en fare for mennesker og natur.