Skip navigation.
Ups. Denne "underjordiske" atomprøvesprængning i 1970 gik ikke så 
godt. En bombe på 10-kiloton, begravet 275 meter under jorden, sendte 
ved et uheld radioaktiv stråling 3 km op i luften og udsatte de 
ansatte i testområdet, samt beboelser i vindretningen, for radioaktivt 
nedfald.

Ups. Denne "underjordiske" atomprøvesprængning i 1970 gik ikke så godt. En bombe på 10-kiloton, begravet 275 meter under jorden, sendte ved et uheld radioaktiv stråling 3 km op i luften og udsatte de ansatte i testområdet, samt beboelser i vindretningen, for radioaktivt nedfald.

Forstør billede

Godt nok er den kolde krig overstået, men dette betyder ikke, at atomvåben er forsvundet. Tvært imod: Der findes over 30.000 atomvåben i verden, af hvilke mere end ét tusind døgnet rundt står klar til at blive affyret med et øjebliks varsel.

Over 400 reaktorer på krigsskibe og atomdrevne ubåde sejler stadig jorden rundt. Nogle ruster op på bunden af havet eller i en fjern havn et sted i Rusland. Ulykker, såsom da den russiske ubåd Kursk på tragisk vis sank i Barents Hav, kan ske hver dag, hvorsomhelst.

Over 2.000 atomprøvesprængninger har efterladt tydelige spor i form af global og regional radioaktiv forurening. Folk, der lever nær testområderne, har lidt af kræft, dødfødsler, aborter, og andre helbredseffekter - og lider stadig idag. Mange har været nødt til at forlade deres hjemby eller ø, da der blev for radioaktivt forurenet til at leve.

Atomtruslen er helt bogstaveligt blevet mindre i løbet af de sidste to årtier. Selvom frygten for en apokalyptisk atomkrig mellem Rusland og USA er forsvundet, kan de 15 kilotons ødelæggelse, der udryddede Hiroshima, idag udføres med en bombe på størrelse med en madkasse. George Bush taler åbent om at udvikle nye, "mere brugervenlige" atomvåben. Endnu mere frygtindgydende er det, at den amerikanske administration fortsat søger godkendelse for et program, der er møntet på udviklingen af sådanne mere robuste og "brugervenlige" atomvåben.

Sandsynligheden for, at et atomvåben rent faktisk bliver taget i brug, er måske endnu større idag end under den kolde krig.

Nu om dage øges antallet af lande, der er involveret i atomvåbenprogrammer, hele tiden. Et stadigt større antal lande stiller sig i kø for at slutte sig til atomklubben, hvilket øger sandsynligheden for, at en atomkatastrofe vil ske et sted på kloden. Efter 11. september 2001 er risikoen for, at en terrorgruppe tilegner sig et atomvåben, heller ikke længere til at overse.

George Bush's krig mod masseødelæggelsesvåben fik sit første konkrete resultat, da antallet af lande i verden med atomvåben øgedes fra 7 til 8, idet Nordkorea erklærede, at landet havde bygget "nok atomvåben til at afholde USA fra at angribe."

Leg med ilden er uundgåeligt i et klima fyldt med atomhykleri. Kun når alle lande stræber efter atom-nedrustning i god mening, kan vi begynde at bandlyse brugen og bygningen af de atommaterialer, der udgør bombens hjerte.

Det eneste, der kan stoppe truslen, er den anden supermagts stemme: verdensopinionen.